Nordnorge er besat – hjælpen er på vej

Tekst: Tue Skals

Finske og franske marinesoldater står skulder ved skulder i maven på 11.332 ton amerikansk stål. De står samlet ombord på det amerikanske dock landing-skib USS Gunston Hall, der ligger på lur i Lopphavet i Nordnorge. På dækket står soldaterne og venter på svenske landgangsbåde, der skal bringe dem til den lille norske strand, som marinesoldaterne skal indtage, så snart ordre gives.

Ikke langt fra USS Gunston Hall ligger det italienske skib San Giorgio. Her venter italienske marinesoldater på samme ordre, så de kan sætte kursen mod samme strand.

Ikke færre end 13 NATO-lande er med i øvelsen Nordic Response 24, der tager sit udgangspunkt i den nordlige del af Norge. Det er den største NATO-øvelse siden 1988. Og Danmark er selvfølgelig med.

”Det særlige ved denne øvelse er, at vi er i stand til at træne ret komplekse scenarier, hvor der indgår enheder både til vands, til lands og i luften,” fortæller Henrik Surlykke Lund, der er skibschef på fregatten Niels Juel.

Det nordlige Norge er præget af barske vejrforhold og besværlige adgangsforhold. Det stiller særlige krav til udstyret. Foto: Tue Skals / Forsvaret. 

Den danske fregat indgår i en gruppe, som skal beskytte det britiske hangarskib HMS Prince of Wales, der kan sende F-35-fly i luften. Både kampflyene og skibene ud for kysten er afgørende for landsætningsoperationens succes.

”Her i det nordlige Norge er der ret besværlige adgangsforhold. Der er få veje og lufthavne. Derfor kan det være en god idé at landsætte tropper fra vandet. De er sårbare, når de skal fra vand ind på land, så der er behov for, at vi kan sikre, at der ikke er fjendtlige fly i området, der kan genere landgangen. Det samme gør sig gældende for fjendtlige skibe, ubåde og miner,” fortsætter skibschefen.

En svensk transportbåd nærmer sig USS Gunston Hall for at hente tropper til landsætningen Foto: Tue Skals / Forsvaret 

Norge besat

I det konkrete øvelsesscenarie er den nordlige del af Norge besat af fjendtlige styrker. NATO’s artikel 5 er aktiveret, og medlemslandene rykker sammen for at befri deres allierede.

Fordi den danske fregat Niels Juel beskytter det britiske hangarskib Prince of Wales ved den norske kyst, kan briterne trygt sende F-35-fly i luften. Deres primære opgave er at beskytte amerikanske USS Gunston Hall og italienske San Giorgio, der trygt kan sende finske, franske og italienske soldater mod stranden i svenske både.

Det vil uden tvivl være både lettere og sjovere for soldaterne at landsætte på en strand i den sydlige del af Europa. Når det i stedet er norsk territorium, der trænes på, skyldes det ovennævnte geografiske og logistiske udfordringer og ikke mindst noget, Norge har endnu mere af end oliemilliarder: Dårligt vejr.

”For os er det meget vigtigt at træne i dette arktiske klima,” siger kontreadmiral Valentino Rinaldi, der er chef for de italienske styrker i denne del af øvelsen, og fortsætter:

”Der er naturligvis vanskeligheder forbundet med at operere i det arktiske miljø. Det er et meget hårdt klima og et meget særligt miljø for os. Men vi kan uden problemer sende vores amfibiske kræfter fra havet mod land. Det er et godt sted at træne vores styrker,” mener han.

Fælles NATO-sprog

Når ordren først er givet, tager det ikke lang tid for amfibieenhederne at nå deres mål. De spæner ud af deres fartøjer og ind på land. Og de gør det med vished om, at der ligger en hangarskibsgruppe i nærheden, der kan sende kampfly og helikoptere ind over det område, som de skal indtage. Marinesoldaterne skal kun fokusere på fjenden foran dem. De ved, at der findes tryghed i skyerne over dem. Og piloterne kan flyve frit. De ved, at skibene har deres ryg.

Alle ved præcis, hvad deres opgave er. For dem er det simpelt. Selve planlægningen af operationen har været mere kompleks og kunne slet ikke lade sig gøre uden 75 års erfaring med fælles NATO-øvelser, doktrinarbejde og planlægning. De mange forskellige enheder kæmper ikke kun side om side på forskellige fartøjer. De kæmper sammen. Gnidningsfrit integreret i fælles enheder på de samme fartøjer. Nordic Response 24 fremstår som kulminationen af mange års arbejde med at skabe sammenhængskraft i NATO.

”Her kæmper landstyrkerne, søstyrkerne og luftstyrkerne som én enhed. Vi har det klare synspunkt, at hvis landoperationen skal være en succes, så er det nødvendigt, at de alle er forbundet,” siger generalmajor Jukka Jokinen, der er chef for Finlands 3. division og fortsætter:

”At arbejde med allierede og planlægge såvel som udføre kampmissioner har været meget behageligt for mig. Samarbejdet går fint. Ånden er god. Vi har alle et fælles mål for øje.”