[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

20-årige Gardehusar Aars med det civile navn Annette Hvidberg Vigsø, er blevet tildelt Hestens Værns Ur for godt horsemanship.

Gardehusar Aars har under sin værnepligtstjeneste ved Hesteskadronen udvist særlig stor interesse, flid og omsorg i omgang med regimentets heste.

Gardehusaren har aldrig sparet sig selv for at sikre ve og vel for eskadronens heste, såvel inden for som uden for normal daglig tjeneste.
Hun tjener som et godt eksempel for alle hestetefolk, udtaler eskadronchef P. Holm, Gardehusarregimentet.

Ved en højtidelighed på Antvorskov Kaserne, blev Hestens Værns Ur overrakt gardehusar Aars af foreningens næstformand, berider John Randskov i forbindelse med hjemsendelsen af værnepligtsholdet.