Two-day Military Performance Trial.

KN N Lindberg, OS M Skovgaard, KN T Munch, KN J. Rysgaard.

”10 shots in 25 seconds, minimum 8 hits - Make ready!” lyder den hollandske officials stemme fjernt gennem høreværnene. Jeg læner kinden mod geværkolben og laver skyttens sidste selvkontrol.



Sigtestolpen på det åbne sigtemiddel følger mit åndedræt lige op og ned. Godt! På standpladsen til højre for mig kan jeg fornemme Munch gøre det samme. Så lyder kommandoen ”Fire at will!” og 100 meter ude rejser målene sig. Det er U1/3 og selv på 100 meter, er de forsvindende små uden optik på geværet.  Skiverne fylder det halve af sigtestolpen. Skudtakt på under 2,5 sekund per skud, får jeg tænkt. Så klemmer jeg om aftrækkeren, og med et kærkomment, familiært brag går det første skud.
Årets Two-day Military Performance Trial (TMPT) i Holland var den 65’ende af sin slags. Dysten er en traditionsrig, militærkonkurrence i makkerpar, hvor tjenestegørende og reservister fra alle lande kan få trykprøvet deres soldaterfaglige standpunkt. Dysten er krævende og spænder over 10 forskellige discipliner, hvoraf flere går igen i løbet af konkurrencen. Over de to dage bliver deltagerne testet på skydning, kajakroning, støvleløb, forhindringsbaneløb med en 16-kilo stålkasse på slæb, granatkast, langdistancecykling med indlagt orientering, assault-course, afstandsbedømmelse, 25-kilometer march og 9 km. orienteringsløb – Et sandt medley af militære prøver, designet til at gøre dysten udfordrende for alle og krævende for langt de fleste. Til gengæld præmieres dysten med en bæringsberettiget medalje – og DET skal man ikke kimse af.  Mange forskellige europæiske lande sender deltagere fra flere forskellige værn ned for at deltage i dysten, der er en god udfordring for soldater i alle grader.



Som det fremgår af navnet er dysten fordelt over to dage, hvor der hver dag gives maksimalt 10 timer til at gennemføre dagens strabadser. For os involverede første dag således 25 km. march med indlagt skydeprøve og 75 km. cykelorientering med indlagt håndgranatkast, afstandsbedømmelse og støvleløb. Med en enkelt fejllæsning på kortet høstede vi 15 strafminutter og måtte indkassere en tid foruroligende tæt på 10-timers kravet. Vi havde ikke dumpet så meget som én enkelt prøve på ruten, der ellers udløser straftid eller ekstra løb, og vi tænkte derfor, at den hellige grav måtte være velforvaret. Dér fik vi for alvor understreget, at TMPT ikke efterlader plads til svinkeærinder. At speederen skal holdes i bund hele vejen over målstregen blev i den grad tydeliggjort af de mange hold, der måtte pakke grejerne sammen og tage hjem med uforrettet sag allerede første aften. Vi lovede os selv, at vi ville yde en endnu større indsats næste dag – på trods af vabler, skavsår og ømme stænger.



Munch får skubbet stålkassen over i armene på mig, mens han frigør fra den foregående forhindring. Jeg flår kassen til mig og sætter i sprint i retning af den irske bænk, hvor jeg hamrer den op på træpladen og kaster mig selv efter. Munch kommer over i et snuptag og tager imod kassen på den anden side. Stakåndet kigger jeg fremad – vi er ikke halvvejs i gennem banen endnu! Jeg bander for mig selv og springer ned på den anden side af bænken.



Andendagen pressede vi os selv mere. Endnu en gang formåede vi, til stor personlig jubel, at undgå ”bonusrunder” og straftid, men de 85 km. cykling på et mildt sagt tvivlsomt kortgrundlag var alligevel lidt af en udfordring. Flere gange måtte vi standse og orientere ved enten at rådføre os med vejskilte eller spørge lokale hollændere om vej. De indlagte udfordringer i form af to forskellige slags forhindringsbaner, 9 km. orienteringsløb, kajakroning og støvleløb, skulle vise sig at være en kærkommen forandring fra de uendelige hollandske landeveje og den tilsyneladende evige modvind.



Alligevel lykkedes det os at nå målet på 8 timer og 25 minutter, et kærkomment fremskridt fra gårsdagens ”nærdødsoplevelse”. Slidte, men glade, kunne vi konstatere, at målet var opnået. Nu var der endelig medaljer i farvandet.
Ved den afsluttende medaljeceremoni takkede de hollandske arrangører for den store internationale deltagelse og opfordrede alle til at komme igen. De opgjorde, at 29 % af holdene var faldet fra, hvilket åbenbart var et relativt lavt tal, på trods af at det er mere end hvert fjerde hold. Årets to husarhold stod slidte og glade til ceremonien, da ingen af os var faldet fra. Lettede over at have fået, hvad vi kom efter, kunne vi gøre status over to udfordrende dage og konstatere, at det havde været en succes. Lad dette derfor være en slet skjult opfordring til danske soldater vidt og bredt.



Lad jer udfordre på jeres krigerfærdigheder. Det går aldrig af mode! TMPT er en glimrende lakmusprøve, der kan gennemføres hvert år. Det er som soldaterlivet i miniformat – spændende og hårdt – og hvis du kæmper, får du medaljer for det! Tilmeldinger er i starten af marts, og mere information kan findes allerede i dag på: http://www.kvnro.nl/kvnro.