”Der er nærmest ingen gule sløjfer på bilerne i dag”

Tekst: Martin Finnedal

Over halvdelen af danskerne har en lav grad af viden eller endda slet ingen viden om Forsvaret. De ved mere om Falck, politiet og DSB. Dette er en af resultaterne af en stor omdømmeundersøgelse foretaget af analysefirmaet Epinion for Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS).

Der hersker desuden mange fordomme og antagelser om Forsvaret, der ses som en konservativ, stiv, bureaukratisk, hierarkisk og udpræget maskulin organisation, hvor man skal være ”soldat resten af sit liv”, som en af de adspurgte formulerer det i undersøgelsen. Værnepligtige og mænd i uniformer dominerer mange danskeres billede af Forsvarsministeriets område. Billeder af civile stillinger er helt fraværende.

Uvidenhed er en barriere

Uvidenheden og fordommene er en barriere for, at hele Forsvarsministeriets myndighedsområde, som rammeforliget lægger op til, kan vokse betragteligt de kommende 10 år. Det svækker vores evne til at kunne rekruttere bredt – ikke mindst blandt den del af befolkningen, der ikke kender os. Opgaven med at skaffe flere kollegaer ligger blandt andet hos oberstløjtnant Kenneth Strøm, der er chef i Center for koordination og strategi ved FPS.

Til det formål har FPS i samarbejde med resten af Forsvarsministeriets myndighedsområde lanceret en større kampagne, der mødte befolkningen for første gang i februar. Den består blandt andet af en kampagnevideo, websites, nyhedsbreve, opslag på sociale medier og en række film med journalist og tv-vært Thomas Skov, der har besøgt otte medarbejdere i blandt andet Beredskabsstyrelsen, Ejendomsstyrelsen og på Holstebro Kaserne.

Når medarbejdere fortæller, hvorfor det giver mening at være der, hvor det kun er os, der kan løse opgaven, får danskerne generelt en superklar forståelse af, hvorfor vi har et forsvar. 

Kenneth Strøm, Center for koordination og strategi ved FPS

HONNØR: Er der noget i undersøgelsen af Forsvarets omdømme, der kommer bag på dig

”Jeg har tænkt over, at befolkningens opbakning til Forsvaret kan svinge meget. Jeg var selv i Afghanistan og kan huske, at da jeg kom hjem, var det svært at køre på vejene, uden at man så gule sløjfer på bilerne. Der er nærmest ingen gule sløjfer på bilerne i dag. Radaren for, om noget er nærværende for den almindelige dansker, bevæger sig med andre ord meget hurtigt. Til gengæld, når jeg har jobsamtaler med civile, der søger til FPS, har det slået mig, hvor vigtigt det er for dem at ville bidrage til Danmarks sikkerhed. Det er et stærkt formål, vi har, og det skal vi understrege igen og igen.”

HONNØR: Hvorfor har det været vigtigt at sætte en kampagne i gang i februar, før vi overhovedet er gået i gang med at genoprette Forsvaret?

”Jeg håber virkelig, at mine kollegaer ikke ser kampagnen, som om den skal løse alt. Den er ét tandhjul ud af mange; bedre etablissementer, nyindkøb, HR med videre, der skal hjælpe Forsvaret til at blive en større og bedre arbejdsplads. Jeg synes, kampagnen er rettidig omhu i forhold til, at rammeforliget sætter rigtigt mange penge af til Forsvaret. Det er virkelig mange penge. Jeg har været en del år i Forsvaret, og jeg har aldrig set noget lignende. Vi har en fælles opgave i at fortælle, at det bliver et anderledes forsvar end det, vi har i dag. Det er et langt, sejt træk at påvirke holdninger. Det kender vi også fra den operative verden. Så det er rettidig omhu at begynde på det her lange, seje træk, som det er at informere og inspirere dem, der i dag ikke er bevidst om, hvad det er for en arbejdsplads, Forsvaret er. Selv for os, der har vores daglige gang her, kan det være svært at se alle de muligheder, der er her i butikken. Forestil dig, hvis du står uden for hegnet og kun har billedet af Forsvaret gennem medierne; så ser du primært folk i uniform ’ude i den spidse ende’. Alt det, der foregår behind the scenes, er slet ikke på danskernes radar.

HONNØR: Vi skal jo rekruttere både folk i uniform og civile. Kritiske røster har ment, at i hvert fald den film, man har kunnet se i TV 2s reklameblokke, er for civil. Hvad siger du til det?

”Det er vigtigt at se kampagnen som en helhed – og jeg håber, at mange for eksempel har set de mange korte film, vi har lavet med Thomas Skov. Her kommer han ud til nogle af vores seje kollegaer, som giver et indblik i deres arbejdsliv, opgaver og tanker om deres arbejdsplads. Det er rigtigt, at der i den film, du taler om, ikke er meget militær, men den har også et andet formål: Den skal vise, hvad det egentlig er, som det er vores ansvar at passe på. Samlet set skal kampagnen dermed både vise noget af formålet med Forsvaret som helhed og give et lille kig ind i vores virkelighed. Vi skal være flere i uniform, men der skal også flere civile til for eksempel at købe det nye materiel. Det er fuldstændig ligesom i de operative enheder, hvor logistikken sørger for, at der er drivmidler og mad og drikke, for at de spidse ender kan virke.”

HONNØR: Da Danmark var i krig i Afghanistan, var der mange billeder af uniform, sløring og hjelm i biografreklamerne for Forsvaret. Har I trukket på erfaringer fra tidligere rekrutteringskampagner?

”Vi har aldrig før lavet en kampagne som den her. En samlet topledelse fra blandt andet departementet, Forsvarskommandoen, FPS, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet har i fællesskab besluttet, at nu laver vi én samlet kampagne for hele ministerområdet. Det synes jeg faktisk er ret stærkt. Men det er jo ikke gjort med det. Man kan se denne kampagne som en overligger, for vi kommer stadig til at lave kampagner: for officersuddannelsen, hvor vi viser de svære dilemmaer, man står i som leder i en taktisk situation, og for værnepligten, hvor jeg synes, vi kunne blive endnu stærkere til at fortælle om, hvad vi giver de unge mennesker med i værnepligten, nemlig noget, man ikke kan få på et universitet eller på handelshøjskolen eller tømreruddannelsen: en række personlige kvalifikationer og at lære at være en del af et team. Der kommer også en kampagne, når vi skal bruge tolke til ukrainske soldater. Man skal ikke se denne kampagne som ’kampagnen’ for Forsvaret.”

Honnør: Hvad er forventningerne til kampagnen?

”Som officer er jeg vant til at skulle måle effekt, og det kan vi også her. På kort sigt kan vi for eksempel måle, hvor mange der klikker sig ind på vores hjemmesider, hvor mange der tilmelder sig vores nyhedsbreve, og hvad folk synes om filmene med Thomas Skov. Bare for at tage et par eksempler. På længere sigt skulle vi gerne kunne se et ændret kendskab i den danske befolkning til Forsvaret og dermed også en mere nuanceret opfattelse af Forsvaret. Men igen; kampagnen er ét tandhjul af mange. De bedste ambassadører for os er, når vores soldater træder frem og fortæller deres historie fra Letland, redningshelikopteren, Det Røde Hav, eller hvor det nu måtte være. Når medarbejdere fortæller, hvorfor det giver mening at være der, hvor det kun er os, der kan løse opgaven, får danskerne generelt en superklar forståelse af, hvorfor vi har et forsvar.

Den slags fortællinger hverken kan eller skal denne her kampagne konkurrere med. Men sammen med kampagnen kan vi tegne et stærkt billede af, hvorfor man skal søge job hos os. Jeg lagde mærke til, at forsvarschefen har opfordret til at give dem, der har medvirket i vores kampagne, et klap på skulderen. Jeg kan ikke være mere enig. Vi kan kun løse det her sammen. Jo flere der vil fortælle, hvor spændende en hverdag man har, og hvorfor man vælger at være her, desto stærkere står vi i forhold til at få flere kollegaer om bord. Det er rekrutteringsdelen. Fastholdelsesdelen eller det, jeg helst vil kalde tilknytning, tror jeg i høj grad er baseret på, at vi skal have nyt og mere materiel og nogle kaserner, flådestationer og flyvestationer i en forfatning, der også gør, at Forsvaret er en attraktiv arbejdsplads. Det bliver en fortælling, som jeg håber, at vi, der er ansat, deler; at nu sker der noget. Når det budskab spreder sig, er der nogle, som vælger at tage et år eller to længere hos os, og nogle på den anden side af hegnet, som synes, at Forsvaret lyder som et spændende sted at arbejde. Det går hånd i hånd.”