EOD-veteran: ”Jeg havde det som om jeg havde fået bank”

Hvad er det, der har drevet dig til at blive i det samme fag i så mange år?

”Først og fremmest det, at jeg kan fjerne en fare og gøre en forskel, både for soldater og civile. Jeg tror ikke, jeg var soldat, hvis jeg ikke arbejdede med EOD. Det er ikke soldaterlivet i sig selv, der tiltrækker mig, det er faget. Fordi EOD er et specielt fag, har vi en viden, som andre faggrupper, for eksempel også politiet har brug for. Vi bliver lyttet til og føler os som en ressource, der er vigtig og værd at have. Faget udvikler sig også konstant. Jeg har arbejdet med terrorbomber siden 2004, og der sker hele tiden noget nyt og spændende. Det er aldrig kedeligt at gå på arbejde. Og så er det selvfølgelig altid spændende at kunne få lov til at sprænge ting i luften.”

Hvad er din største frygt?

”Min største frygt er at stå over for noget, jeg ikke kan håndtere og er nødt til at lade en bombe sprænge eller ikke kan redde liv. Min næststørste frygt er at have uddannet en, der ender med at slå sig selv ihjel på en arbejdsopgave.”

Var du nervøs, første gang du var ude på en skarp opgave?

”Ja, er du sindssyg! Da jeg var i Afghanistan, var det kun min fjerde gang som bomberydder. Jeg vidste udmærket godt, hvordan det fungerede, men det der med at gå hen til en bombe … jeg var så anspændt. Jeg havde så ondt i min krop dagen efter; jeg havde det som om, jeg havde fået bank. Og så var jeg helt tømt følelsesmæssigt. Hvis en af mine drenge havde sagt ’bøh’ til mig, var jeg begyndt at flæbe.”

Er det svært at blive bomberydder?

”EOD er ikke raketvidenskab, men det er komplekst og kræver, at man kan agere og nytænke i udfordrende situationer. Man bliver ikke bomberydder uden bump på vejen. Jeg har fået at vide, at i England er det nemmere at blive jagerpilot, end det er at blive bomberydder på højeste niveau.

Tænker du aldrig over det farlige i arbejdet?

”Nej. Den dag, jeg bliver bange for noget, der tror jeg ikke, at jeg kan lave det her længere. Det håber jeg, at jeg har selvindsigt nok til at se. Men heldigvis gør vores træning, at vi går til opgaver med ro i maven. Som vi siger: ’train hard, fight easy’.”