soldat ved bæltekøretøj

1. Brigades enheder består af alt fra kampsoldater ved for eksempel panser- og mekaniserede enheder til støtteenheder hos for eksempel panseringeniørerne. Foto: Camilla Post / Forsvaret

 

1. Brigades stab

Staben støtter Brigadechefen i føringen af 1. Brigade. Staben er opdelt i sektioner, der omfatter administration, efterretning, operation, logistik, planlægning, økonomi samt kapacitet og uddannelse.

 

Staben hører til i Holstebro.

 

 

I Panserinfanteribataljon / Den Kongelige Livgarde (I/LG)

Kampbataljonen fra Den Kongelige Livgarde består af panser- og mekaniserede infanterister, der kan løse både offensive og defensive opgaver.

 

Bataljonen er opdelt i en stab, et stabskompagni, 1. Panserinfanterikompagni og 2. Mekaniserede Infanterikompagni. Bataljonen er desuden en del af Den Kongelige Livgarde.

 

Læs mere om Den Kongelige Livgarde her

 

 

I Panserinfanteribataljon / Gardehusarregimentet (I/GHR)

Kampbataljonen fra Gardehusarregimentet består af panser- og mekaniserede infanterister, der kan løse både offensive og defensive opgaver.

 

Bataljonen er opdelt i en stab, et stabskompagni (Sleipner), 1. Panserinfanterikompagni (Vidar) og 2. Mekaniserede Infanterikompagni (Ultra).

 

Bataljonen er desuden en del af Gardehusarregimentet.

 

Læs mere om Gardehusarregimentet her

 

II Panserinfanteribataljon/ Jydske Dragonregiment (II/JDR)

Kampbataljonen består af en stab, et stabskompagni, 1. Mekaniserede infanterikompagni (Viking) og 4. Panserinfanterikompagni, (Ruder 4).

 

Bataljonen er desuden en del af Jydske Dragonregiment.

 

Læs mere om Jydske Dragonregiment her

 

1.Artilleriafdeling/ Danske Artilleriregiment (1 AA)

Artilleriafdelingen er forudsætningen for Brigadens ild og bevægelse, hvor de leverer ildstøtte ved hjælp af pjecer, tung mortér, raketkastere og andre støttekapaciteter.

 

1. Artilleriafdeling består af stab med stabsdeling og tre ildstøttebatterier, der er organiseret, så de hver især kan støtte en kampbataljon. Hvert batteri har observatører, Taktisk Air Control, en tung morterdeling og to kanon halvbatterier.

 

Afdelingen er desuden en del af Danske Artilleriregiment.

 

Læs mere om Danske Artilleriregiment her.

Feltbro

Som en del af 1.Brigades opbygning er der blandt andet tilgået Leguan panserbrovogne. Foto: Rasmus Franck / Forsvaret

Feltbro

1.Brigade vil i den nærmeste fremtid få tilføjet nye kapaciteter som for eksempel helt nye infanterikampkøretøjer. Foto: Magnus Terp / Forsvaret

 

1.Panseringeniørbataljon/ Ingeniørregimentet (1 PNIGBTN)

Panseringeniørbataljonen er Brigadens forudsætning for at overvinde og gennembryde hindringer i den offensive kamp for eksempel ved hjælp af brobygning og fjernelse af minefelter. Defensivt kan panseringeniørerne etablere hindringer såsom minefelter.

 

Panseringeniørbataljonen består af stab, et stabskompagni og tre panseringeniørkompagnier, der er organiseret, så de hver især kan støtte en kampbataljon. Panseringeniørerne er både ingeniørspecialister og kampsoldater.

 

Bataljonen er desuden en del af Ingeniørregimentet.

 

Læs mere om Ingeniørregimentet her.

 

1.Føringsstøttebataljon / Føringsstøtteregimentet (1 FØSTBTN)

Evnen til at kommunikere før, under og efter kampen er en absolut forudsætning for Brigadens succes under indsættelse, og det er 1. Føringsstøttebataljon, der har ansvaret for, at den taktiske kommunikation fungerer under alle omstændigheder.

 

1.Føringsstøttebataljon består af et CIS-kompagni (Communications and Informations Systems) og et stabskompagni, der opstiller de feltmæssige føringsinstallationer for Brigaden.

 

Implementeringen af Hærens Taktiske Kommunikations System (HTK) er forankret ved Føringsstøttebataljonen, som desuden er en del af Føringsstøtteregimentet.

 

Læs mere om Føringsstøtteregimentet her.

 

1.Logistikbataljon + 1.Militærpolitikompagni / Trænregimentet (1 LOGBTN + 1MPKMP)

1.Logistikbataljon er Brigadens forudsætning for den taktiske logistiktjeneste på kamppladsen.

 

Den består af stab med stabsdeling, et forsyningskompagni, , et vedligeholdelseskompagni, et transportkompagni og et sanitetskompagni, der blandt andet står for opbygning af felthospitaler på kamppladsen. Logistikbataljonen har ofte soldater udsendt i internationale missioner som støtte til de kapacitetsopbyggende enheder samt kampenheder.

 

1.Militærpolitikompagni forestår alle politimæssige opgaver, lige fra trafikregulering på kamppladsen til varetagelse af krigsfangetjeneste. 

 

Læs mere om Trænregimentet her.

 

1. Intelligence, Surveillance and Reconnaissance Bataljon / Efterretningsregimentet (1 ISRBTN)

At kunne indhente, bearbejde og formidle efterretningsinformation er en nødvendig forudsætning for føring af Brigadens kamp. Det er ISR-bataljonen, der varetager denne opgave.

 

Bataljonen består af en stab, et kompagni med elektronisk krigsførelseskapacitet, et kompagni med dronekapacitet og en opklaringseskadron.

 

Læs mere om Efterretningsregimentet her.

Sidst opdateret 15. oktober, 2024 - Kl. 10.50