Danske FN-soldater i Kuwait i 1991. De er udsendt til FN--missionen UNITED NATIONS IRAQ-KUWAIT OBSERVER MISSION.

Danske FN-soldater i Kuwait i 1991. De er udsendt til FN--missionen UNITED NATIONS IRAQ-KUWAIT OBSERVER MISSION. Foto: Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste.

I 1990-1991 tvang en koalition af vestlige og arabiske lande med USA i spidsen Irak til at trække sig ud af Kuwait, som landet havde invaderet i 1990. Det var under Operation Desert Shield, som senere blev til Operation Desert Storm. I april 1991 blev der indgået våbenhvile, og landene i FN's Sikkerhedsråd blev enige om at oprette en observatørmission, der skulle operere langs grænsen mellem Irak og Kuwait og holde øje med, om fjendtlighederne blev genoptaget.

Danmark bidrog til FN-Missionen, der fik navnet United Nations Iraq-Kuwait Observer Mission(UNIKOM). De første 25 danske soldater, der i april 1991 ankom til Kuwait havde til opgave at stå for organiseringen af FN-missionens transportopgaver også kaldet Movement Control. Danskerne var indkvarteret i et industriområde i Kuwait City. Nogle uger senere blev den danske styrke udvidet med et hold soldater, der egentligt skulle have været udsendt til Cypern, men som Forsvaret omdirigerede til UNIKOM. FN havde vurderet, at observatørerne havde brug for beskyttelse af soldater. 

Ud over soldaterne til Kuwait stillede Danmark også med officerer som observatører til UNIKOM (United Nations Iraq-Kuwait Observer Mission).

  • Områder

    Irak
  • Ramme

    FN
  • Tidsinterval

    1991 - 2003
  • Aktuel

    Nej

Fakta

Antal udsendelser: 548*

 

* Dette tal tager ikke højde for, at nogle soldater kan have været af sted flere gange. Der er altså tale om antallet af udsendelser, ikke udsendte.

 

 

Antal omkomne: 2