[Oprindeligt publiceret af Gardehusarregimentet]

Fredag eftermiddag blev en soldat fra 1. Lette Opklaringseskadron ramt i overarmen af et skud.

Episoden skete i Hevring Skydeterræn. Den ramte soldat blev straks transporteret til nærmeste sygehus, hvor han er under behandling. De nærmeste pårørende er underrettet.

Forsvarets auditører vil undersøge de nærmere omstændigheder.

1. Lette Opklaringseskadron tilhører Opklaringsbataljonen, der indgår i 1. Brigade. Bataljonen er garnisoneret på Bornholm og tilhører Gardehusarregimentet.