Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Forsvarets værdigrundlag indkapsler, hvem vi er, og hvem vi stræber efter at være - som individer og i fællesskab.
Forsvarets værdigrundlag. Grafik og foto: Forsvaret.
Forsvaret er en unik og alsidig arbejdsplads, og værdierne udgør vores fælles fundament for at sikre, at Forsvaret vedbliver med at være en attraktiv arbejdsplads. Vi bruger værdierne aktivt til at reflektere over os selv, vores handlinger og opgaveløsning - i samarbejde med vores kolleger i og uden for Forsvaret.
Forsvarets værdier hviler på et humanistisk menneskesyn og en demokratisk samfundsopfattelse, hvor gældende regler, love og forordninger respekteres, og hvor Forsvaret bidrager til fred og stabilitet gennem hele sit virke.
Vores handlinger er velovervejede,etisk forsvarlige og i overensstemmelse med, hvad vi siger. Medarbejdere og chefer i Forsvaret handler og opfattes at handle ærligt og redeligt med opgaven i centrum. Opgaven løses på en måde, som understøtter og sikrer, at der er sammenhæng mellem handlinger, værdier, metoder og principper – ”Walk the talk.”
Vi tilstræber gennemsigtighed i beslutninger, opbakning til nytænkning samt håndterer og lærer af vores fejl. Forsvaret tilstræber gennemsigtighed og kommunikerer om beslutninger i det omfang, det er operationelt muligt og forsvarligt. Loyalitet overfor trufne beslutninger fremmes ved formidling af baggrunden for beslutningen – ”Det, der kan forklares, kan forsvares.” Opbakning til nytænkning, både fra chefer og medarbejdere understøtter rammen for kontinuerlig udvikling, engagement og fleksibilitet i opgaveløsningen. Forsvarets medarbejdere og chefer accepterer risici og er åbne om fejl og lærer heraf.
Vi kan stole på, at vores kolleger gør deres bedste for at hjælpe os, ligesom vi gør for dem. Tillid er en forudsætning for løsning af Forsvarets kerneopgaver, hvor medarbejdere og chefer er afhængige af hinanden og fællesskabet – i yderste tilfælde med livet som indsats. Tillid, anerkendelse og meningsfuld dialog skaber energi og vilje til fælles opgaveløsning.
Vi træffer de nødvendige beslutninger, korrigerer undervejs og holder målet for øje. Forsvarets chefer og medarbejdere løser kerneopgaven med høj faglighed og professionalisme. Medarbejdere og chefer anvender og udvikler deres kompetencer og ressourcer konstruktivt til at løse opgaven. Selvstændighed understøtter en kontinuerlig delegering af ansvar for at beslutte mål, midler eller metoder så langt ud i Forsvaret som muligt. Dette sikrer ejerskab for opgaveløsningen hos den enkelte.
Vi tager ansvar for de opgaver, vi tildeles og løser dem indenfor rammerne. Forsvarets medarbejdere og chefer tager ansvar for opgaveløsningen ved aktivt at medvirke til at realisere de opgaver og mål, der er sat. Alle opgaver løses indenfor gældende love, regler eller almindelig ordentlighed, og vi siger fra, hvis vi oplever, at noget ikke harmonerer hermed. Dette tager vi alle ansvar for.
I Forsvaret kæmper vi for Danmarks sikkerhed. Vi har modet, evnen og viljen til at kæmpe for fællesskabet og for de centrale værdier, vores samfund hviler på.
Vi løser opgaver for Danmark, som ingen andre kan. Vi gør det til hverdag, og når der kræves noget ekstraordinært.
Vi er stolte af at passe på Kongeriget Danmark. Vi gør det sammen. Og vi gør det nogle gange med livet som indsats.
Vi gør det, fordi det er en del af vores militære identitet.
Vi gør det, fordi noget er værd at kæmpe for.