[Oprindeligt publiceret af Den Kongelige Livgarde]

Den 29. juli 2019 blev 1. kompagni fra II Livgardebataljon midlertidigt deaktiveret og 3. kompagni/II Livgardebataljon blev genoprettet.

af Thomas H. Reimann, presseofficer

Det nye kompagni overtager opgaven med Hærens Basisuddannelse (HBU) fra 1. kompagni, der midlertidig deaktiveres indtil 1. kompagni genopstilles som 1. kompagni i II/LG med ansvaret for Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU).

Ved en ceremoni på Garderkasernen i Høvelte den 29. juli, kunne kompagnichefen for 1. kompagni, kaptajn Dan Elver aflevere kvartermærket til bataljonens næstkommanderende.Kaptajn Dan Elver overrækker 1. kompagnis kvartermærke til kaptajn Brian R. Printz.
Herefter modtog kompagnichefen kvartermærket for 3. kompagni og dermed kommandoen.

Næstkommanderende for II/LG takkede derefter kadren for deres indsats i 1. kompagni og præsenterede kadren for deres nye kompagnis historie.

Nedslag i 3. kompagnis historie:
Valgsprog (fra 2002): VOLUNTAS VICTORIAE - Viljen til sejr.
1. oktober 1867: 3. kompagni oprettes. 
1914-1918: En del af sikringsstyrken omkring København
1939-1940: En del af beredskabsstyrken, indsat omkring Humlebæk
2006-2007: KFOR hold 15
2009-2010: ISAF hold 8.

Mindesten ved Humlebæk Station.
Tekst på stenen:
2. LIVGARDEBATAILLONS 3. KOMPAGNI
BEREDSKABSSTYRKEN 1939-40
VORT HJEM DU DANSKE JORD
VI SVÆRGER DIG, IHVOR VI GÅR,
AT TRÆNGES HVIS DU TRUES
TIL VÆRN OMKRING DIN VAAR!