Bosnien - SFOR

Teksten er delvist taget fra Forsvarsministeriets årlige redegørelser omhandlende de nævnte år.

1996:

I slutningen af 1996 besluttede det internationale samfund at lade den internationale militære styrke i Bosnien, Implementation Force (IFOR), afløse af en mindre styrke kaldet Stabilisation Force (SFOR).

SFOR blev i lighed med IFOR udsendt på mandat fra FN's Sikkerhedsråd under henvisning til FN-pagtens kapitel VII. Sikkerhedsrådet vedtog SFORs mandat den 12. december 1996, og få dage senere traf NATO-rådet den formelle beslutning om at lade den nye styrke afløse IFOR. Afløsningen fandt sted den 20. december 1996.

1997:

NATO i Bosnien

Ved årsskiftet 1996/97 var den militære situation i Bosnien rolig, og parterne levede generelt op til Dayton-aftalens militære bestemmelser. Anderledes så det ud med opfyldelsen af den civile del af Dayton-aftalen, som også i 1997 skulle komme til at volde en del bekymring. De tidligere stridende parter havde svært ved at finde en form for samarbejde, som alle kunne enes om. Det medførte blandt andet, at Verdensbanken udskød en donation på en milliard dollars, da parterne ikke havde oprettet en fælles institution til kanalisering af midlerne, som skulle gå til genopbygning af landet.

Overgangen fra IFOR til SFOR

Stabiliseringsstyrken SFOR overtog den 20. december 1996 officielt ansvaret for NATO's operation i Bosnien fra implementeringsstyrken IFOR. Den endelige justering af troppekontingenter og ansvarsområder var dog først afsluttet den 1. februar. SFOR bestod da af cirka 35.000 soldater fra alle NATO-landene og fra 20 ikke-NATO-lande, herunder Rusland.

Magtkampen i Republika Srpska I Republika Srpska - den serbiske del af Bosnien - var der gennem hele året intern politisk uro. Den valgte præsident, Biljana Plavsic, kom i modstrid med den ultranationale fløj i Pale. Pale-fløjen var stadig under stor indflydelse af den tidligere selvbestaltede præsident Radovan Karadzic og havde Momcilo Krajisnik, det serbiske medlem af præsidentrådet, som sit mest prominente medlem.

Et af magtkampens højdepunkter kom i starten af juli måned, hvor præsident Plavsic opløste parlamentet. En forfatningsdomstol kendte opløsningen forfatningsstridig, og præsidenten blev afsat af parlamentet. Støttet af det internationale samfund fortsatte Plavsic magtkampen, og den 24. september indgik hun en aftale med Krajisnik om afholdelse af valg til parlamentet den 23. og 24. november. Valget blev overvåget af OSCE og støttet af SFOR, og det blev gennemført uden alvorlige episoder. Ingen af de opstillede partier opnåede absolut flertal. Afholdelsen af parlamentsvalget førte derfor ikke til en afslutning på den politiske magtkamp i Republika Srpska.

Genhusning og fri bevægelighed

I 1997 fortsatte problemerne med overholdelsen af Dayton-aftalens bestemmelser om genhusning og fri bevægelighed. FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, oprettede i 1996 et genhusningsprogram ved navn "Open City", hvis mål var at genhuse 150.000 flygtninge i 1997. Det lykkedes at genhuse ca. 110.000.

Der var dog stærke kræfter, der modarbejdede genhusningen. Der var hele året sprængninger og afbrændinger af huse for at forhindre især muslimer i at flytte tilbage til deres huse, og SFOR har brugt ressourcer på patruljering for at forhindre dette. Patruljeringen har været koncentreret omkring "Inter Entity Boundary Line" (IEBL), hvor problemerne har været særligt store.

Lokalvalget i Bosnien

For første gang i syv år blev der gennemført lokalvalg i Bosnien fra den 13. - 14. september. Valget blev overvåget af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) med 2.400 kontrollanter fra 39 lande, deriblandt Danmark. OSCE vurderede, at omkring 90 procent af vælgerne stemte de steder, de boede før krigen. Afstemningen skete på 2.226 valgsteder, hvoraf 17 måtte forlænge åbningstiden, så alle kunne nå at stemme. OSCE godkendte valget, der forløb stort set uden problemer.

Implementering af resultatet af valget var dog ikke uden problemer i alle kommuner. Som eksempel kan nævnes byen Srebrenica. Byens indbyggere var på dette tidspunkt primært serbere, men muslimerne vandt flertallet i byrådet. Grunden var, at mange vælgere i overensstemmelse med valgloven valgte at stemme i de kommuner, hvor de boede før krigens begyndelse i 1991.

Et andet problem var den serbiske Pale-fløjs brug af tv og radio til propagandaudsendelser, hvor også SFOR og den internationale krigsforbryderdomstol i Haag (ICTY) blev omtalt på en meget negativ måde. Dette førte til, at SFOR beslaglagde fire bosnisk-serbiske radiostationer i en periode omkring valget.

Krigsforbrydertribunalet

Efter at Krigsforbrydertribunalet i en lang periode at have været næsten uden arbejde, fordi ingen af parterne overholder Dayton-aftalens bestemmelser om udlevering af formodede og anklagede krigsforbrydere, var der på flere måder bevægelse i 1997.

Flere af de mindre belastede krigsforbrydere meldte sig selv til selv FNs internationale politistyrke (IPTF) og blev herfra overført til krigsforbryderdomstolen. SFOR gennemførte desuden Operation Tango, hvor man forsøgte at anholde to formodede serbiske krigsforbrydere i byen Prijedor. Den ene formodede forbryder åbnede ild mod britiske SFOR-soldater, som dræbte ham. Den anden blev anholdt og overført til krigsforbryderdomstolen.

De danske enheder i Bosnien

De danske enheder og soldater fortsatte i 1997 med at løse deres opgaver med at sikre fri bevægelighed, at overvåge minerydning, at kontrollere våbendepoter og kaserner, og at foretage genhusningspatruljer for at sikre huse mod sprængning eller afbrænding.

De cirka 775 danske soldater opererer på dette tidspunkt fra veludbyggede lejre i et vanskeligt terræn. De logistiske problemer svarede hertil men blev løst gennem et forbilledligt samarbejde mellem de nordiske lande og Polen. Efterhånden som freden skred frem, var faren fra de tidligere stridende parter dalende, mens faren fra miner stadig var meget høj.

Danmark fik for anden gang chefposten ved Den Nordisk-Polske Brigade, da brigadegeneral Karsten Jakob Møller overtog kommandoen fra den 1. juli - 19. december.

De danske soldater støttede ligeledes lokalsamfundet. Eksempelvis kom flere mindre nødhjælpsoperationer godt i gang i de danske enheders områder på baggrund af midler indsamlet i Danmark og i kraft af støtte fra Udenrigsministeriet.

 

1998:

SFOR spillede en vigtig rolle i Bosnien

Den militære situation i Bosnien var generelt rolig i 1998. SFOR-styrken medvirkede til at sikre, at parternes militære styrker efterlevede de militære dele af Dayton-aftalen. SFOR havde fortsat et højt aktivitetsniveau og prioriterede tilstedeværelse i de områder, hvor der blev konstateret eller har kunnet forudses problemer af sikkerhedsmæssig karakter. I april blev der gennemført en stor øvelse, hvor SFORs strategiske reserver - et antal øremærkede bataljoner, som hovedsageligt er stationeret i deres hjemlande - blev deployeret til Bosnien og trænede sammen med de øvrige SFOR-enheder. De tv-sendestationer, som SFOR i efteråret 1997 tog kontrollen over, er gradvis blevet overdraget til myndighederne i Republika Srpska.

Fremskridt i fredsprocessen

Samarbejdet mellem de internationale organisationer, som opererer i Bosnien - Den Høje Repræsentant, FN’s Internationale Politistyrke, EU’s Overvågningsmission, OSCE, SFOR med flere - blev udbygget og forbedret. Det betød blandt andet en mulighed for for alvor at tage fat på nogle af de større projekter i den civile implementering. Konkret for eksempel indførelse af en ny fælles valuta (den konvertible marka), et fælles nummerpladesystem for alle biler, indførelse af et fælles flag samt åbning af lufthavnene i Mostar og Banja Luka for civil trafik. Udsigten til en generel positiv og stabil udvikling fik i løbet af året mange flygtninge til at vende tilbage til Bosnien.Mange steder lykkedes det at genhuse de hjemvendte tidligere flygtninge, men der har også været problemer med lokale modstandere af genhusning.

Der er på dette tidspunkt endnu et godt stykke vej, før alle elementer af Daytonaftalen er implementeret, samt til at Bosnien selvstændigt vil være i stand til at videreføre en fredelig og positiv udvikling.

Valget i september Den 12.-13. september blev der holdt valg til det fælles præsidentråd i Bosnien og til ledelserne i Føderationen og i Republika Srpska. OSCE forestod valget i samarbejde med Den Høje Repræsentant, og SFOR støttede med at opretholde ro og orden under valget. Valgene blev afviklet uden nævneværdige problemer af sikkerhedsmæssig art.

Forlængelse af SFORs mandat

Ved FN’s Sikkerhedsrådsresolution nr. 1174 af den 15. juni blev SFORs mandat forlænget indtil juni 1999. Selve mandatet forblev uændret. I forbindelse med mandatforlængelsen blev der lavet en ny operationsplan for SFOR. Generelt var der tale om en videreførelse af de hidtidige operationer, og hovedopgaverne for enhederne er ikke ændret. De to mest markante nyskabelser var indførelsen af en overgangsstrategi samt etableringen af en ny type enhed, den multinationale specialiserede enhed.

Ifølge overgangsstrategien skulle NATO cirka hvert halve år gennemføre en vurdering af SFORs styrkesammensætning og opgaver mv. for at undersøge mulighederne for at tilpasse og evt. reducere SFOR-styrken.

Den multinationale specialiserede enhed blev bygget op af paramilitære enheder af gendarmeri-typen. Den skulle operere under samme mandat som resten af SFOR. Enhedens formål var at udfylde et hul mellem SFOR og den ubevæbnede internationale politistyrke i relation til den offentlige sikkerhed. Enheden, der blandt andet bestod af styrker fra Italien og Argentina, blev indsat i forbindelse med demonstrationer og offentlige uroligheder, hvor primært civilbefolkningen var involveret. Den nye enhed blev betegnet som en succes, og med dens etablering fik SFOR tilføjet en tiltrængt kapacitet.

Det baltiske detachement ved Den Danske Bataljon blev udvidet til at omfatte godt 200 soldater. Den nye enhed bestod af et estisk infanterikompagni samt et logistisk element fra den fælles baltiske bataljon BALTBAT. De baltiske lande fik dermed en mere markant profil i det fredsstøttende arbejde i Bosnien.

De danske enheder ved SFOR

De cirka 775 danske soldater ved SFOR i 1998, hvoraf hovedparten var indsat i Doboj-området i det nordlige Bosnien, ydede fortsat en værdsat indsats hos såvel blandt samarbejdspartnerne som i lokalsamfundet. I forbindelse med reduktioner i det amerikanske kontingent ved Multinational Division North fik Den Nordisk-Polske Brigade et større ansvarsområde. Den Danske Bataljon fik udvidet sine opgaver i det nordlige område op mod grænsen til Kroatien og overdrog samtidig dele af det sydlige område til bataljonen fra Polen. Den Danske Bataljon udførte en lang række inspektioner af depoter og kaserner mv. og markerede sig som en professionel og effektiv enhed i forbindelse med en omfattende konfiskation af våben i Ozren-lommen i april måned.

 

Patruljering og overvågning af ansvarsområdet fyldte også meget i bataljonens hverdag. Gennem tilstedeværelse i området - og særligt der, hvor genhusning fandt sted - var soldaterne med til at lægge en dæmper på eventuelle optræk til uroligheder. Samtidig opretholdt man et detaljeret billede af situationen og forholdet imellem parterne i hele området.

Opgaver inden for det civil-militære samarbejde fik også en stigende betydning og en fremtrædende placering for bataljonen, blandt andet ved at yde støtte til en række genopbygningsprojekter som for eksempel reparation af skoler og lægeklinikker. Projekterne blev gennemført i et samarbejde mellem bataljonen, lokale myndigheder og lokale firmaer i koordination med den danske ambassade i Sarajevo. Projekterne blev finansieret gennem midler stillet til rådighed af Udenrigsministeriet og var med til at højne bataljonens anseelse i lokalsamfundene.

1999:

Situationen i Bosnien

Generelt var det roligt i Bosnien i 1999. Under NATOs luftoperationer mod Eks-Jugoslavien steg spændingen i Republika Srpska, men det kom ikke til alvorlige episoder. I marts blev det bestemt, at det omstridte Brcko-område fremover skulle administreres som et neutralt, særskilt distrikt, der var fælles for Republika Srpska og føderationen men styret af en nyskabt multietnisk og demokratisk distriktsregering. Som en anden markant begivenhed kan nævnes, at Den Høje Repræsentant fra FN i marts afsatte præsidenten for Republika Srpska, Nikolaj Poplasen, fordi han havde modarbejdet implementeringen af Dayton-aftalen. I årets løb deltog SFOR desuden i anholdelsen af en række formodede krigsforbrydere i Bosnien.

 

NATO tilpasser SFOR

I NATO besluttede man at reducere størrelsen af SFOR inden kommunalvalgene i Bosnien i april 2000. Ved rotationen i august måned blev panserinfanterikompagniet ved Den Danske Bataljon ikke afløst. Det danske styrkebidrag bestod herefter af bidrag til SFOR´s hovedkvarter i Sarajevo, stabskompagniet for Den Nordisk-Polske Brigade, bataljonen med stab, stabskompagni, kampvognseskadron, logistikkompagni samt nationalt støtteelement - i alt ca. 600 personer.

Fremtidigt dansk bidrag til SFOR

Som følge af NATOs tilpasning af SFOR skulle Den Nordisk-Polske Brigade nedlægges. Danmark tog derpå initiativ til at etablere en Nordisk-Polsk Kampgruppe af bataljonsstørrelse som efterfølger for brigaden. Hensigten var, at bataljonen fra januar 2000 skulle bestå af en multinational stab, et multinationalt stabskompagni, to polske infanterikompagnier, en dansk kampvognseskadron, en dansk opklaringsenhed, en baltisk opklaringsenhed, en multinational koordineringsgruppe for logistik samt et logistikkompagni.

Det danske bidrag skulle have en størrelse på ca. 400 personer.

2000:

Valget i Kroatien i begyndelsen af året sendte et klart signal til de bosniske kroater om, at støtten til de separatistiske bestræbelser fra kroatisk side ville svinde ind, hvilket satte de bosniske kroater under pres.

Brcko-området fik den 8. marts officiel status som særskilt distrikt fælles for Republika Srpska og føderationen, styret af en nyskabt multietnisk og demokratisk distriktsregering. Brcko Multi-Ethnic Police Force blev som den første fællesinstitution erklæret operativ. Hermed var der fundet en løsning for dette strategiske område.

I årets løb deltog SFOR i anholdelsen af en række formodede krigsforbrydere i Bosnien, ligesom SFOR arbejdede sammen med FN’s Office of the High Representative (OHR) vedrørende omstrukturering og en 15 procent reduktion af parternes væbnede styrker. Kriminalitet og korruption var året igennem en væsentlig hindring for den økonomiske udvikling, der ellers er en forudsætning for at kunne sikre fred på længere sigt. Økonomiske reformer og bekæmpelse af kriminalitet og korruption er på dette tidspunkt derfor fortsat et højt prioriteret mål for det internationale samfund.

Tilpasning af SFOR

NATO indledte ved årsskiftet en tilpasning af SFOR’s styrke, struktur og opgaver. SFOR blev reduceret fra cirka 30.000 til cirka 22.000 personer. Brigadeniveauet udgik af kommandostrukturen, hvorefter der var tre divisioner med hver fire til fem kampgrupper underlagt. Forudsætningen for denne reduktion var et væsentligt anderledes operativt koncept ved SFOR, der lagde vægt på en mere fleksibel anvendelse af enhederne og operationer på tværs af kampgruppernes skillelinier.

Det internationale engagement

Som en konsekvens af tilpasningen af SFOR blev Den Nordisk-Polske Brigade nedlagt 5. januar og erstattet af Den Nordisk-Polske Kampgruppe, som blev underlagt den amerikanskledede Multinational Division North. En konsekvens af reduktionen var, at et større ansvarsområde skulle overvåges af en mindre styrke. Danmark bidrog til kampgruppen med en spejdereskadron, en kampvognseskadron og et nationalt støtteelement.

Danmark bidrog endvidere med personel til den fælles stab samt kampgruppens stabskompagni, logistikkompagni, kampgruppens multinationale militærpolitienhed og den multinationale enhed, der beskæftigede sig med civil-militære samarbejdsrelationer (CIMIC). Det danske bidrag til kampgruppen ved SFOR udgjorde i alt ca. 400 personer og ca. 20 personer til SFOR’s hovedkvarter.

Kampgruppen bestod endvidere af blandt andet to polske infanterikompagnier og en baltisk spejdereskadron. Norge bidrog indledningsvis med en transportdeling men trak sig fra august ud af samarbejdet for at prioritere indsatsen i Kosovo. Som afløsning blev der opstillet en multinational transportdeling. Finland bidrog med en stor del af CIMIC-kompagniet, ligesom Sverige bidrog med personel i de multinationale underenheder.

2001

Den militære situation i Bosnien var rolig og stabil. Parterne overholdt generelt Dayton-aftalens militære del. I forbindelse med de bosnisk-kroatiske initiativer for at oprette en tredje entitet blev der konstateret omfattende deserteringer blandt personellet i det bosnisk-kroatiske militær. I den forbindelse måtte SFOR overtage bevogtningen af visse våbendepoter. Personellet vendte dog tilbage til enhederne igen i løbet af året.

SFOR

Det danske styrkebidrag indgik fortsat i Den Nordisk-Polske Kampgruppe underlagt den amerikanskledede Multinational Division North. Den Nordisk-Polske Kampgruppe havde hovedkvarter i Doboj i den nordøstlige del af Bosnien. I forbindelse med afløsningen i februar blev bidraget reduceret til ca. 345 soldater. Den Nordisk-Polske Kampgruppe bestod på dette tidspunkt af cirka 755 soldater, herunder en fælles (primært dansk-polsk) stab og stabskompagni, en dansk kampvognseskadron, to lette polske infanterikompagnier, en baltisk let opklaringsenhed, en multinational CIMIC-enhed (Civil-Military Cooperation), et multinationalt militærpolitikompagni samt et multinationalt logistikkompagni. I kampgruppen indgik et betydeligt baltisk bidrag.

Finland trak sig ud af samarbejdet i kampgruppen i april måned, idet det finske bidrag herefter indgik direkte under divisionen. Alle NATO-lande og 15 ikke-NATO-lande bidrog til operationen. SFOR omfattede i år 2001 cirka 19.000 personer inkl. hovedkvarterer, logistiske enheder m.v.

2002:

Alle NATO-lande og 15 ikke-NATO-lande bidrog til operationen. SFOR omfattede i år 2002 op til cirka 18.000 personer inkl. hovedkvarterer, logistiske enheder m.v. Det danske bidrag til SFOR på i alt 365 soldater indgik fortsat i Den Nordisk-Polske Kampgruppe underlagt den amerikanskledede Multinational Division North. Den Nordisk-Polske Kampgruppe havde hovedkvarter i Doboj i den nordøstlige del af Bosnien. Hjemmeværnet bidrog med fem officerer i 2002.

Den 28. maj blev en overkonstabel, som var kampvognskører ved den danske kampvognseskadron i Bosnien, hårdt såret, da han kom i klemme under kanonen på kampvognen. Overkonstablen fra Jyske Dragonregiment døde fire dage senere af sine kvæstelser og blev 7. juni begravet i Svendborg. I begravelsen deltog officerer fra forsvarets øverste ledelse, herunder blandt andre chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Jan Scharling.

Den Nordisk-Polske Kampgruppe bestod af cirka 755 soldater, herunder en fælles (primært dansk-polsk) stab og stabskompagni, en dansk kampvognseskadron, to lette polske infanterikompagnier, en baltisk let opklaringsenhed, en multinational CIMIC-enhed (Civil-Military Cooperation), et multinationalt militærpolitikompagni samt et multinationalt logistikkompagni.

Som følge af beslutningen om reduktioner i NATOs engagement skulle SFOR reduceres fra ca. 18.000 til ca. 12.000 soldater, herunder en reduktion i antallet af manøvreenheder fra 13 til 11 bataljoner. Reduktionerne var gennemført med udgangen af 2002. Herudover var det vurderingen, at størsteparten af det tunge, egentlige kampmateriel (kampvogne, artilleri, kamphelikoptere m.v.) kunne hjemtages fra operationsområdet.

Som følge af NATO’s reduktioner reduceredes også det danske bidrag til SFOR ved hjemtagning af det nuværende bidrag bortset fra kampvognseskadronen, som var dobbeltudrustet med både kampvogne og terrængående hjulkøretøjer, samt nødvendige stabs- og støttefunktioner.

Dette bidrag udgjorde herefter ca. 150 soldater. Den Nordisk-Polske Kampgruppe blev nedlagt med udgangen af 2002 i forståelse med de nuværende samarbejdspartnere i kampgruppen. Kampvognseskadronen blev tilknyttet en amerikansk kampgruppe. Den baltiske spejdereskadron i Den Nordisk-Polske Kampgruppe blev overført til den danske bataljon i KFOR (Kosovo Force). Danmark og de baltiske lande opretholder et mindre antal stabsofficerer i SFORs hovedkvarter.

2003:

NATO reducerede i årets løb den samlede styrke i Bosnien til 12.000 soldater og lagde op til, at styrken reduceres til ca. 7000 soldater i 2004 samtidig med, at styrken går til den næste fase i operationen, hvor den militære styrke vil spille en mindre synlig rolle. Den Nordisk-Polske Kampgruppe blev nedlagt ved indgangen til 2003 og erstattet af en portugisisk-polsk kampgruppe. Det danske bidrag blev derfor reduceret til den dobbeltudrustede kampvognseskadron samt støttepersonel - i alt ca. 150 personer. Den dobbeltudrustede kampvognseskadron kunne indsættes i såvel lette køretøjer, som i kampvogne og kunne herved blandt andet fungere som reserve for den amerikanskledede brigade i Tuzla. Det danske bidrag blev flyttet til den amerikanske Eagle Base på lufthavnen i Tuzla, hvor den blev direkte underlagt den amerikansk ledede Multinational Brigade North. Den baltiske spejdereskadron blev i tilknytning hertil overflyttet til den danske bataljon i Kosovo i februar måned.

Som følge af den generelle positive udvikling i Bosnien, og det deraf faldende antal opgaver for tunge enheder og herunder kampvogne, viste det sig i løbet af året ikke længere nødvendigt at opretholde den danske kampvognseskadron i Bosnien. Den danske kampvognseskadron blev derfor hjemtaget i august måned. Hjemtagningen afsluttede Forsvarets mangeårige engagement i Bosnien, idet der nu alene var udsendt et mindre antal stabsofficerer til NATOs hovedkvarter i Sarajevo samt til det nationale center for fredsstøttende operationer.