Christian Raaschou begravet

[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

På den Dannebrogssmykkede kiste en pude med de tildelte medaljer og så en hjelm, for sådan havde overkonstabel af 1. grad Christian Raaschou – kaldet ”Rocco” – ønsket det.

Ved den militære begravelse fra Vodskov Kirke var der en æresvagt fra Gardehusarregimentet sammen med Gardehusarregimentets fane, og Den Kongelige Livgardes Musikkorps spillede.
Omkring 450 personer var mødt frem for at sige det sidste farvel til Christian Raaschou, der faldt i Helmand-provinsen den 31. marts.

Kisten bæres ud af kirken. Forrest sognepræst Erik Boye. Foto Stine Nielsen.

Til stede var de pårørende, familie, venner og kolleger og en række officielle gæster med forsvarsminister Søren Gade i spidsen. Desuden deltog Danmarks ambassadør i Irak Bo Eric Weber med frue, forsvarschefen, general Hans Jesper Helsø, chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, chefen for Gardehusarregimentet, oberst Ib Hedegaard Sørensen og den fungerende chef for Trænregimentet, oberstløjtnant Henning U. Sørensen.

Den amerikanske ambassade var repræsenteret af forsvarsattaché Roger Coldiron, Captain (Navy), den britiske ambassade af forsvarsattaché Richard MacCormack, Wing Commander, og den britiske 52. Brigade af Oberst Andrew Campbell.

Omkring 450 personer deltog i begravelsen. Fra venstre chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Poul Kiærskou, forsvarsminister Søren Gade, forsvarschef, general Hans Jesper Helsø, chef for 1. Brigade, brigadegeneral Peter Bartram, og chef for den britiske 52. Brigade, oberst Andrew Campbell. Foto Stine Nielsen.

I sin tale sagde sognepræst Erik Boye:

”Christian er død, og det er forfærdeligt. Der er alt for meget, han aldrig får prøvet. Alt for meget han ikke kommer til at opleve sammen med jer. Og det gør ondt.
Det gør ondt, fordi han er død ung. Og når man er ung, så skal man ikke dø. Så skal man leve.
Det gør ondt, fordi han er død i krig. Spørgsmålet rejser sig uundgåeligt, om det var det værd?
Det svarede Christian vedholdende ja til. Han ville gøre en forskel. Og det skulle være som soldat.”

I kirken blev der sunget fire salmer. Altid frejdig når du går, Dejlig er jorden, Se nu stiger solen og Solen er så rød mor.

Efter jordpåkastelsen blæste en trompetist fra Den Kongelige Livgardes Musikkorps ”Last Post”, og derefter sang de mange forsamlede ”Der er et yndigt land”.
Til slut spillede musikkorpset ”Kong Kristian”.

Kisten er placeret ved graven med Gardehusarregimentets fane, mens æresvagten har taget opstilling til højre. Foto Stine Nielsen.

---

Sognepræst Erik Boyes tale (word)