Droner og anti-droner

Af Rikke Ørberg Kristensen

 

Langtrækkende overvågningsdroner

De store droner benytter en kombination af radar- og sensorteknologi til rekognoscering af massive landområder i stor højde. Det bedst kendte eksempel er den amerikanske Global Hawk-drone, som NATO nu også benytter i Europa.

 

De mange data, som dronen på egen hånd beslutter sig for at indsamle, bliver analyseret på land, hvor piloten styrer dronen via en PC.

 

Global Hawk-dronen er på størrelse med et lille passagerfly. Den kan flyve halvvejs rundt om jorden på en tank brændstof.

 

En enkelt Global Hawk-drone kan overvåge et område på størrelse med Island. Den koster cirka 100 millioner dollars. Foto: Ritzau Scanpix.

 

​

Bevæbnede droner

Efter 9/11 begyndte amerikanerne at anvende bevæbnede droner fjernstyret fra USA til både rekognoscering og angreb. Den dominerende model i Vesten er i dag amerikanernes slagkraftige, men også temmelig bekostelige MQ-9 Reaper.

Et prisvenligt alternativ er den tyrkiske Bayraktar-drone, der har vundet stor udbredelse i både Aserbajdsjan og Ukraine, hvor den er blevet brugt til at nedkæmpe russiske kampvogne på stribe. Ukrainerne har taget Bayraktar-dronen til sig i en grad, så de har sikret sig retten til selv at bygge den på licens. De ukrainske tropper har endog skrevet en sang, som hylder Bayraktar-dronen.

 

Den amerikanske MQ-9 Reaper. Foto: Ritzau Scanpix

 

 

Selvmordsdroner

Der findes mange varianter af disse våben, der kombinerer dronens flyvetid, rekognosceringsevne og manøvredygtighed med et missils dødbringende virkning. Selvmordsdroner benyttes mod mål på jorden uden for soldaternes almindelige synsfelt. Til forskel fra andre droner kan de kun anvendes én gang – derfor kaldes de selvmords- eller kamikazedroner. De kan typisk være i en rygsæk og kan opereres af én person.  

 

En langt mindre sofistikeret variant af selvmordsdronen er en almindelig kommerciel drone købt i en onlinebutik og udstyret med sprængstof. De blev blandt andet benyttet af ISIL i Syrien.

 

USA har sendt både Switchblade-droner (billedet) og nyudviklede selvmordsdroner af typen Phoenix Ghost til Ukraine. De skulle være særligt svære for fjenden at detektere, da de er små og lydsvage. Foto: Ritzau Scanpix.

 

 

Mindre rekognosceringsdroner

De mindre, taktiske droner leverer vigtige efterretninger om modstanderens aktiviteter som beslutningsstøtte til den taktiske fører i felten. Kombinationen af artilleri og mindre, taktiske droner til måludpegning for artilleriet er særligt ofte benyttet. Hæren har siden 2012 anvendt Puma AE.

 

Der foregår en rivende udvikling inden for droneteknologi, som resulterer i produktion af mange typer af mere specialiserede og intelligente droner til både militært og civilt brug. Den mindste rekognosceringsdrone i Forsvaret er Black Hornet Nano, som er bare 10 centimeter lang og har en rækkevidde på to kilometer.

 

Forsvaret støtter, via Forsvarets Medfinansieringsordning, udviklingen af Astero ISR-dronen fra danske Nordic Wing, som er lettere og billigere end eksempelvis PUMA AE. Foto: Nordic Wing.

 

 

Transportdroner

Det er oplagt at bruge droner til farlige livsvigtige opgaver som hurtig leverance af medicinsk udstyr eller ammunition i krigszoner. U.S. Marines har da også allerede gennemtestet denne idé i Afghanistan. Her brugte man en ubemandet udgave af transporthelikopteren K-MAX, der kan løfte op til 6.000 kilo.  

 

Det amerikanske firma Bell producerer Autonomous Pod Transport (ATP), der kan transportere to gange max. 30 kilo og droppe dem fra lav højde. Foto: Ritzau Scanpix.

 

 

Dronesværme

Når et større antal droner sendes af sted på en koordineret mission, kaldes det en dronesværm. Sværme af selvmordsdroner er særligt velegnede til angreb på svært bevogtede militære mål, hvor forsvarssystemerne har svært ved at nedkæmpe alle dronerne på én gang. 

Dronerne i sværmen ved, hvilken position de skal indtage i forskellige situationer, og de kan kommunikere med hinanden internt. Dronesværme har også et stort potentiale til eftersøgninger og bekæmpelse af skovbrande.

 

Den israelske våbenproducent Elbit Systems demonstrerede for nylig et AI-styret (styret af kunstig intelligens) angreb med brug af syv flyvende droner og to ubemandede køretøjer. Dronerne på billedet er dog amerikanske. Foto U.S. Army / James Newsome

 

 

Ubemandede køretøjer

Ud over flyvende droner findes der også ubemandede køretøjer eller såkaldte UGV’er (Unmanned Ground Vehicle). Ved årets store landmilitære messe, Eurosatory, blev 50 forskellige UGV-familier vist frem. Ordet ’familier’ dækker over, at de som oftest består af en base, der kan udstyres med forskellige moduler og bruges til henholdsvis rekognosceringsopgaver, brandslukning, transport og selvfølgelig også som selvkørende kampkøretøjer.

 

Estiske Milrem Robotics kunne i august fejre underskriften af en kontrakt om levering af Milrem TheMIS til det spanske forsvar. TheMIS findes nu i syv NATO-lande og har blandt andet være brugt i løbet af Operation Barkhane i Mali. Foto: Martin Finnedal.

 

 

Undervandsdroner

Undervandsdroner findes i mange varianter til både militært og civilt brug. En AUV (Autonomous Underwater Vehicle) er kendetegnet ved at kunne gennemføre en mission under vandet uden fjernstyring fra en operatør, hvorefter den vender retur, og de indsamlede data kan downloades. Ligesom de flyvende droner kan AUV’er kommunikere med hinanden. Eksempelvis kan en drone, der har fundet noget på havbunden, hidkalde en anden drone, der kan tage et billede af genstanden.  

 

Søværnet har seks undervandsdroner til minesøgning fra den portugisiske leverandør OceanScan-MST. Foto: OceanScan

 

 

Mobile anti-droneløsninger

Ud over de stationære systemer er der behov for anti-droneløsninger, som kan medbringes på operationer – enten opstillet i terrænet via et køretøj eller som en del af soldatens udrustning. Mobile C-UAS-løsninger indeholder typisk flere komponenter, som kan kommunikere med hinanden.

 

Israel Aerospace Industries (IAI) har netop lanceret sensorsystemet Green Lotus, der kan monteres på køretøjer og kan genkende mål som små droner, artilleri og bemandede og ubemandede fly. Foto: IAI.

 

 

Integrerede anti-dronesystemer

Da droner udgør et væsentligt element på slagmarken, arbejder våbenproducenterne intenst på at udvikle effektive modtræk. De mest brugte teknologier til at detektere droner er radar, radiofrekvens (RF), optiske sensorer (kamera) og akustiske sensorer (lytteapparater). Til bekæmpelse af droner er RF-jammere en udbredt metode og også høj-energi-lasere (High Energy Laser (HEL)) er i spil.

 

Udviklingen går imod platforme, der kombinerer flere teknologier og sikrer fleksibilitet samt hurtig og effektiv databehandling. Her er det væsentligt, at komponenterne spiller effektivt sammen med det centrale C2-system/Battle Management System.

 

Dette sæt fra dansk-israelske MyDefence bæres af soldaten og er designet sådan, at enhederne kan passe i den taktiske vests magasinholder. Den ene enhed (Wingman) er en dronedetektor, og den anden enhed (Pitbull) er en jammer. Løsningen er udviklet med støtte fra Forsvarets Medfinansieringsordning. Foto: Martin Finnedal.

 

Integrerede anti-dronesystemer

Da droner udgør et væsentligt element på slagmarken, arbejder våbenproducenterne intenst på at udvikle effektive modtræk. De mest brugte teknologier til at detektere droner er radar, radiofrekvens (RF), optiske sensorer (kamera) og akustiske sensorer (lytteapparater). Til bekæmpelse af droner er RF-jammere en udbredt metode og også høj-energi-lasere (High Energy Laser (HEL)) er i spil.

 

Udviklingen går imod platforme, der kombinerer flere teknologier og sikrer fleksibilitet samt hurtig og effektiv databehandling. Her er det væsentligt, at komponenterne spiller effektivt sammen med det centrale C2-system/Battle Management System.

 

 

High Energy Laser fra Rheinmetall. Foto: Rheinmetall

 

 

Anti-dronevåben mod sværme

I den lavteknologiske ende af skalaen findes der fysiske net, som kan affyres for at standse og ødelægge flere droner på én gang, samt air-burst ammunition, der detonerer foran dronen og sender en sværm af fragmenter mod den. I den højteknologiske ende af skalaen findes der systemer baseret på højeffekt-mikrobølger, som kan deaktivere dronesværmes elektronik og computere.

Man kunne også forestille sig, at modsvaret kunne være en anden dronesværm, hvilket åbner for helt nye ubemandede krigsscenarier.

 

Det amerikanske Air Force Research Laboratory har for nylig udviklet Tactical High-power Operational Responder (THOR), som anvender højeffekt-mikrobølger til at bekæmpe droner. Foto: U.S. Air Force.