Forsvarets Medalje for Fortjenstfuld Indsats

Indstiftet den 7. december 2009. Foto: Forsvaret

Forsvarets Medalje for Fortjenstfuld Indsats tildeles militært og civilt personel i Forsvaret, der har udført en for Forsvaret fortjenstfuld indsats. Medaljen kan tillige tildeles andre danskere såvel som udlændinge, der har ydet en for dansk forsvar særlig fortjenstfuld indsats. Tildeling af medaljen foretages af forsvarschefen. Ved gentagen tildeling forholdes således, at 2. gang påhæftes medaljens krydsbånd et egeløv i sølv, og 3. gang påhæftes medaljens krydsbånd et egeløv i guld. På medaljens rand indgraveres sted og årstal.

 

Bemærk: Har tidligere været anvendt som "Forsvarets Medalje" i perioden 1991 til 2009. Forsvarets Medalje blev tildelt militært og civilt personel i Forsvaret, der har udført en for forsvaret fortjenstfuld indsats uden for Kongeriget Danmarks grænser. Forsvarets Medalje kunne tillige tildeles andre danskere såvel som udlændinge, der har ydet en for dansk forsvar særlig fortjenstfuld indsats inden for eller uden for Kongeriget Danmarks grænser.

Med Forsvarets Medalje for Fortjenstfuld Indsats kan forsvarschefen både anerkende medarbejdere i Forsvaret, men også danskere uden for Forsvaret eller udlændinge, der har ydet en særlig indsats for dansk forsvar.

Forside. Foto: Forsvaret

Med Forsvarets Medalje for Fortjenstfuld Indsats kan forsvarschefen både anerkende medarbejdere i Forsvaret, men også danskere uden for Forsvaret eller udlændinge, der har ydet en særlig indsats for dansk forsvar.

Bagside. Foto: Forsvaret

 

Sidst opdateret 15. marts, 2024 - Kl. 08.29