JTAC-simulator er blevet endnu mere realistisk

Tekst og foto: Rune Dyrholm
 
Når danske JTAC-elever (Joint Terminal Attack Controller) lærer at koordinere angreb med fly, artilleri, kamphelikoptere eller droner, foregår det ofte i en dansk-udviklet JTAC-simulator. Den teknologiske udvikling har betydet, at flere discipliner nu kan trænes tilstrækkeligt realistisk i det digitale miljø.

”Meget af vores håndværk består i, at vi kan vores procedurer, og simulatoren betyder, at vi kan lave så mange gentagelser, der skal til, for at procedurerne sidder på rygraden, inden vi bruger tid med de rigtige fly og piloter. Der har simulatoren en af sine styrker – gentagelser af proceduretræning. En anden styrke ved simulatoren er at JTAC kan være indsat i et scenarie i længere tid – begge dele uden, at det ”koster” noget i forhold til flyressourcer - men den må selvfølgelig aldrig nogensinde helt erstatte rigtig træning,” pointerer Carsten med callsignet GRUMPY, der er en af de garvede JTAC's.

Umiddelbart er simulatorens lighed med et helt almindeligt krigsspil til konsollen hjemme i teenageværelset slående. Men simulatoren er designet med en realisme, de færreste spil kan matche.

”Vores nyeste funktionalitet er, at simulatoren tager højde for terrænet og bygninger og forringer radiosignalet derefter. Så hvis flyet og JTAC’en er på hver sin side af en stor bygning eller et bjerg, kan de ikke tale sammen. Det er en meget reel udfordring ude i virkeligheden, så det skal vi også kunne belaste eleven med, når vedkommende er klar til at håndtere det,” forklarer Carsten.

Han fremhæver desuden, at miljøet i simulatoren er en digital klon af de områder, som JTAC’erne træner i, så der vil være en høj grad af genkendelse, når eleven efterfølgende  faktisk står derude. Netop den funktionalitet kan også anvendes, hvis JTAC’en skal udsendes til et bestemt missionsområde.     

Blindskak på slagmarken

Én JTAC-opgave er at være ansvarlig for et tildelt luftrum. JTAC er på den måde et mobilt ”kontroltårn”, der skal forhindre, at brugerne af luftrummet kommer på kollisionskurs. Kontrollen af luftrummet sker samtidig med, at JTAC står for koordination af angreb fra luften mod et givent mål. Det forventes, at en god JTAC er i stand til at lave en fleksibel og sikker plan for luftrummet, der gør, at han eller hun er i stand til at støtte opgaven på jorden med alle de fly og våben, der opererer i hans eller hendes del af luftrummet. For det meste vil JTAC’en ikke kunne se nogle af de “spillere”, vedkommende flytter rundt med, så en stor del af jobbet foregår med kort, radio og digitale hjælpemidler. 

”Det svarer populært sagt til at spille blindskak, hvor du hele tiden skal visualisere flyenes og de andre enheders positioner og bevægelser ud fra de meldinger, der kommer ind på radioen. Du skal for eksempel holde styr på en artillerienhed bag horisonten mod øst, en kamphelikopter på vej ind fra syd, en drone over dig og et mortérhold en kilometer vest for dig, og det er din opgave at koordinere alt, hvad de foretager sig og skyder med. Den tredimensionelle hjernegymnastik og intensive belastning er simulatoren vanvittigt god til at gengive, og der går kun få minutter fra eleven står foran skærmen, til vedkommende mentalt er på slagmarken i sin egen boble,” siger Carsten.  

Bedre udnyttelse af tiden

En stor del af JTAC’ernes træning foregår sammen med kampflypiloter, men da nogle af angrebstyperne kræver, at piloten kan se jorden, er det ikke usædvanligt med aflysninger på grund af vejret. 

”Med simulatoren kan vi bruge uddannelsestiden mere effektivt uanset årstid og vejret udenfor, og det betyder, at eleven er på et meget højere niveau, når vedkommende kommer ud i virkeligheden. Vi får luget alle procedurefejlene væk i ro og mag, så vi får større værdi af træningen, når vi kommer ud og arbejder sammen med piloter og fly, hvor minutterne er kostbare,” siger Carsten.