Leave-perioden er indledt hos NSE

[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

H. K. Bertelsen
seniorsergent  

Ja, så sidder man her og skal forsøge at erindre, hvad vi har lavet de sidste to uger, og det er ikke altid let, for til tider tænker man, hvor blev tiden af?

I morgen skriver vi den 1. oktober, og vi har nu været her i seks uger. Vi er begyndt på at holde vores leave. Først rejste Rosenmejer, vores postmester, på leave og det var tiltrængt for ham. Han skulle mødes med sin kæreste, som også er udsendt, dog til en anden mission nemlig Irak.

Men postsystemet har fungeret særdeles tilfredsstillende, hvilket skyldes en god og stabil indsats af vores posthjælper AB. Han er en stille og lun kollega, som altid har smil på læben og til tider kommer med lune bemærkninger.

Hans sparsomme fritid har han brugt til at udvikle sit eget foto galleri over sin seng, hvor familie og venner og ikke mindst hans kæreste er rigt repræsenteret. Det skal dog bemærkes, at hans mor har førerpladsen på væggen.

T. L. Andersen, vores MRP controller (kontrol og justering af bestillinger fra enhederne, hjem til Vordingborg), har også været på leave, hvilket han har glædet sig meget til dersom han er på sin anden mission i træk. TL kom til os direkte fra Bagdad, så han tog lige en lyntur til Fyn for at sige hej til kæresten.

Hans arbejdsområde blev dækket af vores lokale indkøber, den store glade dreng Nicolai Langøe. Nicolai, der deler FAB (beboelsescontainer) sammen med Rosenmejer, har brugt tiden til at ommøblere deres FAB og det nok lige nu den reneste FAB på gangen.

Indretningen ville have frydet enhver flipper fra 60'erne, hvad angår indretning og farve valg. Det bliver spændende at se, når Rosenmejer kommer tilbage til deres fælles hjem, hvad han siger.

Chefen S. B. H. Rasmussen måtte en tur til Danmark for at udrede nogle tråde, så NK (næstkommanderende) A. Ammersbøll måtte træde til som fungerende chef. Samtidig havde vi besøg af den chef og næstkommanderende, som skal komme og overtage efter os på hold 16. NK har haft rigeligt at tage sig til med at fortælle dem om vores hverdag samt vise dem rundt i området og samtidig køre forretningen her.

Petter Bak, vores terminalhjælper, fik uventet pålagt en større transportopgave udover de daglige gøremål. Det var at ledsage personalechefen for forsvaret, oberst Carsten Vejre, som havde følge af oberst Beck og formanden for hærens konstabel og korporal forening.

Denne opgave indebar en overnatning i byen Skopje, Makedonien. Her var der lejlighed til et par fritimer i samvær med undertegnede, hvor byens restauranter og caféer samt indkøbsmuligheder blev afprøvet. Opgaven blev af Petter Bak udført særdeles tilfredsstillende, hvilket vort foto viser.

så Petter er nu vores Chef sergent aspirant elev.

Vi havde som sagt besøg af forsvarets personeltjeneste, og de fire yngre drenge klarede sig så godt, at de er blevet tilbudt kontrakt med forsvaret. Det må siges at være en fjer i hatten for dem, så vil tiden vise, hvem der modtager tilbudet.

På økonomisiden har vores piger, regnskabsfører Hanne og kasserer Karina, det tunge læs ikke kun med økonomien, men også med at dele kontor med den ældre seniorsergent C. E. Jensen, vores allesammens EDB haj.

Nu må man ikke tro, at C. E. kun er en tør forvaltningsbefalingsmand, næh han kan til tider finde på små julelege så som at opsætte små fælder indeholdende vand, men han har lært, at det ikke altid er den person, som fælden er opsat for, der går i den, og så må man jo selv modtage en mindre spand vand i hovedet, når man mindst venter det. C.E. har mange facetter.

I den forgangne tid havde Commander besøg af samarbejdspartnere, og før deres møde blev der holdt lidt socialt samvær, hvilket bestod af bueskydning samt petanque.

Det kræver sin mand at holde styr på point, når kuglerne er næsten ens, hvilket viser sig på foto.

Hanne og Karina, der udover at skulle tage sig i akt for diverse fælder, hvilket de klarer særdeles godt, bruger meget tid på at komme rundt til andre lejre for at betale samt inddrage penge. Ud fra deres beretninger har de mange sjove oplevelser i dette internationale miljø.

Vi skal inden for de næste 14 dage sige farvel til Hanne. Det bliver svært - og nok med en enkelt tåre i øjet - at skulle tage afsked med hende, men vi har lovet, at hvis hun fortryder, må hun altid komme tilbage.

Som kommandobefalingsmand kan man kun huske tilbage på de to forudgående uger med tilfredshed, det er let at være den gamle. Pigerne og drengene kan deres kram, og så får man lov til at blunde lidt til fjernsynet i vores opholdslokale, og de er søde til at sige til, når der er aftensmad.

Med håb om alt vel derhjemme og på gensyn om to uger, når næste mand herfra sender ugebrev.