240 år med Hæren i Aalborg

1779 – 1840: 1.000 soldater kommer til byen

Selvom der tidligere har været soldater indkvarteret i Aalborg, starter historien om Aalborg som fast garnisonsby den 3. maj 1779.

 

Her ankom ”Falsterske Geworbne Infanteriregiment” til Aalborg med 1.000 soldater. På det tidspunkt var borgerne i byerne forpligtiget til at afgive det kvarte af deres bolig til soldaterne i byen mod et lille vederlag. Begreberne ”indkvartering”, ”kvarter” og ”kvartermærke” stammer netop fra den tid.

 

I  1779 var der cirka 4.000 indbyggere i Aalborg, og det var ikke uden problemer at finde plads til de 1.000 soldater. Kommunen lejede og byggede derfor et antal ”bykaserner," der i al sin enkelthed var bygninger eller dele af bygninger, hvor soldaterne kunne bo samlet.

Aalborg i 1847. Garnisonens hovedvagt lå på Nytorv, og den lille eksercerplads lå dengang der, hvor Friis Shoppingcenter ligger nu.

 

Garnisonen havde hovedvagt mod Nytorv ud for slottet og der, hvor Friis Shoppingcenter ligger nu, var der en lille eksercerplads. Hvor Øgade-kvarteret ligger nu, var der en øvelsesplads. Langs et stykke af øvelsespladsen plantede man en række pil, som blev brugt til at forsyne regimentet med pilekviste. De skulle bruges, hvis en soldat blev dømt til at løbe spidsrod – en straf, hvor soldatens kolleger i to geledder skulle slå ham med pilekviste, mens han blev ført imellem dem.

 

Kraftig skægvækst et plus

Hver år i juli mødte omkring 200 værnepligtige ind til tjeneste. De blev fordelt på regimentets tre typer af kompagnier:

• Jægerkompagniet fik lov at vælge først blandt de værnepligtige. De tog de ”smukkeste og mest velbyggede folk." Med i vurdering var, om de bar kraftig skægvækst. Ved regimentet måtte kun jægerne bære overskæg og hageskæg.
  
  
• Grenadererne fik lov at vælge de højeste blandt de tilbageværende. Grenadererne måtte bære overskæg.
  
  
• De sidste fik lov at blive musketerer, der ikke måtte bære hverken over- eller underskæg.

 

Parkerne i Aalborg

Efter rekrutuddannelse blev de værnepligtige efteruddannet i de stående kompagnier, samtidig med at de gjorde gavntjeneste som kompensation for de udgifter, byen blev pålagt. På den måde blev Kildeparken, Skovdalen og Carolinelund anlagt og beplantet.

 

I 1824 fik officererne overdraget området, der nu er kendt som Carolinelund, og i slutningen af 1830’erne var området, der blev kaldt ”Det Militære Anlæg,” indrettet med søer og træer.

 

Det var ikke unormalt, at der var over 100 soldater på arbejde i området under ledelse af major Bretteville, så der kunne blive lavet et rekreativt område til officererne og deres familier.

 

I 1839 kom Prinsesse Caroline og hendes mand på besøg i Aalborg. For at hædre hende blev ”Det Militære Anlæg” omdøbt til Carolinelund. Det er ikke til at sige, hvad major Bretteville tænkte om navneforandringen, men som anerkendelse af arbejdet (eller måske en form for byttehandel) er Brettevillesgade tæt på Carolinelund opkaldt efter ham.

 

Generalmajor Schleppegrell ved Slaget ved Isted. Maleri af Otto Bache.

1840: Generalmajor Schleppegrell og Slaget ved Isted

Efter 50 år i byen var garnisonen blevet en fast del af byen. Morgen og aften blev der blæst reveille og retræte fra hovedvagten på Nytorv. Om aftenen blev der slået ”Tappenstreg,” der betød, at nu skulle soldaterne være i kvarter, uanset om de var civilt indkvarteret, eller om de boede på en af de mange bykaserner.

 

Tappenstreg kommer af tysk og betyder ”tap” og ”slag”, altså at slå tappen i tønden og standse servering, og efter tappenstregen kom vagten og slæbte eventuelle berusede soldater i arresten.

 

Ved særlige festdage som efter rekruttidens afslutning stod regimentsorkesteret for at lukke festen ved at spille tappenstregen rundt i byen sammen med kompagniernes egne tamburer og, for en god ordens skyld, 12 bevæbnede vagter.

 

Om morgenen stillede soldaterne foran kompagnichefernes bopæl forskellige steder i byen. På den måde trådte Jægerkompagniets 100 mand an klokken seks om morgenen til hornsignal midt på Vesterå, hvor major von Schleppegrell boede.

 

Frederik Adolph von Schleppegrell var født i Norge og var som 16-årig sekondløjtnant med i krigen mod Sverige. Efter en tid i tyske regimenter søgte han til den danske hær og var derfor fra 1820 til 1842 i Aalborg.

 

I en by med 6.000 indbyggere og 1.000 soldater flød det sociale liv mellem soldater og civile sammen, og Schleppegrell var meget afholdt i byen, indtil han blev forfremmet og kommanderet til København.

Mindehøjtidelighed ved Schleppegrells statue i Kildeparken. Foto: Trænregimentet.

Slaget ved Isted og statuen i Kildeparken

Under første slesvigske krig i 1850, hvor danske soldater kæmpede mod slesvig-holstenske oprørere, faldt Schleppegrell, der nu var generalmajor, i slaget ved Isted.

 

Efter hans død blev der samlet penge ind til et mindesmærke over ham, og i 1880 i Kildeparken i Aalborg blev statuen af ham afsløret. For de penge, der var til overs, blev der indstiftet et legat, der hvert år på Schleppegrells fødselsdag bliver uddelt til en soldat ved garnisonen i Aalborg.

11. Regiment fra Aalborg under Slaget ved Sankelmark.

1864: Udholdende vendelboer og slagene ved Sankelmark og Dybbøl

13 år efter slaget ved Isted blev Hæren igen mobiliseret til 2. Slesvigske Krig.

 

Den 5. februar 1864 rømmede den danske hær stillingerne ved Dannevirke og trak nordpå mod Dybbøl.

 

Ved Sankelmark blev den danske hær indhentet af østrigske og preussiske tropper. Her blev 1. Regiment fra København og 11. Regiment fra Aalborg befalet til at standse fjendens fremrykning.

 

1. Regiment blev sat ind i første angrebsbølge. Rygtet vil vide, at oberst Max Müller mente, at københavnerne havde mere temperament men hurtigt mistede pusten.

 

Vendelboerne var til gengæld lidt mere træge i starten men også mere udholdende, og derfor gjorde de sig bedst i anden angrebsbølge.

 

De østrigske soldater brød igennem 1. Regiments linjer, og 11. Regiment fra Aalborg blev befalet til modangreb i Sankelmark Skov.

 

Slaget blev afgjort gennem nærkampe med bajonetter i skoven, og den danske hær kunne trække sig tilbage til Dybbøl.

 

Men det var ikke uden omkostninger. Ved slaget mistede regimentet over 40 mand, og over 200 blev taget til fange.

 

I alt kostede 2. Slesvigske Krig regimentet fra Aalborg over 250 faldne.

Kampen ved Lundby i juli 1864 kostede 32 døde og 44 sårede.

 

Slaget ved Lundby og skibberlabskovs med øl og snaps.

I den sidste del af 2. Slesvigske krig var de danske tropper trukket væk fra Sønderjylland, og det sidste af Hæren i Jylland ventede på at blive udskibet fra Frederikshavn.

 

1. Regiment, der nu er videreført i Gardehusarregimentet, havde fået til opgave at sikre overgangene over Limfjorden i Aalborg.

 

Da der blev rapporteret om preussisk opklaring nord for Hobro, rykkede chefen for regimentet, oberstløjtnant Beck, med et kompagni på 160 mand til Ellidshøj for at overraske preusserne.

 

Da de kom til Ellidshøj, var preusserne taget tilbage til Hobro, men kompagniet fik efterretninger om en anden preussisk enhed ved Gunderup mod øst. I stedet for straks at tage af sted mod Gunderup, brugte Beck en del af natten i præstegården i Ellidshøj, og først efter solopgang ankom kompagniet til Gunderup.

 

Her kunne de lokale fortælle, at den preussiske enhed havde overnattet i Lundby, få kilometer mod nord. Her lå de godt beskyttet bag et stendige og mellem bygningerne i byen. De lokale tilbød at føre dem af en bagvej, hvor de kunne komme tæt på byen i dækning og uset, men det nægtede oberstløjtnant Beck: Hans kompagni skulle ikke føres af en bonde.

 

På bakketoppen syd for Lundby befalede oberstløjtnant Beck et bajonetangreb ned ad bakken mod den preussiske stilling. Her lå de preussiske soldater klar med deres bagladegeværer, og da de danske soldater var 200 meter fra stillingen, begyndte preusserne at skyde.

 

Efter tre salver fra de preussiske tropper standsede det danske angreb. Ud af 160 mand var 32 døde og 44 sårede. Yderligere 20 blev taget til fange. Til sammenligning havde de preussiske soldater tre sårede.

Mindehøjtidelighed i Lundby.

Den voldsomme begivenhed gjorde et stort indtryk på borgerne i Lundby. Nær ved toppen af bakken syd for Lundby blev der rejst et kors til minde om slaget. Hvert år den 2. juli mindes de faldne af Gardehusarregimentet og garnisonen i Aalborg sammen med borgerne i Lundby. Der lægges kranse ved mindesmærket på bakken og på kirkegården i Gunderup, hvor de døde soldater blev begravet.

Chefen for Gardehusarregimentet holder tale i Lundby i 2019.

Derefter bliver der serveret skibberlabskovs i et festtelt ved Lundby, hvilket bliver skyllet ned med en øl og en snaps. På den måde bliver en unødvendig og tragisk begivenhed mindet ved folkelig tradition i det lille landbysamfund, på en måde som en soldat fra 1864 nok ville kunne nikke anerkendende til.

Danske Landsoldater skyder salut ved Lundby.

 

Fra 1864 til 2. Verdenskrig

Erfaringerne fra 2. Slesvigske Krig gjorde, at Hæren blev reorganiseret og nu kom til at indeholde deciderede forsyningstropper - Trænet - og telegraftropper.

 

I Aalborg steg antallet af bataljoner og regimenter, og under 1. Verdenskrig blev der indkaldt en sikringsstyrke til at sikre Danmarks neutralitet. Det var svært at skaffe indkvartering i Aalborg, så Fregatten Jylland lå under hele 1. Verdenskrig til kajs i Nørresundby og blev brugt som indkvartering for en bataljon.

 

Med de første lastbiler begyndte de små gader at blive for små, så kommunen, der stadig var forpligtiget til at huse garnisonen, købte en nedlagt fabrik i på Helgolandsgade og indrettede den som kaserne. Derfra var der let adgang til skydebanerne, der lå der, hvor Frejas fodboldbaner og Vestre Fjordpark ligger i dag (det er derfor, vejen forbi travbanen og friluftsbadet hedder ”Skydebanevej”). Fra skydebanerne blev der skudt i retning af fjorden, og ved et enkelt tilfælde ramte et vådeskud en ko på Egholm.

 

Op igennem 1930’erne var garnisonens bygninger utidssvarende og øvelsesterræn, kaserne og skydebaner lå uhensigtsmæssigt langt fra hinanden. Dette førte til, at garnisonen i Aalborg blev nedlagt d. 1. april 1938.

 

Efter 2. Verdenskrig og i Den Kolde Krig

Efter 2. Verdenskrig blev der arbejdet på at lave et moderne forsvar. Der var stemning for at lægge et regiment i Aalborg men gerne så langt væk fra byen, at garnisonen og byen ikke generede hinanden.

 

I 1951-53 blev en række mindre landbrug eksproprieret i Nr. Uttrup, og blev til øvelsesterrænet, der ligger til kasernen i dag. Det er derfor, at man i øvelsesterrænet kan finde rester af bygninger, frugttræer og bærbuske, der stammer fra de gamle landbrug.

 

I oktober 1953 blev Hvorup Kaserne indviet som kaserne for Jyske Luftværnsregiment, der senere blev sammenlagt med Nørrejyske Artilleriregiment, nu Danske Artilleriregiment.

 

I 1956 flyttede Feltherrens Fodregiment ind i den nye Nørre Uttrup Kaserne.

 

De to kaserner lå klods op ad hinanden, men de havde dog et hegn imellem sig. Da de blev lagt sammen, blev de benævnt Aalborg Kaserner. Derfor går de samme bygningsnumre igen på de to kaserner med HVK eller NUK efter nummeret. Derfor er der stadig gæster, der står uforstående foran den rigtige bygning – men på den forkerte kaserne.

 

Dronningens Livregiment flyttede i 1955 ind på den tysk-byggede Fyensgade Kaserne, der lå mellem Østre Anlæg og Shell tanken på Fyensgade. I 1960 blev Dronningens Livregiment lagt sammen med Feltherrens Fodregiment på Nørre Uttrup Kaserne, og det blev efterfølgende kun kaldt Dronningens Livregiment. I 2001 blev Dronningens Livregiment nedlagt, idet det blev sammenlagt med Prinsens Livregiment. Prinsens Livregiment blev senere lagt sammen med Jyske Dragonregiment.

 

I 1962 flyttede Jyske Trænregiment ind på Hvorup Kaserne, og i 1976 blev Hærens Træn- og Militærpolitiskole etableret på kasernen. I 1996 blev Hærens Materiel- og Færdselsskole lagt sammen med Hærens Træn- og Militærpolitiskole til Hærens Logistikskole (HLS).

 

Den 10. maj 1997 blev Jyske og Sjællandske Trænregiment lagt sammen til Trænregimentet, og derfor fejrer regimentet årsdag den 10. maj med parade og march i Aalborg.

 

Trænsoldater i en genforsyningskolonne i Afghanistan.

 

Fokus på internationale operationer

Efter den kolde krigs afslutning flyttede Hæren fokus fra et mobiliseringsforsvar med mange soldater og køretøjer til en mere specialiseret og teknisk højt udviklet hær med mindre men dyrere og mere avanceret materiel.

 

Derfor uddannes der i dag ikke længere værnepligtige logistiksoldater. Værnepligtige får en basisuddannelse på fire måneder, og kun hvis de tegner kontrakt med Forsvaret, modtager de den specialiserede uddannelse til logistiksoldat med omskolinger til køretøjer, radioer og andre våbentyper.

 

Færre men mere teknisk avancerede køretøjer stiller også andre krav til opbevaring af køretøjer og materiel. Derfor bliver der konstant bygget til og bygget om på kasernen, så de gamle bygninger kan følge med udviklingen og de moderne krav.

 

Da kasernen blev oprettet, lå den langt fra byen. Men i løbet af de 70 år, som kasernen har eksisteret, er byen kommet tættere på øvelsesterrænnet.

 

Derfor oplever nogle af beboerne omkring kasernen på den ene side støjgener fra skydebanen og øvelsesaktiviteten, men på den anden side har de også 227 hektar natur i udkanten, som de kan bruge rekreativt, når det ikke benyttes til uddannelse og træning af soldater.

 

Trænregimentet består i dag af 1. Logistikbataljon, 2. Logistikbataljon, 4. Nationale Støttebataljon og Militærpolitiet.

4. Nationale Støttebataljon er garnisoneret på Vordingborg Kaserne, mens de øvrige er at finde på Aalborg Kaserner.

 

Der er cirka 2000 soldater til tjeneste ved Trænregimentet, inklusive indkaldte, værnepligtige soldater.

 

Trænregimentets primære opgave er at sikre Hæren og Forsvaret rådighed over relevante logistik- og militærpolitienheder, der kan indsættes overalt i verden.

 

Regimentets fane under march i Aalborg.

 

En stor og anderledes arbejdsplads

I Nordjylland er Trænregimentet en af landsdelens største arbejdspladser.  Medregnes soldaternes pårørende er der således en markant del af den nordjyske befolkning, der har en relation til regimentet.

 

Regimentet samarbejder med både erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner  Nordjylland. Det giver erfaringsudveksling med moderne virksomheder, ligesom vi kan tilbyde muligheder for at studerende kan lave projekter med relation til Forsvaret.

 

En lang række veteran- og soldaterforeninger har tilknytning til regimentet. Disse foreninger og deres jævnlige gang på Aalborg Kaserner er en vigtig del af fortællingen om både Trænregimentet og garnisonen i Aalborg.

 

Endelig betyder samarbejdet med det nordjyske fritidsmiljø, at vi kan hjælpe hinanden med arrangementer til glæde for både soldaterne og fritidsmiljøet. Mange soldater yder i deres fritid en indsats for det nordjyske foreningsliv.

 

Vi er den del af den danske hær, og vores historie og kultur er ikke som en civil virksomheds. Derfor sørger vi for at opretholde og pleje vores traditioner, kultur og korpsånd.

 

Det gælder både de lyse stunder, hvor vi med stolthed markerer det særlige ved at være soldat, og de mørke stunder, hvor vi ærer vore sårede og faldne kammerater.

1 minuts stilhed for udsendte faldet for Danmark under Flagdag for Danmarks Udsendte 5. september 2019 på Gammeltorv i Aalborg.

 

Tak til Selskabet for Aalborgs Historie, der har udgivet bogen "Aalborg og Garnisonen" af Ebbe Godtfredsen. ISBN nr. 87-87409-11-9.

Læs også:

Trænregimentets Historie

Eller besøg: Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseums hjemmeside.