[Oprindeligt publiceret af Marinestaben]

Det er glædeligt, at så mange fritidssejlere og andre, der færdes på og ved havet, ønsker at bidrage til et bedre havmiljø, og SOK ser gerne at endnu flere tilslutter sig.

Læs rapporten i sin helhed her.

Den blotte tilstedeværelse af så mange miljøvogtere på havet vurderer vi har en præventiv virkning, og naturligvis er de konkrete anmeldelser af olieforureninger også af stor vigtighed.

Ud over den flybaserede overvågning har SOK i 2011 modtaget 451 satellitbilleder fra EU’s maritime organisation European Maritime Safety Agency (EMSA). Det er færre billeder end vi modtog i 2010 og skyldes blandt andet tekniske problemer med satellitterne. EMSA har dog fra 2011 anvendt satellitter, som har et væsentligt større dækningsområde end tidligere. Det vurderes derfor, at dækningen har været på mindst samme niveau som i 2010.

Samlet set har satellitbillederne og de mange havmiljøvogtere bidraget til en væsentlig forbedring af havmiljøovervågningen.

Det samlede antal oprettede hændelser er igen i år faldet; fra 356 i 2010 til 348 i 2011.

Antallet af konstaterede olieudslip, som stammer fra skibsfarten er ligeledes faldet; fra 72 i 2010 til 66 i 2011.

SOK kan igen i år med tilfredshed notere sig, at til trods for intensiv trafik i de danske farvande opstod der i 2011 kun en ulykke med et større udslip til følge.