Nyheder
Forlig
Døgnrapport
Arrangementer
Følg Forsvaret
Forsvarets arealer
Publikationer
Den 50 grader varme luft stryger gennem det åbne køretøj i front. Den lille kolonne på tre køretøjer bevæger sig hurtigt frem på Highway 1 og hen over byens store bro over Helmand-floden. Dagens CIMIC-patrulje (Civilt-Militært samarbejde) går til landsbyen Abbazan, der ligger i den sydlige udkant af Gereshk i det danske ansvarsområde i Helmand. Den bliver eskorteret af to køretøjer fra CLT (Commanders Liaison Team).
Turen ad Highway 1 går i høj fart mod landsbyen Abbazan, der er mål for dagens CIMIC-patrulje. Foto: Birgit Baunehøj
Abbazan er så sikkert et område, at der hurtigt efter ankomsten falder en afslappet stemning over patruljens deltagere. Som ved de fleste patruljer i området stimler børn i alle aldre hurtigt sammen rundt om køretøjerne og soldaterne. Nysgerrigheden er stor – og kan de få en kuglepen eller andet fra soldaterne, er dagens lykke gjort.
På et par af køretøjerne er der taget små poser med Lego med til børnene. Foto: Birgit Baunehøj
For CIMIC-officer Preben er dagens opgave at få fortalt, at DABG (Danish Battle Group) og den britisk ledede Task Force Helmand nu anser Abbazan for så velfungerende og sikker en landsby, at den er klar til at komme op i den ”liga”, hvor der laves større projekter end for eksempel brønde. Tanken er at bygge en sundhedsklinik. Samtidig er tanken at få samlet landsbyens to kvindecentre – der lige nu ligger i primitive lokaler i landsbyen – i samme hus som sundhedsklinikken.
Der går ikke mange minutter fra ankomsten, før Preben får kontakt til en af byens nøglepersoner, der lover at videregive Prebens invitation til en shura (stormøde) med byens ældste inde i den danske lejr Price. Men udover invitationen bliver der også talt om andre ting med hjælp fra sprogofficeren Rasmus. Og der går ikke lang tid, før de er inviteret ind til te – en gæstfrihed soldaterne møder mange steder hos de lokale afghanere, når de er ude på patrulje.
Vel ankommet til Abbazan får CIMIC-officer Preben (længst th.) kontakt med en af nøglepersonerne i Abbazan. I midten er det Dave fra det britiske MSST og til venstre sprogofficer Rasmus. Foto: Birgit Baunehøj
Vellykket shura i Price
Tre dage senere dukker tre mænd fra Abbazan op ved porten til MOB Price. Preben og MSST-officeren Dave (= det britiske ”Military Stabilization Support Team”) havde forventet et større fremmøde, men de tre er alle vigtige personer i Abbazan, så shuraen kan sagtens gennemføres.
”Velkommen til shuraen. Først og fremmest skal jeg fortælle, at jeres hovedkontakt her i Price vedrørende projekter ikke længere er det danske CIMIC, men Dave fra MSST’et,” lyder de første ord fra Preben, efter alle har sat sig godt til rette i mødelokalets bløde sofaer. Tolken oversætter hurtigt på sproget daari til de tre mænd, der nikker og smiler høfligt.
”Årsagen er, at MSST arbejder sammen med PRT (Provincial Reconstruction Team), der står for de større, civile genopbygningsprojekter, som Abbazan nu er blevet klar til, fordi sikkerheden i jeres by har været stabil i meget, meget lang tid,” lyder det videre fra Preben.
Den ældste af de tre mænd siger henvendt til tolken, at de er meget glade for at høre den gode nyhed, og at de sender masser af gode ønsker fra deres folk til vores folk – en meget typisk høflighedssætning, når man holder møder med afghanere. Sætningen efterfølges af et stort smil og et nik til Preben og Dave.
Dave overtager som MSST-repræsentant ordet på mødet. Under mødet, der kun tager en lille times tid, får han talt med gæsterne om planerne for sundhedsklinikken og sammenlægningen af kvindecentrene samt muligheden for at få en generator, der kan give byen en mere stabil elforsyning.
Under shuraen i den danske lejr Price når de tre mænd fra Abbazan, CIMIC-officer Preben (tv.) og Dave fra MSST (th.) både at tale om udbedring af veje, en ny generator, en ny sundhedsklinik og sammenlægning af de to kvindecentre til ét nyt og bedre kvindecenter. Foto: Birgit Baunehøj
Samtalen når også en tur omkring vejene i byen – de trænger til en udbedring af hullerne, så de ikke bliver totalt ufremkommelige, når der i foråret og efteråret kommer voldsomme regnskyl.
Til sidst tales der om, at der skal laves en officiel ansøgning til repræsentanten for det afghanske undervisningsministerium, der holder til i Gereshk. Målet er at få finansiering til at udbygge drengeafdelingen i byens stolthed – skolen – der i alt rummer cirka 1.500 børn, heraf lige mange piger og drenge.
”Når vi ikke bare laver papirarbejdet for dem, men beder dem om selv at lave en ansøgning, få de rette stempler og sende den til de rette personer og institutioner, er det fordi, vi ønsker at vænne dem til at bruge de rette kanaler, sådan som det foregår i et normalt fungerende samfund,” fortæller Preben om snakken om ansøgningen.
Mødet er ved at være slut. Der sendes ønsker om gode ting og sager for hinandens folk gennem luften, mens der siges pænt farvel og på snarlig gensyn både med håndtryk og højre hånd på hjertet efterfulgt af smil.
Fakta: |
|