Ny mission: Forward Land Forces Latvia, Hold 1

Tekst: Anders V. Fridberg

HONNØR: Hvorfor skal der igen danske soldater til Letland?

Claus Asmussen Schmidt: ” Den sikkerhedspolitiske situation i Europa er stadig alvorligt udfordret af Ruslands omfattende militære angreb mod Ukraine. Situationen har udviklet sig til en krise med potentielt store konsekvenser ikke alene for Ukraine, men også for NATO og Kongeriget Danmarks sikkerhed. Supreme Allied Commander Europe (SACEUR) anmodede i marts 2022 Danmark om at afløse en amerikansk enhed i Letland for at forstærke det lettiske forsvar og bidrage til NATO’s samlede afskrækkelsesprofil. Det danske styrkebidrag udsendes derfor med henblik på at demonstrere NATO-alliancens solidaritet og bidrage til en troværdig afskrækkelses- og forsvarsprofil over for Rusland.”

HONNØR: Hvad kommer det danske bidrag til at bestå af, og hvor mange soldater udsendes?

Claus Asmussen Schmidt: ”Det danske bidrag kommer til at bestå af en kampbataljon fra 1. Brigade. Bataljonen består af en stab, et stabskompagni, et panserinfanterikompagni, et mobiliseret infanterikompagni, en kampvognseskadron og et ildstøtteelement. Herudover suppleres kampbataljonen af nødvendig logistik og føringsstøtte samt af et panseringeniørkompagni. Vi planlægger også at udsende raketkastere i en del af perioden. Samlet set kommer bidraget til at bestå af cirka 700 soldater.”

HONNØR: Er der et særligt signal i, at Danmark sender en kampvognseskadron til Letland?

Claus Asmussen Schmidt: ”Nej. Der indgår en kampvognseskadron i hver af de tre kampbataljoner i 1. Brigade. Da vi skal udsende en kampbataljon fra 1. Brigade, er det helt naturligt, at kampvognseskadronen indgår heri.

HONNØR: Nogle af enhederne udsendes uden at være i NATO-beredskab. Hvorfor gør man det? Og får det betydning for den prioritet, de enheder har? For eksempel i forhold til materiel?

Claus Asmussen Schmidt: ” Forsvaret skal udsende minimum 700 soldater til Letland. For at nå op på dette antal vil Hæren supplere kampbataljonen med andre enheder. Enheder uden for beredskab, herunder blandt andet Panseringeniørkompagniet og PULS-raketkastersystem, udsendes for at deltage i uddannelse, træning og integration. Men også med henblik på, i rammen af NATO, at vise alliancesolidaritet og afskrække Rusland. Det er klart, at hvis der skal foretages prioriteringer, vil enhederne på beredskab naturligt få en højere prioritet.”

Danske panserinfanterister under øvelse Crystal Arrow, der markerede afslutningen på de danske soldateres udsendelse til Letland i foråret 2023. Foto: Camilla Post / Forsvaret

HONNØR: Hvorfor udsendes raketkasterne ikke i samme omfang som de øvrige enheder?

Claus Asmussen Schmidt: ”Raketkasterkapaciteten er ikke fuldt implementeret i Hæren endnu. Udsendelsen i 2024 skal bidrage til at opbygge kapaciteten.”

HONNØR: Hvornår skal kampbataljonen udsendes – og hvornår kommer den hjem igen?

Claus Asmussen Schmidt: ”Bataljonen udsendes i starten af august og hjemtages i løbet af december 2024. Der er altså tale om udsendelse i fire måneder plus deployering og re-deployering.”

HONNØR: Hvorfor udsendes kampbataljonen kun i lidt mere end fire måneder i stedet for tidligere seks måneder?

Claus Asmussen Schmidt: ”Hæren er i gang med at opbygge 1. Brigade, og det kræver tid til uddannelse og implementering af nyt materiel. Derfor er vi landet på en model med fire måneders udsendelse.”

HONNØR: Når det danske bidrag ikke behøver at være i Letland hele tiden, hvorfor behøver de så overhovedet at være der? Kunne soldaterne ikke lige så godt træne hjemme i Danmark?

Claus Asmussen Schmidt: ”Som sagt er placeringen af danske enheder i Letland med til at demonstrere NATO-alliancens solidaritet og bidrage til en troværdig afskrækkelses- og forsvarsprofil over for Rusland.”

HONNØR: Hvem skal den danske kampbataljon særlig arbejde sammen med i Letland?

Claus Asmussen Schmidt: ”Den danske kampbataljon underlægges den canadisk-ledede multinationale brigade: Multinational Brigade Latvia (MNB-L). Den canadiske brigade er under opbygning. Danmark har fem danske stabsofficerer i denne brigade.”

HONNØR: Skiftes Danmark med andre lande om at sende enheder til Letland? Er der andre, der har ’vagten’ i den del af 2024, hvor de danske soldater er i beredskab hjemme i Danmark?

Claus Asmussen Schmidt: ”I perioden frem til 2. halvår 2024 opbygges Camp Valdemar (CVA) for at understøtte bedre forhold for de udsendte soldater og hæve kapaciteten til 1200 soldater. Der er mulighed for, at andre NATO-lande kan anvende den danske lejr og indgå i den canadiske brigade. Hvem det eventuelt bliver, er mig bekendt ikke besluttet endnu.”