Tilknytning snarere end fastholdelse

Tekst: Martin Finnedal

Hæren har som de andre to værn store forventninger til, at det nye forlig på langt sigt kan løse det overordnede problem med mangel på personale. En del af løsningerne kommer til at ligge i HR-politikken, men også udfordringer med etablissement og materiel har stor betydning for, at Hæren er en attraktiv arbejdsplads.

Resultatet af forliget er dog på ingen måde en tryllestav.

”Det tager jo noget tid, før det får en mærkbar indvirkning på vores bemanding,” konstaterer Hærkommandoens stabschef, oberst Mikkel Enemark Olsen.

Hæren har siden 2019-2020 arbejdet intensivt med en række langsigtede initiativer, der er ved at tage form. Blandt andet styrket rekruttering i samarbejde med Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS), genindførelse af den militære lærlingeordning og et pilotprojekt om genindførelse af tjenesteplaner.

Man kunne under én hat kalde nytænkningen eller gentænkningen for ”fastholdelsesinitiativer”, men det har Mikkel Enemark Olsen og resten af Hærkommandoens stab ikke lyst til.

”Vi foretrækker ordet tilknytning. Fastholdelse er et rigtig dårligt begreb. Det lyder som om, vi nærmest vil binde folk til en pæl, for at de ikke skal løbe bort. Sådan er det bestemt ikke. Vi, og det er mit indtryk, at FPS har tilsvarende overvejelser, er mere interesserede i at tale om, hvilken betydning en stærk tilknytning til Hæren og særligt de fællesskaber, der er i Hærens enheder, har for soldaten,” siger Mikkel Enemark Olsen.

Nye faglærte militære mekanikere

Blandt pilotprojekter oprettet de seneste år er den meget omtalte erhvervsrettede konstabeluddannelse og den militære lærlingeordning i samarbejde med Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, som ellers blev sløjfet med forliget 2014.

”Vi er i gang med at uddanne nye faglærte militære mekanikere. Der er opslået 10 nye stillinger fra 1. januar 2024, og der kommer flere i fremtiden. Herudover arbejder vi med et projekt ved Jydske Dragonregiment og Føringsstøtteregimentet, hvor man lokalt supplerer det nuværende ansøgningssystem med dialogbaserede karriereplaner for alle militære medarbejdergrupper. Den enkelte medarbejder får bedre indsigt i muligheder og større indflydelse på valg af karriere og fremtidige stillinger,” fortæller Mikkel Enemark Olsen.

Blandt fremtidige initiativer er en lokal sergentuddannelse. I stedet for at sende konstabler til Varde bliver to hold uddannet i henholdsvis Skive og Aalborg. Derved undgår et mindre antal instruktører og elever at skulle på landevejen og være væk fra kollegaer og familie. Det er forventningen, at der kommer cirka 140 nye sergenter ud af denne ordning næste år.

Kortere udsendelse til Letland

Sidst men ikke mindst varsler Mikkel Enemark Olsen, at vi vil se en ændret tilgang til Hærens udsendelser til Letland i de kommende år.

”Alle detaljer er ikke på plads, men fra 2025 forventer vi, at udsendelsesperioden for enhederne og soldaterne bliver sat ned til to eller tre måneder. Til gengæld vil flere af Hærens enheder deployere til og deltage i uddannelsesaktiviteter i Letland. For de soldater, der har en eller flere udsendelser bag sig og måske har familie og børn, vil det være en positiv ændring. Vi er med på, at der vil være unge konstabler, der har tegnet ansættelse første gang, som nok vil se mindre positivt på det, men det vigtigste er, at for flertallet af Hærens soldater vil det nedsætte belastningen,” siger Mikkel Enemark Olsen.