Hovedbygningen på Vordingborg Kaserne

Vordingborg kaserne blev opført i 1912-14 og har gennem tiden huset flere af Hærens regimenter. Foto: Hjemmeværnet.

I 1912 blev det besluttet at opføre en muret kaserne med kostforplejning, værksteder og indkvarteringsfaciliteter i Vordingborg. I 1914 stod en statsbetalt administrationsbygning klar, som i dag er kendt som bygning 1 (Kommandantbygningen). Det kommunale byggeri, herunder bygning 101 (Dannevirke), blev påbegyndt i august 1912 og stod klar til indflytning i april 1913.

 

Gennem tiden har kasernen været base for blandt andet Falsterske Fodregiment, Danske Livregiment og Det Danske Internationale Logistik Center (DANILOG).

 

I dag har Trænregimentets 4. Nationale Støttebataljon med fem støtteelementer sin gang på kasernen, og i 2015 flyttede Hjemmeværnskommandoen fra København til Vordingborg. I 2016 fik Hjemmeværnskommandoen også overdraget Garnisonskommandant-rollen.

 

Adresse og kontaktinformation

Vordingborg Kaserne
Sankelmarksvej 26
4760 Vordingborg

 

Besøg Hjemmeværnskommandoens hjemmeside.


Myndigheder på stedet
Sidst opdateret 9. april, 2024 - Kl. 16.25