Trænregimentets Historie

Trænregimentets mærke og våbenskjold og motto

 

Efter 1864 - De første Trænkompagnier

Før 1864 var der ingen egentlige Trænenheder (forsyningsenheder). Hæren ”levede af landet” med udskrivninger og plyndringer til følge.

Med hærens bagtropper fulgtes hestevogne, der medbragte diverse forsyninger, hustruer samt ”løse” kvinder. Derudover var der en sammenblanding af smede, andre håndværkere samt personer, der hjalp de sårede - begyndelsen på fremtidens sanitetstjeneste. Til at holde styr på denne blandede skare var en forløber for militærpolitiet kaldet "Profossen".

Op til krigen i 1864 begyndte man at udskrive bønderkarle til ægtkørsel. De blev placeret i mindre enheder, som blev kaldt for "trosset" eller "trænet".

De blev udskrevet til trænet og skulle selv stille med en hestevogn, to heste og en kusk. Der var ikke de store krav til kuskens helbred. Det var nok, at han kunne se med blot det ene øje.

Romantisk fremstilling af soldater og ægtvogn fra 1864.

Efter krigen i 1864 indså man nødvendigheden af at oprette effektive forsyningsenheder. 

I Hærloven af 6. juli 1867 benævnes de officielt "Trainkompagnier", og havde garnison på Bådsmandsstrædes kaserne (nuværende Christiania). De faste officerer og underofficerer var befalet fra Artilleriet til midlertidig tjeneste ved Trainet, mens de værnepligtige løjtnanter og korporaler kunne være af de andre våbenarter og hjemsendt i fredstid.

Farven "karmoisinrød" blev brugt på artilleriets uniformer. Derfor har Trænet  karmoisinrød i farven på bl.a. våbenskjoldet.

I 1869 udsendte Krigsministeriet sine ”Foreløbige bestemmelser for Trainet i Felten”, hvor det fastsattes, at trainet i felten ikke dannede nogen samlet afdeling, men fordeltes over hele hæren til de forskellige afdelinger efter disses behov.

 

1880 - Trænet som selvstændig våbenart

Ved Hærlovsændringen af 25. juli 1880 samledes kompagnierne i en selvstændig Trainafdeling med afdelingsstab og to trainkompagnier på Bådsmandsstrædes Kaserne og et mindre detachement ved 3. Artilleriafdeling i Århus.

Uniformerne var som Artilleriets, men med et ”T” i huen og på skulderklapperne.

Der blev uddannet 4 hold værnepligtige trainsoldater pr. år, og sideløbende med den uddannelse blev der ved dragonregimenterne og artilleriregimenterne uddannet hestepassere. Disse havde et ”H” i huen og bar den lange ryttersabel som sidevåben i modsætning til Trainafdelingens noget kortere sabel.

Ford T fra 1919

 

1909 - Fra heste til lastvogne

Ved Hærloven af 30. september 1909 flyttes Trainafdelingen til Rytteriet og organiseres med afdelingsstab og 3 trainkompagnier i hhv. København, Næstved og Randers.

Uniformen blev ændret til lyseblå, meget lig dragonernes, dog med den forskel at huen mærkes med ”T”, og at kraven på jakken var karmoisinrød.

Motivationen for at flytte Trainet til Rytteriet var, at behovet for trainsoldater var meget lille i fredstid og meget stort ved mobilisering, mens det for hestepassere var lige omvendt: Stort i fredstid og lille i krigstid.

For at markere tilhørsforholdet til rytteriet, har Trænregimentets bælte og skjold en grå stribe i.

 

1914 – 1918 Sikring under 1. Verdenskrig

Under sikringsstyrkens indkaldelse i årene 1914 – 1918 betød det for Trainafdelingen en række alvorlige arbejdsår, ikke mindst i forbindelse med arbejdet omkring Københavns Befæstning. Der oprettedes ekstraordinært store rekruthold, samtidig med at trainets befalingsmænd indkaldtes og instrueredes om deres mange pligter under en eventuel krigsdeltagelse.

Trainafdelingens chef forrettede tjeneste som Armétrainofficer med ansvaret for, at alt train holdtes i krigsduelig stand.

 

1918 – 1940 Heste i kamp, så lastbilerne skånes

Ved Hærloven af 1922 delte Trainafdelingen skæbne med hærens øvrige afdelinger, og blev reduceret til en stab og 2 trainkompagnier. Et i København og et i Randers. Befalingsmandsskolen bliver nedlagt, og værnepligtige befalingsmænd vil ved mobilisering tilgå fra Rytteriet eller andre beredne våbenarter.

Udbredelsen af motorvognen i hele samfundet sætter i disse år sit præg på Trainet. Hæren går i større og større udstrækning over til at anvende motorkøretøjer i traintjenesten.

Krigsministeriet havde bemyndigelse til at erstatte et antal stamheste med motorkøretøjer begrundet i deres større lasteevne og mobilitet. Dog skulle motormateriellet skånes mest muligt, og det forudsattes at hestetrainet skulle følge tropperne i kamplinjen!

I 1927 var hærens køretøjspark blevet så stor, at alle motorkøretøjer overflyttedes fra Hærens Tekniske Korps til Trainafdelingen. Dette betød en betydelig belastning af afdelingens meget få befalingsmænd, som nu skulle bestride dels kørsler, dels uddannelse af motorvognsførere, af militære kørelærere og motorsagkyndige, og samtidig organisere og lede udpegningen af alle de motorkøretøjer, som i stadig stigende omfang skulle anvendes af Hæren ved mobilisering.

Hærloven af 1932 bestemte, at Trainafdelingen skulle formeres med stab, 2 trainkompagnier med heste og et kompagni med motorvognene. Uddannelsen ved motorvognskompagniet afveg fra det tidligere på flere punkter. Hvert hold fik 10 dages rekrutskole med militær anstand, tjenesteforhold, motor- og færdselslære og vedligeholdelsestjeneste samt afprøvning til militært førerbevis. Egentlig våbenuddannelse fandt ikke sted. Motorvognskompagniet blev indkvarteret på Ny Tøjhus i København.

 

9. april 1940 og 2. Verdenskrig

Dagen blev den samme erkendelsens dag for Trainafdelingens mandskab som den blev for alle andre danske soldater, der på ordre måtte nedlægge våbnene.

Den 29. august 1943 trængte tyske tropper ind på Hærens Tekniske Korps område og overtog alt afdelingens materiel. Mandskabet interneredes i Avedørelejren, for et par måneder senere at blive hjemsendt. Den danske hær var foreløbig opløst.

Bjærgningsvogn ca. 1965.

 

1945 og den kolde krig

Seks dage efter befrielsen, 11. maj 1945, var afdelingen atter genoprettet i sit gamle hjem, Amager Boulevard 8. Nogle dage senere underlagdes Den Danske Brigades (DANFORCES) motormateriel Trainafdelingen som 2. Motorvognskompagni, og de værnepligtige af årgangene 1940 – 1943 indkaldtes til uddannelse og betjening af de nye køretøjer. I juni 1945 oprettedes 3. Motorvognskompagni udstyret med engelske køretøjer, der blev hentet i Hamborg, og i august 1945 oprettedes 4. Motorvognskompagni efter afhentning af 340 lastvogne i Belgien.

Administrativt var perioden efter befrielsen meget krævende. Trainafdelingen forestod modtagelse og videreformidling af 4.900 køretøjer, og afdelingen blev gjort til motorforvaltende myndighed for alle de enheder, der ikke havde været motorforvaltende før 1945, og som nu havde fået tildelt et betragteligt antal køretøjer.

Mængden og betydningen af opgaverne for Trainafdelingen nåede et sådant omfang, at Hærloven af 18. juni 1951 opretter ”Forsyningstropperne” som selvstændig våbenart.

Tung transport læsser en Centurion kampvogn, ca. 1965.

 

1951 To regimenter og selvstændig våbenart

1. november 1951 dannedes Forsyningstropperne under Generalinspektøren for Forsyningstropperne med stab, Motorskolen og Forsyningstroppernes Befalingsmandsskoler samt 2 trainregimenter.

Sjællandske Trænregiment med stab, 1. Trainafdeling (den oprindelige) og 2. Trainafdeling, og Jydske Trænregiment med stab og 3., 4. og 5. Trainafdeling.

1. Trainafdeling overtog også ansvaret for uddannelsen af ”teknikerordningen”, en særordning for uddannelse og anvendelse af civil- og teknikumingeniører i hæren.

På dette tidspunkt var Sjællandske Trænregiment garnisoneret på både Svanemøllens Kaserne, baraklejren i Ryvangen, Bådsmandsstrædes Kaserne og Artillerivejens Kaserne. Først i 1956 samles størstedelen af regimentet på Svanemøllen.

Jydske Trænregiment var garnisoneret i Århus.

I 1962 flyttede Sjællandske Trænregiment til Farum Kaserne, og Jydske Trænregiment flyttede til Aalborg – Hvorup Kaserne.

I 1976 etableres Jydske Trænregiment/Hærens Træn- og Militærpolitiskole ved sammenlægning af Jydske Trænregiment, Militærpolitiskolen og Forsyningstroppernes Befalingsmandsskole.

I 1991 adskilles Jydske Trænregiment og Hærens Træn- og Militærpolitiskole til to myndigheder.

I 1996 samles Hærens Træn- og Militærpolitiskole og Hærens Materiel- og Færdselsskole og benævnes Hærens Logistikskole.

Sanitetssoldater på øvelse i 1990'erne.

 

Ét Trænregiment

10. maj 1997 blev Sjællandske og Jydske Trænregimenter til "Trænregimentet" med stab i Aalborg og en Trænbataljon og en Trænafdeling i Farum. Det er derfor Trænregimentet i dag fejrer årsdag den 10. maj.

Den 1. marts 2001 opdeles Trænregimentet, idet Trænafdelingen udskilles og garnisoneres i Vordingborg. Den nye myndighed, Det Danske Internationale Logistikcenter (DANILOG), oprettes som både uddannelsesenhed og logistisk støtte til Danmarks udsendte enheder.

I 2005 overtog chefen for Trænregimentet kommandoen over både Trænregimentet og Hærens Logistikskole.

I 2010 blev Trænregimentet til tjenestegrenscenter med navnet Trænregimentet, Hærens Center for Logistisk og Militærpoliti.

Den 3. marts 2014 nedlægges DANILOG som myndighed og formeres til 4. Nationale Støttebataljon, som igen er i nummer under Trænregimentet.

De tre værns militærpoliti samles, og et værnsfælles militærpoliti etableres. Regimentets fulde navn bliver Trænregimentet, Hærens Logistikcenter og Forsvarets Militærpoliticenter.

I 2019 ændres Trænregimentets navn igen til kun at være "Trænregimentet".

Militærpolitiet på missionsorienteret uddannelse inden udsendelse til Kosovo 2002.

 

Se også:

Hæren i Aalborg