Danske soldater anerkendes for deres indsats under insider-angreb

Af Palle Hvirvelkær og Søren Lindhardt

- Get down, get down, get down!

Tirsdag den 5. august i Qargha-lejren i udkanten af Kabul. Det Mobile Support Team fra Hærens styrke i Kabul havde fået til opgave at varetage sikkerheden i forbindelse med, at en række repræsentanter fra amerikanske firmaer og en gruppe højtstående officerer fra ISAF-hovedkvarteret skulle besøge Qargha-lejren i den vestlige del af Kabul.
Daværende major Thorsten Lossin og hans kolleger havde i ugen op til besøget rekognosceret i lejren og forberedt de ydre omstændigheder inden selve besøget.

- Vi er på vej til den sidste destination, som er et afsluttende møde, da en af gæsterne hiver nogle plancher frem og holder et improviseret foredrag med forslag til problemløsninger for forsamlingen. Jeg står fire-fem meter derfra med front væk fra gruppen og sikrer mod det, jeg betragter som den farligste retning, mens han taler. Delingsføreren har lige sendt en gruppe soldater af sted til den næste destination, så vi er tre danskere og to australske finskytter tilbage på stedet. Yderligere to danske sanitetsfolk er på tilkald nogle få hundrede meter væk. Besøgsdeltageren når lige at sige ’are there any questions?’ Og så bliver der ellers åbnet ild mod os på klos hold, fortæller Thorsten Lossin.

- Fuck! Det sker bare ikke det her.

I ly for kugleregn

Skuddene kommer i salver af to og tre skud, og det er meget højt. Umiddelbart tror Thorsten, det er en af de besøgende, som har leget med sikringen på sit våben og fyrer skud af ved en fejl. Men skyderiet bliver ved.

- ’Get down, get down, get down’ råber jeg, mens jeg knæler ned, afsikrer og søger efter mulige mål med geværet. Lyden forplanter sig mellem bygningerne, så det er umuligt at høre, hvor skuddene kommer fra. Folk danser nærmest rundt, mens de bliver ramt af skud og prøver at undgå at blive ramt. Jeg råber, så højt jeg kan; ’get over here’, for at få folk til at løbe i min retning, så jeg kan dække dem og sende dem gennem en dør om bag en tyk mur.

Man skal gennem et lille skur for at komme til døren gennem muren, og Thorsten råber, skubber og trækker nogle fysisk ind i skuret.

- På det tidspunkt ser jeg, at der ligger en såret person på jorden i ”kill zone” og vinker til mig, mens han råber ’I´m hit! I´m hit!’ Skuddene rammer i jorden omkring ham, men der er ikke noget, jeg kan gøre. Jeg ved endnu ikke, hvor skuddene kommer fra. Jeg ser op på de tre mand på taget ”T”, Johnno og James, der ligger med kun hovedet og geværerne over sandsækkene. Jeg råber til dem: ’Where are they shooting from?’ ’We don´t know!’ er meldingen.

Thorstens kollega ”T” har travlt på radioen med at få kaldt kollegerne, der blev sendt i forvejen, tilbage til deres position. Han siger til dem, at de skal være forsigtige, når de nærmer sig.

Adskillige såret af skud
Thorsten får de sårede ind i skuret. Dem, som selv kan løbe eller gå, sender han videre i sikkerhed på den anden side af muren.

- Jeg ser en amerikansk soldat, der har en pistol. Jeg giver ham en hurtig sikringsretning: ’Go and secure that way!” Soldaten, som er officer, kommer et par minutter senere tilbage og råber ’I am hit in the ass, I am hit in the ass!’ Jeg ser hurtigt, at det ikke bløder. Han er skudt gennem fedtet i ballen, og jeg sender ham tilbage for at sikre, selvom han er ramt, og det gør han, fortæller Thorsten.

Inde i skuret prøver han at få et overblik over de andre såredes tilstand.

- Jeg siger til mig selv: ’Nu er det dig, Thorsten. De her mennesker er afhængige af dig.’ Der er et totalt overload i hjernen. Man når tusind ting på ingen tid, og jeg prøver at udstråle, at jeg er 100 meter-mester i det her. Det er vigtigt for de sårede, at jeg virker rolig, og at jeg handler. Når jeg ser sårene siger jeg; ’it´s nothing, no worries, nothing serious’ for at berolige folk. Virkeligheden er måske en anden.

En amerikansk soldat er ramt i armhulen, men det bløder ikke ret meget, og Thorsten sender ham videre. En afghansk oberst er ramt i hånden, i siden af maven, og han har et strejfskud startende i panden op gennem håret.

- Han har været heldig. Indgangshullet i siden ligner en lille Mercedes-stjerne. Ved siden af ham sidder afghansk general, som er ramt gennem skinnebenet. Han bløder kraftigt og er helt askegrå i hovedet. Jeg må skaffe nogle forbindinger og et tourniquet.

1. 1
2. 2
3. 3
4. 4
5. /
6. 3

Thorsten Lossin var udsendt som militærrådgiver. Privatfoto.

Thorsten står få meter fra delegationen, da skyderiet begynder. Grafik: Heri H. Niclasen/Forsvaret.  

Generalmajor Harold Joseph "Harry" Greene, der blev dræbt ved angrebet. US Army.

Løber mod truslen
Thorsten kravler uden for skuret igen og råber til kollegaen ”T” og et par australiere, hvor skuddene kommer fra. Kollegaerne befinder sig på et tag bag nogle sandsække, og de svarer, at det kommer inde fra huset.

- Jeg venter på et ophold i skuddene. Det kan umuligt blive ved med den intensitet. ’Bliver det virkelig ved? Nu må det snart stoppe,’ tænker jeg.

Foran huset, som er cirka 15 meter fra Thorsten, er der en lille betonmur formet som et L. Den ene side af L’et fører mod skuret, og Thorsten vurderer, at de ikke kan ramme ham fra vinduerne, hvis han dukker sig bag den. Men der er 5-6 meter over til muren, hvor han kan blive set.

- Det virker unaturligt at løbe lige mod truslen, og jeg når at tænke på mine børn og hustru, der skal undvære deres far og mand, hvis jeg bliver ramt. Jeg slår det ud af hovedet, og da der endelig kommer pause i skyderiet, løber jeg. Jeg sigter mod et vindue, til jeg er nede bag muren. Der fra kan jeg komme frem til et sted, hvor australierne på taget kan kaste forbindinger ned til mig.

Tilbage i skuret får Thorsten standset blødningen ved at lægge et tourniquet om den såredes skinneben. I mellemtiden er flere kommet til for at hjælpe, og der bliver ikke skudt mere.
En af kollegerne, ”M”, har set et geværløb stikke ud fra en smal sprække i et tophængslet vindue, og sammen med to udenlandske soldater skyder han mod vinduet. Da de gennemsøger huset, viser det sig, at de har ramt skytten, som var iklædt en afghansk militæruniform. Skytten er hårdt såret, og ”M” giver ordre til, at nogle afghanske soldater skal hjælpe skytten, mens ”M” og de to udenlandske kolleger gennemsøger resten af huset. Fem minutter senere er skytten død.

Læs del 2: ”Veluddannede soldater, der tør tage kampen op”