Presse- og informationsofficer Nikolaj Thide

Hvilke overordnede arbejdsopgaver løser du som presseofficer?

Jeg er først og fremmest rådgiver for chefen, når han udtaler sig til pressen. Derudover dokumenteres det arbejde, som holdet udfører, i mit tilfælde Hold 10 i Helmand. Det gør jeg gennem billeder, videoer og artikler og ved at følge soldaterne på patruljer og rejser rundt imellem lejrene og tale med soldatene.

Som presseofficer skriver du blandt andet artikler til Hærens Operative Kommandos (HOK) hjemmeside minimum en gang om ugen.

I samråd med ledelsen udarbejder presseofficeren også kommunikationsplanen, som er gældende for hele kampgruppen. Når den er godkendt af HOK, udsender vi pressedirektiv til alle chefer på holdet, så de har nogle fælles retningslinjer.

Soldaterportalen er en portal henvendt til pårørende til udsendte soldater. Her sætter vi en ære i at producere en kontinuerlig strøm af nyheder til de nærmeste pårørende. Her bliver det mere personlige beretninger, sjove billeder og video. Vi modtager også historier og billeder fra kompagnierne, som også har mulighed for at sende ud til pårørende via portalen.

På hvert hold gennemføres som minimum et stort pressebesøg. Her får en række journalister mulighed for at besøge det danske operationsområde og tale med soldaterne. Det store pressebesøg på hold 10 var en opgave, som jeg personligt lagde mange kræfter i, fordi vi betragtede det af stor vigtighed at imødekomme og servicere journalisterne på et så kvalificeret niveau som muligt. På baggrund af journalisternes ønske fik vi arrangeret et møde med den afghanske distriktsguvernør Mahayadin Khan, chefen for ANA Kandak Eid Mohammed, samt chefen for politiet i Gereshk Esmarai.

Færøske journalister filmede en dokumentar om en færøsk panseringeniør, og vi assisterede, hvor vi kunne. Samlet set fik vi transporteret alle journalister og fotografer fra Camp Bastion, til Camp Price og ud til Patrol Base Line for at møde soldaten på arbejde. Vi var på politihovedkvarteret og i den afghanske Camp Gereskh. Her dækkede vi den afghanske hærs planlægningsfase forud for en større operation, som senere blev gennemført med alle chefer i den afghanske kandak. Journalisterne mødte også de afghanske soldater og befalingsmænd.

Hver fredag afleverede vi ugens historie til Task Force Helmand på engelsk. Det var især partnerskabshistorier vi var fokuserede på – altså samarbejdet mellem de danske styrker og allierede, men også samarbejdet med de afghanske myndigheder.

Jeg indgik i en gruppe som håndterede særlige hændelser. Det var min opgave at dokumentere mindehøjtideligheden og rampeceremoni til HOKs hjemmeside samt at tage billeder til efterladte pårørende. Jeg var også inde over breve til pårørende samt chefens taler.

Hvordan adskiller opgaverne i Afghanistan sig fra opgaver i hjemlig struktur?

Principielt er du på arbejde 24/7 eller i hvert fald til rådighed, hvis behov opstår. Som alle andre udsendte i ISAF er du underlagt de gældende regler og regulativer, hvilket indebærer en vis indskærpelse af bevægelsesfriheden uden for murene. Det betyder, at du ikke blot sætter dig ind i et køretøj og kører til Gereshk by for at tage nogle billeder. Hver gang du kører ud af lejren kan alt ske, og du følger derfor altid en flok soldater og flere køretøjer, som kan forestå sikkerheden.

Deltager du på lige fod med andre soldater, hvis enheden kommer i kampføling?

De operationer og patruljer jeg var med på, havde vi øvet formationer og procedure inden vi gik ud. Når vi kom i føling handlede det primært om at søge dækning, sekundært at hjælpe til hvis der var behov. Først herefter kunne jeg genoptage min funktion som PIO.

Hvordan reagerer de lokale, når en soldat har kamera med?

Jeg synes, at de lokale afghanere reagerer meget forskelligt på det med kamera. Børnene er meget nysgerrige og imødekommende og stiller gerne op til fotografering. Anderledes vanskeligere kan det være med voksne mænd, hvor jeg som regel spørger dem inden, om det er i orden at fotografere. Her er det som regel et spørgsmål om deres personlige forfængelighed. Jeg har også oplevet at den lokale afghaner kan være meget afvisende. Under en stor shura i Blue Shura Hall for alle i Gereskh-området gik jeg efter måltidet hen for at fotografere en gruppe unge mænd, som sad og drak the. De reagerede meget voldsomt, og der var ingen tvivl om, at de bestemt ikke var interesserede i at være med på billederne. Da et af kampgruppens fokusområder var, at vi skulle vinde den lokale afghaners tillid og respekt, pakkede jeg kameraet væk med det samme. De bad mig sidde og gengældte med et glas the og en lille sukkerkage.

Er der en hændelse fra din udsendelse, som du husker særligt godt?

Det enormt tætte venskab jeg fik med så mange mennesker på så kort tid. Følelsen af sammenhold og gensidig hjælpsomhed, det vil jeg aldrig glemme. Soldaternes evne til at rejse sig efter hårde tab og så alligevel løse en ny opgave næste dag og se smilene komme tilbage på ansigterne i løbet af den efterfølgende tid.

Min personlige værste oplevelse var rampeceremonierne, hvor der hver gang skete det samme for mig. Det eneste min krop og hjerte ville var at stå ret i geled sammen med mine kollegaer og udvise respekten for kisten og den faldne. Men min opgave var at tage disse billeder og på den måde sikre at nærmeste pårørende og resten af Danmark havde et vidende fra Ramp ceremonien. Jeg følte mig som en paparazzi. Men jeg er glad for at jeg gjorde det og familien i dag har billeder fra begivenhederne, som et minde.

Tøjhusmuseet

På Slotsholmen i København finder du Tøjhusmuseet, som er en del af Nationalmuseet. Inden udsendelsen havde HOK og Tøjhusmuseet indgået et samarbejde om en genstandsindsamling til museet. Chefen pålagde mig opgaven, og vi fik museets inspektør Morten Tinning til det danske ansvarsområde i januar 2011. Der blev indsamlet omkring 200 genstande, lige fra intravenøst kateter fra infirmeriet til Sangar II fra Budwan lejren. Genstandene dannede basis for den efterfølgende særudstilling ” Den fjerne krig” på Tøjhusmuseet, som blev bygget af veteraner fra ISAF hold 10 og det daværende kamppausekompagni 4/ I GHR.