Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Det helt store buzzword er Multi-Domain Operations – et univers af information på tværs af militære enheder og virtuelle domæner. Men al information er ikke god information. Det skal være i den rigtige mængde til den rigtige person på det rigtige tidspunkt.
Den danske hær bruger systemet SitaWare blandt andet i form af Hærens Taktiske Kommunikationssystem (HTK). Foto: Systematic.
Af Martin Finnedal
Soldaten sigter på et mål med sit gevær, og den indbyggede laserafstandsmåler sender information videre til en F-35, der kan klare resten. Soldaten er nu en sensorplatform på en kampplads. På sit display, der måske er indbygget i et visir eller briller, kan soldaten se venner og fjenders placering, videofeed fra en drone, medkombattanters videofeed og så i øvrigt hvad han eller hun selv lægger ind i systemet.
Intet af dette er science fiction. Det er brugbare værktøjer, der blandt andet vil kunne bruges i Multi-Domain Operations, der, som navnet siger, finder sted samtidig for eksempel både på land og i luften eller samtidig både til vands og i cyberspace og derfor kræver koordination mellem flere værn. Ovennævnte laserafstandsmåler er en del af et såkaldt smart optic, der leveres af firmaet Vortex og kommer til at sidde på den amerikanske hærs nye riffel XM5.
Softwaren, der binder alle disse data sammen og er baggrunden for overhovedet at kunne viderefordele informationerne til de rigtige mennesker, hedder SitaWare. Systemet bruges indtil videre i 45 lande, hvor af mange er NATO-lande eller NATO-partnerlande. Systemet er da også bygget efter NATO-standarder.
Den tidligere brigadegeneral Henrik Sommer (til venstre) arbejder nu som domæneekspert i Systematic sammen med blandt andre Vice President Hans Jørgen Bohlbro. Foto: Rune Borre-Jensen.
SitaWare består indtil videre af tre helt grundlæggende produkter med eksponentielt stigende mængder af information: SitaWare Edge til den afsiddede soldat, SitaWare Frontline til eksempelvis kompagnichefen i køretøjet og endelig SitaWare HQ, som kan være bindeled mellem de forskellige kommandoniveauer i Hæren, mellem værnene og endda mellem for eksempel det danske forsvar og det amerikanske. Den amerikanske hær har efter tre års intensiv research og test for nylig købt systemet. Den danske hær har brugt SitaWare siden 2003 blandt andet i form af Hærens Taktiske Kommunikationssystem (HTK).
Krigens natur er styret af de samme parametre som altid: Tid, rum og enheder. Men tid er blevet mere væsentlig. Hvis fjenden er hurtigere end dig, er det dig, der taber. Den, der er hurtigst til at få information om fjenden og derfor hurtigere kan tage beslutninger, har større chancer for at vinde.
Citat: Domæneekspert, tidligere brigadegeneral Henrik Sommer
Bag SitaWare står det danske firma Systematic. I deres hovedsæde på Søren Frichsvej i Aarhus møder Honnør nuværende domæneekspert, tidligere brigadegeneral Henrik Sommer, der i sin aktive karriere i Forsvaret var chef for Hærens Kampskole, og Hans Jørgen Bohlbro, der er Vice President med ansvar for product management.
Systematic er leverandør af militære digitaliseringsløsninger og har eksisteret siden 1985. Udviklingen af SitaWare har i den grad taget fart de seneste 10 år, og Systematic har måtte bygge en 14-etagers bygning til alle de nye medarbejdere.
”Map-Centric var digitaliseringens første skridt: En digital erstatning for fysiske kort, altså en digital kalke. Der var vi for 10 år siden. Næste skidt var Net-Centric. Vi skal kunne dele på kryds og tværs. Det er dér, vi er nu. Det, vi mangler, er i endnu højere grad at kunne dele information direkte imellem de enkelte værn fremfor at skulle gå via et værnsfælles hovedkvarter eller lignende. Det tredje trin er Data-Centric. Det er, som det lyder, data, vi udveksler, men i og med at vi får flere og flere sensorer og mere information, skal det bearbejdes hurtigt, og det vil sige ved hjælp af kunstig intelligens. Det er den næste evolution, og vi har for kort tid siden sendt et nyt softwareprogram på gaden, der løser den opgave. Det handler om at omsætte data til information og efterretning, så den individuelle modtager ikke skal forholde sig til rå data, men faktisk får lige nøjagtig den information, han eller hun har brug for på det tidspunkt, der er brug for den,” beskriver Hans Jørgen Bohlbro.
Henrik Sommer supplerer:
”Hvis du tager for eksempel dronen Global Hawk, som koster en masse penge: Den flyver fint og leverer information, og så kan vi jo være glade for det. Nej, for vi kan ikke udnytte de data, den leverer. Masser af data i sig selv nytter ikke noget. Du er nødt til at omsætte data til beslutningsstøtte, der gør, at du kan indsætte dine enheder dér, hvor de giver bedst mening. Du kan selvfølgelig bare nøjes med at købe krudt og kugler, men så har du bare en stor krop uden hoved,” konstaterer den erfarne militærmand.
Ifølge Henrik Sommer er det måske kun få sekunder af Global Hawks overvågning, der resulterer i vigtig information. For eksempel en potentiel fjendtlig enhed, der befinder sig et andet sted, end hvor den plejer at være. Den kunstige intelligens skal ikke gøre andet end at udpege afvigelsen, så et menneske kan fokusere på de få vigtige sekunder og derfra beslutte, om det er noget, der skal reageres på eller ej. Den kunstige intelligens er – kort og godt – beslutningsstøtte. Det er mennesket, som tager beslutningen.
”Der, hvor digitalisering virkelig giver noget, er der, hvor du kan bruge hele din militære kapacitet på den rigtige måde. Som militær fører har du historisk set aldrig nok information. Du risikerer at tage dine beslutninger på et ufuldstændigt grundlag, og først efter to dage når du måske til en erkendelse af, at din beslutning var forkert. Med SitaWare har du en integreret kæde af information, der går fra soldaten og helt op til brigadechefen, som kan se det samlede billede og på den baggrund forhåbentlig tage den bedst mulige beslutning,” vurderer Henrik Sommer, der selv har prøvet det modsatte; altså at det går meget langsomt med at få ordrerne igennem systemet. Eller at han simpelthen ikke har kunnet finde sine enheder.
”Jeg har både prøvet at stå ved en rødglødende kopimaskine og ventet på at kunne printe ordrer ud og at stå i en mørk granskov og måtte sende folk ud til højre og venstre for at finde mine enheder. I dag trykker man på en knap og sender ordren til folks tablet, og på kortet kan man konstatere, at enhederne er 400 meter dén vej. Det sparer alt sammen tid. Hvis du så også konstaterer, at der er et hul i frontlinjen, kan du hurtigt synkronisere og flytte folk derhen,” siger Henrik Sommer.
Udfordringen med digitalisering er integration – eller interoperabilitet som det også kaldes. Som udgangspunkt hjælper det selvfølgelig, hvis alle NATO-lande bruger det samme system. Det næstbedste er, at forskellige systemer bruger de samme digitale standarder, så de i det mindste kan tale sammen. Under covid-19-pandemien samarbejdede det tyske forsvar (som havde SitaWare Headquarters til rådighed) for eksempel med det tyske sundhedsvæsen, der med deres system kunne koble sig ind i militærets SitaWare. Dermed kunne de koordinere information om kapacitet på sygehuse, for så hurtigt som muligt at få guidet patienter til de sygehuse, hvor der var ledigt sundhedspersonale og ledige senge. I sidste ende satte man en robot til at regne på mulige scenarier og handle på dem i stedet for planløst at sende patienter fra det ene hospital til det andet. Det tyske eksempel viser, at der er mange muligheder for at koble systemer sammen. Men der er også mange udfordringer i form af klassificeret data og forskellige arbejdsgange. Selv inden for NATO.
”Hvis du har en masse systemer, der ikke kan tale sammen, så udnytter du ikke potentialet. Det svarer til at have et internet, der er afgrænset til din kommune. Det ville være begrænset anvendeligt,” konstaterer Henrik Sommer.
Et system til digitalt at binde enheders kommunikation sammen hedder SitaWare. Den amerikanske hær har efter tre års research og test købt systemet, der også bruges af det danske forsvar. Foto: Systematic.
Hans Jørgen Bohlbro fortæller, at der i SitaWare er indbyggede filtre, så de respektive landes militær og efterretningsvæsner selv kan bestemme, præcis hvilke informationer, herunder hvilken klassificeringsgrad, man vil dele med andre lande – eller for den sags skyld med for eksempel civile myndigheder i eget land. Men det er ikke det samme som, at deling af information i fremtiden vil foregå gnidningsfrit.
”Der er stor fleksibilitet i systemet, men ligesom med andre IT-systemer, skal du selv finde ud af, hvordan du vælger at bruge det, og hvilke arbejdsprocesser du bygger. Det er nationalt bestemt. NATO har fælles doktriner, som systemet er bygget efter, men det er bare den ydre ramme. Hvert enkelt land vil bruge systemet på hver sin måde,” siger han.
Endnu et værktøj i forhold til beslutningsstøtte er Systematics nye produkt: SitaWare Insight. Hvis man som soldat for eksempel har det bedst med at få vist informationen i form af et heatmap, der med farver viser på kortet, hvor der er sket mange hændelser, er dette en mulighed. Den kunstige intelligens kan sætte data sammen og visualisere det på måder, der kan være en øjenåbner. Systemet tager hensyn til, at måden at indtage information og læring er forskellig fra menneske til menneske.
En anden og helt ny feature i Insight er, at systemet kan levere gennemtygning af store mængder af data fra åbne kilder; for eksempel nyhedsudsendelser og sociale medier. Systematics udviklere har brugt krigen i Ukraine som eksperiment og har ved at fodre Insight med information fra åbne kilder kunnet regne sig frem til, hvor russiske styrker ville befinde sig dagen efter.
”Noget af det, Ukrainekrigen har vist, er, at der er enormt meget viden til rådighed. Meget af det kan dog være misinformation. Så hvordan sorterer man i det? Ved at sammenstille input kan man matche information og dermed på strukturel vis komme tæt på det mest sande billede. Det kan du gøre i realtid, men også se de nye informationer i et historisk perspektiv i forhold til at undersøge en potentiel fjendes mønstre, se, hvad den potentielle fjende er i gang med, og dermed forudse, hvad fjenden har til hensigt at gøre i den nærmeste fremtid. Hermed kan du reagere før fjenden og dermed overraske ham,” fortæller Henrik Sommer og fortsætter:
”Krigens natur er styret af de samme parametre som altid: Tid, rum og enheder. Men tid er blevet mere væsentlig. Hvis fjenden er hurtigere end dig, er det dig, der taber. Den, der er hurtigst til at få information om fjenden og derfor hurtigere kan tage beslutninger, har større chancer for at vinde.”
Begrebet Kill Chain beskriver den proces, en militær styrke gennemgår for at lokalisere og nedkæmpe et eller flere fjendtlige mål. Processen begynder med identifikation og fortsætter med klargøring af våbensystem, affyring af samme og derefter bekræftelse eller afkræftelse af neutralisering. Kill Chain er også defineret som de fem F’er: Find, Fix, Fire, Finish, Feedback. En lignende sekvens er OODA-loop: Observe, Orient, Decide, Act – og gentag (loop) efterhånden som man får flere informationer. Forskellen på Kill Chain og OODA-loop er, at sidstnævnte ikke behøver at ende med kill. Beslutningen/handlingen kan lige så vel være iværksættelse af for eksempel mere efterretningsarbejde eller retræte. Jo hurtigere gennemførelse af Kill Chain desto bedre. Derfor er det altafgørende, at tiden mellem kæderne er så kort som muligt. Her kommer digitalisering ind i billedet. Det er dog stadig mennesket og ikke maskinen, der tager de vigtige beslutninger, og man taler derfor – ligegyldigt hvor veludviklet kunstig intelligens man har til rådighed – om Human in the Loop (HITL).