Øvelse for EUs styrke i Bosnien

EU fredsbevarende styrke i Bosnien-Hercegovina er sammensat af soldater fra de fleste af EUs medlemslande samt partnerlande. Danmark har i flere perioder bidraget med læger til missionen. 

Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet fra 1993 indgår Danmark fuldbyrdet i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Det betyder, at Danmark kan vælge at bidrage til EU’s militære missioner og operationer samt anmode om deltagelse i det Permanente Strukturerede Samarbejde på forsvarsområdet (PESCO) og Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA).

 

Den Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik (CSDP) udgør en integreret del af den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP). Gennem EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik kan EU-landene i fællesskab iværksætte civile og militære indsatser, som kan bidrage til krisestyring, konfliktforebyggelse og fredsbevarende opgaver uden for EU’s grænser. EU har ikke egne militære styrker. Det er de enkelte medlemsstater, der stiller civile og militære kapaciteter til rådighed for Unionen til gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

 

Siden oktober 2022 har Danmark ad flere omgange bidrager med læger, blandt andet helikopterlæger, til EU’s fredsbevarende Operation Althea i Bosnien-Hercegovina. Læs mere her 

Sidst opdateret 12. december, 2024 - Kl. 09.54