Nyheder
Følg Forsvaret på X
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Vi har værksteder over hele Danmark, der servicerer hele Forsvaret - fra de mindste dimser til de største kampvogne.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er til stede i hele landet på de fleste garnisoner.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er Forsvarets foretrukne leverandør af vedligehold. Derfor har vi værksteder på næsten alle Forsvarets tjenestesteder.
Forsvarets Hærtekniske Uddannelsescenter (FHU) er det tekniske kompetencecenter på Forsvarets landbaserede materiel, og varetager uddannelserne inden for planlægningen og udførelsen af vedligeholdelses- og reparationstjenesten samt bidrager til teknisk sagsbehandling i forbindelse med Hærens nyanskaffelser og materielopgraderinger.
FHU er sammenplaceret med Trænregimentet i Aalborg, derudover er der undervisningsfilialer ved Ingeniørregimentet i Skive, Jydske Dragonregiment i Holstebro, Danske Artilleriregiment i Oksbøl samt ved Gardehusarregimentet i Slagelse.
Garnisonsværksteder er alsidige værksteder, der udfører eftersyn og reparationer på det materiel, der er på den enkelte garnison. De arbejder blandt andet med pansrede hjul- og bæltekøretøjer, lastvogne, personvogne, våben, udrustning, kommunikationsmateriel. Containere og andet militært materiel.
På garnisonsværkstederne er der sideværksteder inden for våben-, elektronik- og sadelmager området. Der er reservedelslager, som forsyner de enkelte kaserner. Alle opgaver løses i samarbejde med de militære enheder, der er på garnisonen.
På Garnisonsværkstederne er der lastvognsmekanikere, personvognsmekanikere, smede, maskinarbejdere, værktøjsmagere, industriteknikere, elektronikmekanikere, våbenmekanikere, sadelmagere og reservedele ekspedienter og lærlinge inden for de nævnte faggrupper.
Der er Garnisonsværksted på:
Holstebro Kaserne
Varde Kaserne
Høvelte Kaserne
Almegård Kaserne (Bornholm)
Vordingborg Kaserne
Haderslev Kaserne
Fredericia Kaserne
Værksted Aalborg er et alsidig værksted, der vedligeholder, efterser, reparerer, renoverer og opgraderer hjulkøretøjer, containere og generatorer. Værkstedet vedligeholder også motorcykler, vandscootere og lignende. Der er sideværksteder inden for våben-, elektronik- og sadelmager området samt et reservedelslager, som forsyner kasernen.
På Værksted Aalborg er der lastvognsmekanikere, personvognsmekanikere, smede, maskinarbejdere, værktøjsmagere, industriteknikere, elektronikmekanikere, våbenmekanikere, sadelmagere og reservedeleekspedienter og ikke mindst lærlinge inden for de nævnte faggrupper.
Værksted Aalborg er placeret på Aalborg Kaserne
Værksted Skive udfører eftersyn og reparationer, genopbygger og modificerer pansrede hjul- og bæltekøretøjer, lastvogne, personvogne blokvogne, specialkøretøjer, containere og generatorer.
Værkstedet løser opgaver, der både er knyttet til den lokale kasernens materiel, men også til mere specialiserede opgaver på materiel fra hele landet, fordi de er specialister på området. I Skive er de specialværksted for alt ingeniørmateriel og entreprenørmaskiner.
På Værksted Skive er der lastvognsmekanikere, personvognsmekanikere, entreprenørmaskinmekanikere, smede, maskinarbejdere, værktøjsmagere, industriteknikere, elektronikfagteknikere, våbenmekanikere og sadelmagere og lærlinge inden for de nævnte faggrupper.
Værksted Skive er placeret på Skive Kaserne.
Værksted Slagelse udfører eftersyn og reparationer, genopbygger og modificerer pansrede hjul- og bæltekøretøjer, lastvogne, personvogne, blokvogne, specialkøretøjer, containere og generatorer.
Værkstedet løser opgaver, der både er knyttet til den lokale kasernens materiel, men også til mere specialiserede opgaver på materiel fra hele landet, fordi de er specialister på området. I Slagelse er et kompetencecenter for kampvogn, IKK og Pirahna.
Som eksempel kan nævnes at i Slagelse er de kompetencecenter for kampvogn IKK og det pasrede køretøj Piranha.
På Værksted Slagelse er der lastvognsmekanikere, personvognsmekanikere, smede, maskinarbejdere, værktøjsmagere, industriteknikere, elektronikfagteknikere, våbenmekanikere og sadelmagere og lærlinge inden for de nævnte faggrupper.
Værksted Oksbøl udfører eftersyn og reparationer, genopbygger og modificerer pansrede hjul- og bæltekøretøjer, lastvogne, personvogne, blokvogne, specialkøretøjer, containere og generatorer.
Værkstedet løser opgaver, der både er knyttet til den lokale kasernens materiel, men også til mere specialiserede opgaver på materiel fra hele landet, fordi de er specialister på området. I Oksbøl er de blandt andet specialister i Hærens artillerisystemer.
På Værksted Oksbøl er der lastvognsmekanikere, personvognsmekanikere, smede, maskinarbejdere, værktøjsmagere, industriteknikere, elektronikfagteknikere, våbenmekanikere og sadelmagere og lærlinge inden for de nævnte faggrupper.
Optronik- og sensorværkstedet i Brødeskov løser opgaver for hele Forsvaret. De vedligeholder dagsigter, observationsudstyr, mørkekampudstyr, laserafstandsmålere, termisk observationsudstyr, laserduel systemer, EOD dybde-, mine- og kabelsøgere.
Der er testfaciliteter til taktisk lys/laser, optiske testbænke, mørkekamre, støvfrie rum, termiske- og laster testbænke, faciliteter til finmekanisk produktion, mekanisk- og lasergravering.
På værkstedet er der elektronikmekanikere- og teknikere, finmekanikere, værktøjsmagere, smede, industriteknikere og optikere.
Der er optronik- og sensorværksted på Brødeskov kaserne.
Værkstedet løser opgaver for hele Forsvaret. De laver lovpligtige eftersyn på løfte, trække- og surringsmateriel. De vedligeholder spil, kraner, lifte, løfteudstyr, faldsikringsudstyr og renoveringsopgaver samt tilhørende gravør arbejde. Også selvstændige gravøropgaver løses, blandt andet skilte til opmærkning på skibe og køretøjer.
Værkstedet løser opgaver på værkstederne i Korsør, Aalborg, Skive og Haderslev, men også lokalt. Desuden råder værkstedet over udrykkerhold, der muliggør, at eftersyn og reparationer kan gennemføres ”on site” ved brugerne. Gravør-opgaver løses i Korsør.
På LTS-værkstedet er der industriteknikere, LTS-teknikere, maskinarbejdere, smede og automekanikere.
LTS-værkstedet er placeret på Noret ved Korsør og har filialer i Aalborg, Skive og Haderslev.
Våbenværkstedet håndterer, vedligeholder og reparerer Forsvarets håndvåben.
Værkstedet sørger også for destruktion og bortskaffelse af håndvåben. På Værkstedet i Aalborg er de ansatte fabriksuddannet på alle håndvåbensystemer, der anvendes i det danske Forsvar.
I Aalborg er der tilsvarende en indendørs skydebane, hvor våbnene kan blive testet inden udlevering. Værkstedet sender eftersynshold rundt i landet, der gennemfører syn ved Forsvarets enheder.
På våbenværkstedet er der våbenmekanikere, smede, værktøjsmagere, industriteknikere, malere og specialarbejdere.
Våbenværkstedet ligger på Flyvestation Aalborg.
Installationsværkstederne udfører installationsopgaver og større ombygninger og modifikationer af Forsvarets materiel. Der fremstilles og bygges alt fra prototyper til større serier af produkter, som kan bruges i både Søværnet, Flyvevåbnet og Hæren. Her løses dreje- og fræseopgaver, og der arbejdes i en lang række materialer – især i metal og træ.
I Korsør er der robotsvejser og en vandskærer, som kan skære i stål, plast, skumgummi og glas. I Korsør laver de også reparation og vedligeholdelse af gyrosystemer. De har et malerværksted, som maler materiel fra alle tre værn.
I Frederikshavn kan løse opgaver inden for lysleder-teknik og konfektionering, samt laserskæring.
På Installationsværkstederne er der elektrikere, malere, tømrer, snedkere, smede, industrifagteknikere, gyroteknikere og teknisk tegnere.
Der er installationsværksted på Flådestation Korsør og Flådestation Frederikshavn.
Kanonværkstedet reparerer og vedligeholder kanoner og våbensystemer til Forsvarets skibe. Endvidere udføres reparation, eftersyn og vedligehold af hydrauliske enheder og systemer.
Produktion af hydraulikslanger og reparation af pumper er også en del af værkstedets kompetencer. Tilsammen har værkstederne en unik viden og ekspertise inden for Søværnets våbensystemer, kraner og pumpemateriel såvel mekanisk som elektrisk.
På kanonværkstedet er der elektrikere, malere, industrifagteknikere, automatikteknikere og specialarbejdere ansat.
Der er kanonværksted på Flådestation Frederikshavn og et filialværksted på Flådestation Korsør.
Køle- og pneumatikværkstedet laver lovpligtige eftersyn af skibs- og landbaserede kølesystemer og trykbærende anlæg. Værkstedet laver endvidere vedligeholdelse af høj- og lavtryk luftinstallationer samt åndedrætsluft og vedligeholdelse af oliecentrifuger, osmoseanlæg og brændolieanlæg på skibe. Værkstedet løser opgaver for både Søværnet, Flyvevåbnet og Hæren.
På Køle- og pneumatikværkstedet er der køleteknikere, industrifagteknikere, elektrikere og specialarbejdere.
Køle- og pneumatikværkstedet er placeret på Flådestation Frederikshavn.
Radarværkstedet laver radarsystemer for både Flyvevåbnet, Søværnet og Hæren. Radarerne bruges både til overvågning og navigation. Værkstedet arbejder med IFF (Identification Friend or Foe), varslings- og navigationsradarer, ESM samt ildledelsessystemer og missilsystemer.
På Radarværkstedet er der elektrikere, elektronikfagteknikere, industriteknikere og specialarbejdere.
Radarværkstedet er placeret på Flådestation Korsør og har et satellitværksted på Flådestation Frederikshavn.
C4 står for command, control, communication, computers. C4-værkstedet leverer løsninger inden for radio- og satellitkommunikation, netværksdesign og – opbygning samt fiberteknologi for Søværnet, Flyvevåbnet og Hæren.
På værkstedet er der elektronikfagteknikere, datateknikere, måleteknikere og specialarbejdere.
C4 værkstedet er placeret på Flådestation Korsør og der er et satellitværksted på Flådestation Frederikshavn.
Sensor- og optronikværkstedet er et værnsfælles elektronikværksted. Det betyder, at de leverer løsninger for både Søværnet, Flyvevåbnet og Hæren.
Værkstedet er højt specialiseret inden for marineelektronik, men leverer en lang række ydelser inden for electronic content management.
Værkstedet råder over 3D printere og en loddelinje, der kan tilbyde alt fra reparation af printkort til prototype fremstilling. De lever løsninger inden for ECM, Elektrooptiskudstyr, minesikringsanlæg og undervandssensorer, SONAR, navigation, søopmåling og oceangeografiudstyr og meget, meget mere.
Sensor- og optronikværkstedet er på Flådestation Frederikshavn.
Fremdrivningsværkstedet leverer løsninger inden for skibsbaserede fremdrivningsmaskiner, gear, propelleranlæg og hjælpemaskineri på Forsvarets skibe.
Mange af værkstedets opgaver foregår direkte på Søværnets skibe. Derfor rejser medarbejderne ud til skibene for at løse opgaver. Værkstederne varetager beredskabsopgaver herunder stationsvagt og teknisk tilkaldevagt.
På værkstedet er der skibsmontører, industrifagteknikere, smede, auto-, entreprenør- og lastvognsmekanikere og automatikfagteknikere.
Der er Fremdrivningsværksted på Flådestation Korsør og Flådestation Frederikshavn.
Kampflyværkstedet laver dybdegående vedligeholdelse på Forsvarets F16 kampfly, samt udvalgte modifikationer og reparationer af T-17. Det vil sige at de laver større og langvarende opgaver, såsom modifikationer og hovedeftersyn på flyene. Værkstedet har i årtier været medvirkende til, at F-16 flyene er stadig er relevante og driftssikre.
På Kampflyværkstedet er de flymekanikere/flyteknikere, flyelektrikere, flyklejnsmede og specialarbejdere.
Kampflyværkstedet er en del af Vedligeholdelsesområde Aalborg ved Flyvestation Aalborg.
Helikopterværkstedet laver hovedeftersyn og modifikationer af Forsvarets– SEAHAWK og MERLIN samt lejlighedsvise reparationer og modifikationer på FENNEC.
På Helikopterværkstedet er der flymekanikere/flyteknikere, automekanikere, flyelektrikere, flyklejnsmede og specialarbejdere.
Helikopterværkstedet er en del af Vedligeholdelsesområde Aalborg nær Flyvestation Aalborg
Struktur og maskinværkstedet løser opgaver for både Flyvevåbnet, Søværnet og Hæren. De reparerer mekaniske komponenter til fly, fremstiller og afprøver slanger og rør til luft, hydraulik og brændstof, samt efterser brændstofanlæg.
De laver svejsning på flykomponenter. De fremstiller og reparerer elementer i kompositmaterialer.
På værkstedet er der industrifagteknikere, elektrikere, klejnsmede, brændstofteknikere og specialarbejdere.
Struktur- og maskinværkstedet er en del af Vedligeholdelsesområde Aalborg ved Flyvestation Aalborg.
Komponentværkstedet efterser og vedligeholder hydraulikkomponenter til fly og helikoptere, understelskomponenter til fly og helikoptere, alt dykkerudstyr (røg/vand), dragter, transportable trykbærende flasker, Halon og andet brandslukningsudstyr. Værkstedet er akkrediteret af DANAK og certificerer en række forskellige typer trykflasker.
På værkstedet er der mekanikere, industriteknikere, klejnsmede og specialarbejdere.
Komponentværkstedet er en del af Vedligeholdelsesområde Aalborg ved Flyvestation Aalborg.
På overfladebehandlingsværkstedet laver de meget af det, der beskytter Forsvarets fly- og helikoptere mod vind og vejr. De løser opgaver inden for galvano; pålægger metalfilm i forbindelse med reparation og korrosionsbeskyttelse af komponenter.
De renser ved at blæse med plast, aluminiumoxyd, glas samt højtryks- og ultralydsrensning. De laver undersøger fly og komponenter for revner ved at benytte sig af ultralyd, hvirvelstrøm, røntgen, Penetrant, magneflux.
De laver visuel inspektion med video endoskop og 3D-scanning.
Og endelig maler de flykomponenter og køretøjer.
På værkstedet er der NDT Teknikere, overfladebehandlere, industriteknikere og specialarbejdere.
Overfladebehandlingsværkstedet er en del af Vedligeholdelsesområde Aalborg ved Flyvestation Aalborg.
På Elektronik- og elværkstedet er specialiseret inden for flykomponenter, og løser specialiserede opgaver på mange forskellige type komponenter. Værkstedet producerer, vedligeholder og reparerer komponenter til fly og helikoptere, blandt andet F16, T-17, FENNEC-, MERLIN- og SEAHAWK-helikoptere. De vedligeholder også MEDICO-udstyr såsom hjertestartere, infusionspumper og råder over et oxygenværksted.
På værkstedet er der elektrikere, elektronikmekanikere, elektronikfagteknikere og specialarbejdere.
Elektronik- og elværkstedet er en del af Vedligeholdelsesområde Aalborg ved Flyvestation Aalborg.
Jordudstyrsværkstederne løser alsidige opgaver på Flyvestationerne. De vedligeholder flyvevåbnets jordudstyr samt specialkøretøjer fra både Flyvevåbnet, Søværnet og Hæren. Værkstederne afprøver også tryk på tanke og tankvogne og laver eftersyn af containere. De servicerer alle myndigheder, der er på Flyvestationerne.
På værkstedet er der jordudstyrsmekanikere, elektrikere, lastvognsmekanikere og smede.
FVT har jordudstyrsværksteder på Flyvestation Aalborg og på Flyvestation Karup.
Maintenance Flights ved Vedligeholdelsesområde Karup er struktureret om hver enkelt helikoptertype og er placeret ved Helicopter Wings hangarer.
Flighten består af flymekanikere, flymekanikerelever, specialarbejdere, sergenter og officerer.
EH101 Maintenance Flight (MERLIN)
På EH101 Maintenance Flight laves vedligehold og eftersyn af EH101 Merlin helikopteren, der blandt andet bruges som redningshelikopter i Search- and Rescue-beredskab og troppetransport. Eftersynene er periodiske og tilrettelægges efter helikopterens flyvetimer (dvs. efter 50, 100, 150 og 300 flyvetimer.) Værkstedet sørger også for reparationstjeneste på Helicopter Wings eskadrille 722s operationer i ind- og udland. Flighten er også praktiksted for flymekanikerelever.
AS550 Maintenance Flight (FENNEC)
På AS550 Maintenance Flight laves periodiske eftersyn og reparationer af FENNEC-helikopteren. AS550 FENNEC er en forholdsvis lille og meget manøvredygtig helikopter, der især bruges til eftersøgningsopgaver og til støtte for specialstyrker og politiet.
FENNEC-helikopteren hører til Helicopter Wings eskadrille 724, og AS550 Maintenance Flight støtter Helicopter Wings indsættelser i ind- og udland.
MH-60R Maintenance Flight (SEAHAWK)
På MH-60R Maintenance Flight laves periodiske eftersyn og reparation af af MH-60R SEAHAWK-helikopteren. SEAHAWK er Forsvarets maritime helikopter. De leverer reparationstjeneste i forbindelse med Helicopter Wings eskadrille 723 skibsbaserede operationer, og deltager i internationale operationer, og bliver stationeret ombord på Søværnets skibe.
MH-60R Maintenance Flight agerer desuden praktiksted for flymekanikerelever og forestår egentlige elevuddannelsesforløb og varetager styrkeopbygning til linetjenesten ved eskadrille 723.
T-17 Maintenance Flight
På T-17 Maintenance Flight vedligeholdes Flyvevåbnets træningsfly, herunder eftersyn og reparationer alt efter antal flyvetimer. De udfører planlagte modifikationer og forbedringer i forbindelse med levetidsforlængelse, og laver aging- og stelstress forebyggelse.
Værkstedet klarmelder fly til brug på Flyveskolen, hvor man udvælger og træner pilotelever samt træningsflyvninger for besætningsmedlemmer, taktiske operatører, flyvelæger, flyveledere og efteruddannelse af piloter.
Support Flight er en del af Vedligeholdelsesområde Karup, og består af følgende sideværksteder:
Motorværksted
Motorværkstedet er et specialiseret værksted, der udfører vedligehold på turboshaft motorer på SEAHAWK- og MERLIN-helikoptere. Værkstedet gennemfører flyve- og kalendertidsbestemte eftersyn og udskiftninger af komponenter. Der laves fejlsøgning og –retning på operative helikoptere ved Helicopter Wings eskadrille 722 og 724 under det daglige beredskab, udsendelser og øvelser.
Strukturværksted
Strukturværkstedet gennemfører struktureftersyn, reparationer af plade- og kompositdele. De laver også alternativt værktøj til støtte i den daglige drift.
Værkstedet yder rådgivning om konstruktionsløsninger af værktøjer, fixturer og udvikling af prototyper og forbedringer på eksisterende komponenter i samarbejde med FMI. Værkstedet kan endvidere lave 3D CAD konstruktion og teknisk dokumentation.
Skærme, udrustning og nødudstyrsværksted (SUN)
Skærme, udrustnings- og nødudstyrsværkstedet er et specialværksted for redningsudstyr til helikoptere og T-17 træningsfly. SUN-værkstedet servicerer redningsudstyr til alle besætningsmedlemmer. SUN er med til at udvikle nyt redningsudstyr, og fremstiller ofte prototyper inden endelig fremstilling, og har udviklet dele af udstyret, der bruges på SEAHAWK-helikoptere.
Våbenværksted
Våbenværkstedet i Karup gennemfører planlægning og udførelse af eftersyn samt vedligeholdelse af våben, der er monteret på helikoptere og håndvåben fra Flyvevåbnet, Søværnet, Hæren samt eksterne myndigheder. Værkstedet yder rådgivning om eftersyn, reparationer og vedligeholdelse af håndvåben og flymonterede våben.
B2 Flighten laver eftersyn, vedligeholdelse, modifikationer og fremstiller testudstyr til Forsvarets tre helikoptertyper (MERLIN, SEAHAWK, FENNEC). De løser fejlsøgningsopgaver som drejer sig om elektriske forbindelser og komponenter i helikopterne. De udfører modifikationer på helikoptere og fremstiller testudstyr. De laver regenerering og reparation af batterier.
Værkstedet deltager i Helicopter Wings indsættelser nationalt og internationalt. De deltager i øvelsesaktiviteter, patruljesejlads, udlandsflyvninger og ved udsendelser.
B2 Flight er en del af Vedligeholdelsessområde Karup
Forsvarets Flytekniske Uddannelseseskadrille 562 er ansvarlig for grunduddannelse af flymekanikere, typeuddannelser på alle helikoptere og T-17, samt diverse elektronikfagtekniske-, lodde-, montagetekniske- og flytankningsuddannelser. Derudover er der en række mindre kurser, der udbydes qua kompetence.
FFU er placeret på Flyvestation Karup.