Georgien - UNOMIG

United Nations Observer Mission in Georgia (UNOMIG) var en observatørmission på ca. 100 observatører, der siden august 1993 havde overvåget våbenhvilen mellem Georgien og provinsen Abkhasien. Danmark bidrog som regel med fem observatører. I 1992 løsrev Abkhasien sig fra Georgien med militær magt. Størstedelen af den georgiske befolkningsgruppe i Abkhasien enten flygtede eller blev fordrevet til det øvrige Georgien. Konfliktens store uløste problem var Abkhasiens politiske status og spørgsmålet om flygtningenes tilbagevenden. Den abkhasiske ledelse krævede fuld politisk selvstændighed – eventuelt en konføderation med Georgien – og ville kun tillade en begrænset tilbagevenden af flygtningene.

Georgien tilbød Abkhasien en føderativ status og ret udstrakt selvstyre, men krævede tilbagevenden af alle 250.000 flygtede georgiere. FN, OSCE samt EU var involveret i konfliktløsningen.

I maj 1994 blev der i Moskva indgået en ny våbenhvileaftale mellem parterne og Rusland, som blandt andet indebar etablering af en russisk fredsbevarende styrke på mandat af SNG (Fællesskabet af Uafhængige Stater, som blev dannet efter Sovjetunionens fald) samt udbygning af FN-observatørmissionen UNOMIG.

FN-missionen i Georgien var opdelt i to sektorer, Zugdidisektoren og Galisektoren, der lå på henholdsvis den abkhasiske og georgiske side af våbenhvilelinjen. FN-observatørernes primære opgave var at køre patruljer i de to sektorer, som blev tilrettelagt af sektorhovedkvartererne. De skulle holde øje med bevæbnede grupper, militære enheder og sikkerhedssituationen for områdets civile. Patruljerne bestod typisk af besøg hos den russiske fredsbevarende styrke, lokalt politi eller milits samt lokale ledere, embedsmænd eller civile familier. Når der skete voldelige episoder i området, skulle observatørerne indsende rapporter til FN. Sådanne undersøgelser havde ofte karakter af politiefterforskning.

Missionsområdet var på grund af dets uafklarede status præget af mangel på lov og orden samt meget usikre fremtidsudsigter for indbyggerne. De mange kriminelle bander i missionsområdet betød, at danske FN-observatører i to tilfælde var udsat for kidnapninger.

Den 1. juni 2000 blev de to danske FN-observatører major Thomas Rosenquist og kaptajn Kay S. Laursen kidnappet i Abkhasien ved Sortehavet. De blev frigivet efter fem dage efter forhandlinger med Georgiens nationale sikkerhedsråd. Gidseltagerne, der sandsynligvis var en narkobande, forlangte fire millioner kroner i løsepenge, men de fik ingen.

Den 5. juni 2003 blev den danske FN-observatør kaptajn Henrik Sørensen kidnappet af en bevæbnet gruppe sammen med to andre FN-observatører og en lokal tolk. Kidnapningen fandt sted i Kodoridalen i Abkhasien, som var berygtet for at være hjemsted for banditter. Gidseltagerne krævede fire millioner US dollars i løsesum. Efter fem dage løslod de dog Henrik Sørensen og de andre gidsler efter forhandlinger med den georgiske regering. Ingen ved, hvem gidseltagerne var.

I sommeren 2008 udkæmpede Georgien og Rusland en kort men voldsom krig. Årsagen var en konflikt mellem om de to lande om de georgiske udbryderregioner Sydossetien og Abkhasien. Krigen var med til at besegle FN-missionen UNOMIGs skæbne, for da mandatet i 2009 skulle forlænges, kunne Rusland og de andre lande i FN’s sikkerhedsråd ikke blive enige om de fremtidige vilkår for FN-missionen. Derfor blev UNIMOG nedlagt i 2009, uden at der var fundet en varig løsning på konflikten mellem Abkhasien og Georgien. De danske FN-observatører blev ikke direkte ramt af krigshandlingerne mellem Georgien og Rusland og rejste i 2009 hjem, da FN-missionen lukkede.