[Oprindeligt publiceret af Hærstaben]

For 11. gang gennemførte Haderslev Kaserne ”Nisseløb” gennem Haderslev. Ruten gik blandt andet forbi politistationen, rådhuset og byens torv.

Der blev danset og sunget om alle de juletræer, nisse-soldaterne kom forbi undervejs, og man gjorde sit bedste for at smitte lokalbefolkningen med julestemning.

Nisseløbet gennemføres traditionen tro forud for garnisonens julegudstjeneste.


De borgere i Haderslev, der så Nisseløbet, blev formentlig ramt af en meget smitsom julestemning.

I kirke

Under gudstjenesten havde feltpræst Sune Haubek valgt en lidt anderledes tilgang til prædikenen ved at opdele Det Nye Testamente i noget, soldaterne kender fra dagligdagen, nemlig en fem-punkts-befaling.

– Så ved I også hvor langt vi er kommet, og hvornår prædiken er slut, påpegede han. Det vakte latter hos de fremmødte soldater, som efterfølgende mødtes til garnisonens julefrokost.


Det Nye Testamente blev under julegudstjenesten formidlet som en fem-punkts-befaling til morskab for de fremmødte.