Søren fra sin udsendelse til Ukraine. Privatfoto.

Søren fra sin udsendelse til Ukraine. Foto: Privatfoto

Tekst: Martin Finnedal

 

”Skal du ned at træne nazister igen?”

 

Det spørgsmål fik den danske soldat Søren i sin indbakke på en af sine SoMe-profiler i august.

 

Hans navn blev pludselig internationalt kendt, da det statskontrollerede russiske nyhedsbureau, RIA, skrev, at Danmark i 2021 havde trænet ukrainske soldater, der ifølge RIA er nazister. I et forsøg på at sværte både Ukraine og Danmark til bragte artiklen et hard copy-brev fra den danske ambassade i Kyiv, der alene bekræftede, at danske soldater med navns nævnelse var på vej for at træne den ukrainske 56. Brigade.

 

”Det er jo helt vildt, at fem danske instruktører på så ubetydeligt et niveau kan slås så stort op i russisk propaganda. Det synes jeg er vildt,” siger Søren, der under sin udsendelse var oversergent i Hjemmeværnet og udlånt til 2. Brigade. Under udsendelsen i 2021 trænede han ukrainere som en del af den britiskledede Operation Orbital.

 

Nyheden om historien, hvor blandt andre Sørens fulde navn fremgik, fik Søren af en dansk TV2-journalist, der ringede ham op en morgen og ville interviewe ham om sagen. Søren vidste på dette tidspunkt intet om den russiske historie, der spredte sig med lynets hast.

 

Trolls på sociale medier

Søren, der til daglig er lærerstuderende, har siddet i kommunalbestyrelsen i Ærø Kommune og er på ingen måde uvant med at tale med journalister. Derfor fik Søren hurtigt fortalt TV2-journalisten, at der var tale om en operation, Søren ikke kunne udtale sig om.

 

Derefter fik han gang i telefonen og orienterede sin nærmeste chef, der bad Søren ringe til Forsvarskommandoens vagthavende officer for at oprette sagen som en såkaldt særlig hændelse.

 

I løbet af dagen kom opkaldene i en lind strøm – kun afbrudt af en begravelse, Søren var på vej til. Han havde derfor orienteret om, at han først igen var til rådighed klokken 13:15 den dag.

 

”Klokken 13:16 havde jeg endnu en myndighed i røret. Det hele blev taget meget seriøst, og der var stor interesse for at hjælpe mig. Der er på ingen måde nogen, der bagatelliserer hændelsen. Jeg talte med mange myndigheder den dag, og vi diskuterede blandt andet, om jeg skulle stille op til interview. Der var mange meninger for og imod, men jeg fik at vide, at det var op til mig selv. Jeg valgte at gøre det, blandt andet fordi jeg ikke ville have, at soldater fra 56. Brigade, som jeg og andre havde trænet, skulle hænges ud som nynazister,” fortæller han.

 

Eksponeringen var voldsom. TV2 News havde ryddet hele morgenfladen, og ud over Søren var der forskellige eksperter fra blandt andet Forsvarsakademiet i studiet. Inden da havde Søren på eget initiativ begrænset tilgangen til både sin facebookprofil og sin instagramprofil. Hans opslag kunne således kun tilgås af venner. Han ændrede desuden indstillingen på sin offentlige politiske profilside til, at han skulle godkende alle kommentarer.

 

Frygten viste sig at være velbegrundet. Flere ubehagelige beskeder landede i hans indbokse, lige som der var mange kommentarer fra, hvad Søren selv kalder trolls, på TV2’s sociale medier.

 

Indkaldt til briefing

Kort tid efter hans optræden på TV2 blev Søren og holdet, han var i Ukraine med, indkaldt til en sikkerhedsbriefing med deltagelse af repræsentanter fra FE (Forsvarets Efterretningstjeneste), CID (Cyber and Information Security Division), og Militær Sikkerhed i Operationsstaben. Formålet var at samle op på hele sagen begyndende med det danske dokument, de russiske medier havde fået fat i.

 

”Der sad repræsentanter fra forskellige myndigheder med hver deres fagområde. De forklarede os tydeligt og med eksakte data, hvad de mente, russerne havde ønsket at få ud af deres propaganda og anbefalede os nogle handlemuligheder. De fortalte også, at der ikke umiddelbart var nogen følger for os. Og så fik vi mulighed for at stille spørgsmål. En bekymring var blandt andet, hvorvidt sagen kunne have indflydelse på vores sikkerhedsgodkendelse, hvilket den ikke havde, så det var rart at få afklaret”, siger Søren.

 

Han er alt i alt positiv over for den hjælp, han fik. Han bruger oplevelsen den dag i dag, når han som premierløjtnant i Hjemmeværnet underviser på Hjemmeværnsskolen samt i rollen som frivillig efterretningsofficer ved Landsdelsregion Vest.

 

”Det vigtigste, jeg har lært, er at hellere ringe og give en melding end at lade det stå hen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.”

 

Sikker adfærd på sociale medier

Internettet glemmer aldrig, men hvis du rydder op i, hvad du igennem tiden har lagt op, er det betydeligt sværere at kortlægge, hvem du er.

 

Har du gamle opslag eller billeder liggende, som for eksempel er meget personlige eller ikke længere relevante, så skjul dem, så du kun deler med udvalgte venner. Slet også profiler på medier, du ikke længere anvender, for eksempel gamle datingprofiler.

 

Overvej privatindstillinger på Facebook, hav lukket profil på Instagram og del aldrig private informationer på LinkedIn. Husk, brug ikke dine private konti til at løse dine arbejdsopgaver.

Don’t feed the troll

Ikke alle er, hvem de udgiver sig for at være. Adskillige profiler på sociale medier er til alene for at sprede misinformation eller sætte dit sind i kog. Vær opmærksom på ikke at hoppe i informationsfælden. Her er nogle tegn, der kan indikere, at du interagerer med en troll.

 

Aggressiv eller stærkt polariserende adfærd:

Trolls kan ofte indlede eller deltage i online-diskussioner med en aggressiv eller stærkt polariserende tone. De forsøger ofte at provokere andre brugere for at udløse en følelsesladet reaktion.

 

Hyppige personlige angreb:

Trolls bruger ofte personlige angreb, nedladende sprog og fornærmelser i deres interaktioner for at irritere eller fornærme andre.

 

Manglende interesse for fakta eller argumentation:

Trolls ignorerer ofte fakta, logik eller argumentation og kan endda benægte klare beviser.

 

Mangel på personlig information:

Trolls deler normalt ikke personlige oplysninger om sig selv og forsøger at forblive anonyme.

 

Kilde: Cyber and Information Security Division (CID)