Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Forsvarets indsats i ISAF (International Security Assistance Force) har været den mest krævende og omfattende i nyere tid.
Det danske kampvognsdetachement - A-troop - i Helmandprovinsen 2011. Foto: Ronny Benjamin Vossen Rasmussen / Forsvaret.
Efter terrorangrebene den 11. september 2001 gives der et FN-mandat til at fjerne Taleban i Afghanistan. Det sker i efteråret 2001, hvorefter et afghansk storråd (Loya Jirgga) vælger en midlertidig regering: Afghan Transitional Authority med Hamid Karzai spidsen. Den 9. oktober 2004 bliver Karzai valgt som præsident efter Afghanistans første demokratiske valg.
Da Danmark i 2001 engagerer sig i Afghanistan-konflikten, er det med en bred politisk opbakning, hvilken er fortsat gennem hele missionen. De første danske soldater, der skal være en del af den internationale styrke benævnt ISAF - International Security Assistance Force - ankommer til Afghanistan i 2002. Målet er at bane vejen for genopbygningen af landet ved at bidrage til forbedring af sikkerheden.
ISAF etableres som et resultat af Bonn-konferencen i december 2001 og overtager gradvist ansvaret fra de amerikanske tropper, som deltager i Operation Enduring Freedom. ISAF er en international styrke under ledelse af NATO. Mandatet, som ISAF opererer under, er som en fredsskabende styrke i henhold til FN-pagtens kapitel VII (Forholdsregler over for trusler mod freden, fredsbrud og angrebshandlinger). Derudover har FN's Sikkerhedsråd vedtaget en række resolutioner, som omhandler ISAF. Disse resolutioner danner grundlaget for det internationale engagement i Afghanistan.
På trods af at mandatet kommer fra FN, så er ISAF en NATO-ledet koalition. Den 11. august 2003 overtager NATO ansvaret for ledelsen af ISAF, som ellers er gået på skift mellem de større NATO-nationer hver sjette måned. Mere end 40 lande har sendt soldater, herunder 26 NATO lande. Historisk set er indsatsen i Afghanistan NATOs første operation uden for dets umiddelbare ansvarsområde omkring Nordatlanten. Udvidelsen af ISAF missionen sker gradvist over en årrække, hvor engagementet har spredt sig igennem fire faser, startende med ”Stage 1” i nord for så at bevæge sig mod uret og sydpå.
Illustration af de fire faser i NATOs overtagelse af operationerne i Afghanistan.
Afsendelsesparade for det første danske ISAF hold i 2002. Forsvarsminister Svend Aage Jensby tager afsked med soldaterne. Foto: Forsvarsgalleriet.
Den 2. februar 2006 beslutter Folketinget at udvide det danske bidrag til ISAF ved at øge det samlede danske bidrag i Afghanistan. Det sker ved at indsætte op mod 290 soldater i Helmandprovinsen, hvor de kommer under kommando af den britisk-ledede Task Force Helmand.
Efterfølgende har Danmark flere gange styrket den militære indsats i Afghanistan. På de to første hold er kampenheden en let opklaringseskadron, på Hold 3 er det en spejdereskadron, og fra Hold 4 er det et mekaniseret infanterikompagni og senere igen en spejdereskadron og en kampvognsdeling. På Hold 5, 6 og 7 bliver spejdereskadronen erstattet af et mekaniseret infanterikompagni. På Hold 8 bliver et mekaniseret infanterikompagni (PMV M113 G3) erstattet af en let opklaringseskadron.
I august 2007 bliver det danske engagement udvidet til bataljonskampgruppe-størrelse med en forøgelse til cirka 400 mand og fra oktober 2007 til cirka 550 soldater. Den 23. oktober 2007 forstærkes den danske styrke med en kampvognsdeling med Leopard 2 A5 kampvogne. Kampvognsdelingen var klar til indsættelse i Helmand fra 17. november 2007.
På Hold 9 udsendes for første gang de nye infanterikampkøretøj (IKK). Infanterikampkøretøjet er bevæbnet med en 35 mm maskinkanon, hvilket giver en væsentlig forøgelse af ildkraften i kompagniet, mens den forøgede pansring yder en bedre beskyttelse af mandskabet.
Det danske styrkebidrag i de sydlige provinser er grundlæggende bygget op om den danske bataljonskampgruppe. Sammen med de to afghanske samarbejdsbataljoner benævnes styrken Combined Force Nahr-e Saraj (North), der forkortes CF NES(N). ”Combined” udtrykker militært, at der er tale om en styrke sammensat af flere nationaliteter. Nahr-e Saraj er det geografiske område, som styrken befinder sig i. Til at støtte samarbejdet mellem den danske bataljonskampgruppechef og de to afghanske samarbejdsbataljoner indgår der også en kapacitetsopbygningsenhed. CF NES(N) indgår i den britisk ledede Task Force Helmand (TFH). TFH har soldater fra blandt andet Storbritannien, Danmark, USA, Estland og Bosnien-Herzegovina.
Den 11. februar 2012 overdrager Danmark formelt ansvaret for CF NES (N) til briterne. Danmark har således ikke længere en operativ indsat bataljonskampgruppe. I 2014 forlader de sidste danske kampenheder Afghanistan.
Områder
AfghanistanRamme
NATOTidsinterval
2002 - 2015Aktuel
Nej
Periode | Unikke udsendte | Udsendte i alt |
31.12.2002 | 241 | 241 |
31.12.2003 | 370 | 430 |
31.12.2004 | 465 | 607 |
31.12.2005 | 827 | 1034 |
31.12.2006 | 1594 | 1874 |
31.12.2007 | 2818 | 3571 |
31.12.2008 | 4203 | 5785 |
31.12.2009 | 5621 | 7621 |
31.12.2010 | 6971 | 10232 |
31.12.2011 | 8057 | 12764 |
31.12.2012 | 9212 | 15398 |
01.07.2013 | 9652 | 17033 |
31.12.2013 | 9893 | 17479 |
01.07.2014 | 10041 | 18108 |
31.12.2014 | 10216 | 18376 |
Tallene er for alle udsendte i Afghanistan, hvor af langt størstedelen har været udsendt til ISAF. I 2002-2003 omfatter statistikken også Operation Enduring Freedom.
Faldne og sårede danske soldater i Afghanistan 2002-2015 (ISAF)
Faldne | 37 |
Hårdt sårede (fra 01.01.2010) | 30 |
Sårede (fra 01.01.2010) | 118 |
Sårede (frem til 01.01.2010) | 64 |
Ved sygdom, ulykke eller anden skade
Døde | 7 |
Hårdt tilskadekomne (fra 01.01.2010) | 2 |
Definitioner:
Faldne: Personel som bliver dræbt eller som efterfølgende omkommer som følge af kamphandlinger inkl. miner, improviserede sprængladninger (IED), andre fjendtligtsindede handlinger eller friendly fire.
Døde: Personel som bliver dræbt eller efterfølgende omkommer som følge af sygdom, ulykke eller anden skade, som ikke direkte kan relateres til kamphandlinger inkl. miner, IED, andre fjendtligtsindede handlinger eller friendly fire.
Fra den 01.01.10 opgøres skader efter følgende definitioner:
Hårdt sårede: Personel som indledningsvis, på baggrund af en lægefaglig vurdering, skønnes at have risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af kamphandlinger inkl. miner, IED, andre fjendtligtsindede handlinger eller friendly fire.
Sårede: Personel som indledningsvis, på baggrund af en lægefaglig vurdering, ikke skønnes at have risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af kamphandlinger inkl. miner, IED, andre fjendtligtsindede handlinger eller friendly fire.
Hårdt tilskadekomne: Personel som indledningsvis, på baggrund af en lægefaglig vurdering, skønnes at have risiko for at miste liv, lemmer, førlighed eller syn som følge af sygdom, ulykke eller anden skade, som ikke direkte kan relateres til kamphandlinger inkl. miner, IED, andre fjendtligtsindede handlinger eller friendly fire.
Frem til d. 01.01.10 opgjordes sårede efter følgende definition:
Sårede: Personel der er såret som følge af kamphandlinger – inkl. beskydning, IED eller mine.