Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Søværnets skibe bliver stadigt mere komplekse. Det største mandskabsbehov ligger ved faglærte teknikere. Blandt andet derfor har Søværnet fokus på en bedre anvendelse af marineelevuddannelsen.
Blandt mulighederne i Søværnet er uddannelsen som automatiktekniker. Foto: Lise Wenger Rosenwanger / Forsvaret
Tekst: Martin Finnedal
Elektrikere, automatikteknikere, elektronikfagteknikere med flere. De er faglærte. Og de er savnet. Søværnet har derfor slået knuder på sig selv de seneste år for at rekruttere allerede faglærte eller elever fra erhvervsskolerne, der vil i sejlende praktik.
”Alle funktioner om bord på et skib er vigtige funktioner, men de stillinger, som kræver teknisk faglært personel, er i høj grad nøglefunktioner, som vi ikke kan sejle uden. Især fordi vores skibe bliver stadigt mere komplekse og drevet på komplicerede systemer. Derfor har vi i høj grad brug for flere faglærte. Og i øvrigt holde på dem, vi allerede har,” siger kommandørkaptajn Anne Cathrine de Fønss, der er chef for Personel og Uddannelse i Søværnet.
I forsøget på at tiltrække flere nuværende eller kommende faglærte teknikere har Søværnet intensiveret fokusset på marineelevuddannelsen for at tiltrække potentielle faglærte til fastansættelse. Marineelevuddannelsen er målrettet dem, der ikke allerede har aftjent værnepligt eller ikke har lyst til at vente på en værnepligtplads i Søværnet. Optagelsen på uddannelsen kan søges af alle interesserede, men ansøgere med en teknisk erhvervsfaglig uddannelse eller EUX (erhvervsfaglig studentereksamen med både studenterhue og svendebrev) bliver prioriteret højest. Ansøgningen sker via et åbent jobopslag, da Søværnet løbende optager nye marineelever.
”Vi tager en del ind fra gaden, som vi giver en kortere uddannelse inden for kampinformation eller kommunikation. Men mange af dem bliver ikke så længe, som vi kunne ønske. De ser det mere som en oplevelse svarende til et eller flere sabbatår end en egentlig karrierevej,” konstaterer Anne Cathrine de Fønss og fortsætter:
”Vi arbejder derfor hele tiden på at finde ud af, hvordan vi kan fastholde dem lidt længere.”
Et andet initiativ er samarbejdet med erhvervsskolerne om praktikophold i Søværnet. Søværnets enheder er alsidige tekniske arbejdspladser, som kan tilbyde både relevant og spændende praktik inden for flere fagområder. Vi kender det fra uddannelserne til elektronikfagtekniker og automatiktekniker, men vi vil i fremtiden også se eksempelvis elektrikerlærlinge, IT-supporter-elever og kokkeelever i lære i Søværnet.
Ud over at have fokus på at rekruttere nye medarbejdere har Søværnet iværksat en række initiativer for at fastholde deres nuværende medarbejderne.
For at tilgodese nuværende ansatte og ikke skræmme de nye væk, har Søværnet efter lang tids overvejelse og analyse nedsat togtlængden for besætninger på inspektionsskibene, der sejler i Nordatlanten. I dag er besætningen af sted seks uger i stedet for tidligere op til 10. Det har haft en stor betydning, fortæller Anne Cathrine de Fønss.
”Det er blevet rigtig godt taget imod og har ikke været noget, der har krævet revolutioner at ændre på. Man har igennem mange år anvendt flyvende udskiftninger, så selve konceptet er der ikke rokket ved. Togtlængde i det hele taget er noget, vi kigger ind i løbende. Kan vi optimere lidt, så gør vi det,” siger hun.
Blandt helt nye initiativer er en række såkaldt ”fokuserede karrieredage”, hvor der sættes fokus på forskellige medarbejdergruppers trivsel, tanker om karriere og ønsker til kompetenceudvikling. Desuden er der ved indgangen af 2023 indført en mentorordning for premierløjtnanter og kaptajnløjtnanter. Mentorordningen evalueres ved årets udgang med henblik på, om der skal indføres noget lignende – eventuelt i en lidt anden form – for andre medarbejdergrupper.
Søværnet har også intensiveret indsatsen vedrørende reservister. Søværnet arbejder i øjeblikket med at få defineret deres designeringsstruktur, så reserven kan blive benyttet mere målrettet i fremtiden. Der er ansat to medarbejdere, der alene skal arbejde med de administrative forhold inden for reserven. Antallet af rådighedspersonel, som bliver indkommanderet er steget betragteligt.
Selv om det kan virke selvmodsigende i en situation, hvor Søværnet ønsker sig flere medarbejdere, er der sat fokus på at sige ordentligt farvel til de medarbejdere, der vælger at forlade de sejlende styrker. Søværnet har indført en vejledning om offboarding, der skal støtte chefer i forbindelse med medarbejderes afgang. Tanken er, at Søværnet ved at sikre god offboarding får bedre adgang til systematisk viden om årsager til afgang og desuden øger chancerne for, at medarbejdere på sigt kunne ønske at vende tilbage til tjenesten. Samtidig understreger vejledningen behovet for en løbende tæt dialog med alle medarbejdere med henblik på at indsamle viden om overvejelser omkring afgang i tide, så medarbejderne kan foreholdes alternativer, der eventuelt kan medføre en fortsat ansættelse. I samme ånd arbejder Søværnet målrettet på at fastholde seniorer længere og genansætte folk efter pensionering.