Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Honnør har samlet nogle af de værste eksempler på krænkelser de seneste år.
Har du set eller oplevet krænkelser, kan du altid anonymt kontakte Organisationen for Personlig Rådgivning og Kollegastøtte (OPRK) på telefon 32 66 51 63 eller FPS-KTP-OPRK@mil.dk. Læs mere på respektforhinanden.dk.
En leder og en medarbejder er ofte uenige om opgaveløsning. Situationen eskalerer, da medarbejderen anklager sin leder for krænkende adfærd. Baggrunden er ifølge medarbejderen, at vedkommende får frataget opgaver uden at blive hørt, at afdelingen ikke bliver orienteret om ændringer, og at medarbejderen føler sig bagtalt. OPRK går ind i sagen, får talt individuelt med begge parter og sætter dem sammen til en konfliktmægling. Lederen forklarer at have været under et stor pres og undskylder. De to aftaler, hvordan adfærden kan undgås i fremtiden.
En gruppe værnepligtige i fælles indkvartering begynder at ”lege Paradise Hotel” i og med at der er en del afklædthed. En af dem insisterer på at sove nøgen. En værelseskammerat synes, det er grænseoverskridende. En OPRK’er bliver tilkaldt til at lede samtalen om, hvordan de helst vil bo sammen på værelset. De diskuterer, hvilke hensyn de skal tage, for at det bliver et godt værelse og at de får en god tid sammen. Gruppen endte med at blive sammentømret og opfatte hinanden som søskende.
To ansatte begynder at flirte. Efter et stykke tid får den ene en kæreste og vil gerne stoppe flirten. Den anden har svært ved at stoppe og bliver ved. Til en fest bliver vedkommende meget insisterende og presser på for at få sex – men bliver afvist. Personen, som presser, er en overordnet, hvilket får konsekvenser i den juridiske behandling af sagen, da det er en skærpende omstændighed. OPRK støtter både den krænkede og krænkeren og rådgiver deres chef om videre håndtering af sagen. Den krænkede får via OPRK formidlet, at vedkommende ikke er klar til at arbejde sammen med krænkeren, og derfor ønsker at arbejde i en anden enhed. Ønsket bliver efterkommet.
En medarbejder nævner ved kaffemaskinen til en OPRK’er, at vedkommende ikke kan huske fra næse til mund. Medarbejderen skal hele tiden tjekke, om mailen er sendt, og hvad der stod i den forrige mail. Det plejede bare at være lagret i hovedet. OPRK’eren spørger, om ikke medarbejderen kommer forbi til en kop kaffe senere på dagen. OPRK’eren kortlægger sammen med MA, hvad der tynger vedkommende, og hvad der løfter. Der tegner sig et billede af, at medarbejderen er meget tynget af forskellige forhold, har haft en oplevelse med grænseoverskridende adfærd og nu har nogle stresssymptomer. Medarbejderen kan ikke huske så godt, sover dårligt om natten og føler sig hudløs. Gennem samtaler lægger medarbejderen og OPRK’eren planer for håndteringen af den grænseoverskridende oplevelse samt de daglige arbejdsopgaver. Der diskuteres konkret, hvordan MA kan blive mindre presset i hverdagen.
For cirka halvdelen af de mænd og kvinder i Forsvaret, som har oplevet kønskrænkende adfærd, er det sket fra kollega til kollega. Cirka en fjerdedel har oplevet kønskrænkende adfærd fra sin overordnede.
Det kan være en misforstået flirt i messen, tænker du måske? Men nej. For størstedelen af dem, som har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, er det sket i forbindelse med deres daglige arbejde. Til sammenligning har omkring hver fjerde kvinde oplevet den uønskede seksuelle opmærksomhed til et socialt arrangement. Uønsket seksuel opmærksomhed dækker over bl.a. seksuelle bemærkninger, kysselyde eller uønskede berøringer.
Kvinder oplever i langt højere grad end mænd at blive udsat for forskellige grader af kønskrænkende adfærd. Eksempelvis har 10,2 procent af de kvindelige ansatte oplevet at være udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. Til sammenligning er tallet for mænd 0,4 procent.
Kilde: Forsvarsministeriets Personalestyrelses undersøgelse om kønskrænkende adfærd (2019).
En gruppe gutter tager ”sjove billeder” af en sovende værelseskammerat. De klæder vedkommende ud og slutter af med at optage en film, hvor en af værelseskammeraterne dasker den sovende forskellige steder med sit lem (dickslapping). Sagen tages op af Forsvarsministeriets Auditørkorps (FAUK), der behandler den mens også OPRK går ind i sagen. Der opstår tvivl om, hvorvidt værelseskammeraterne med en vis ret kunne se deres gerninger som en harmløs spøg, da ordvalg og stemning i delingen – med chefernes viden – ofte er løssluppen. OPRK tager samtalen med personen, der føles sig krænket, samt med gruppen om, hvad der forebygger krænkende adfærd, og hvordan de opbygger en god gruppe.
En kvinde begynder at modtage dick pics samt medfølgende truende beskeder via Snapchat fra en anonym afsender. Beskedernes karakter får hende til at tro, at det er en kollega. I begyndelsen ignorerer hun denne digitale stalking, men da det fortsætter, kontakter hun sin chef, som kontakter OPRK. Sagen overdrages til politiet. Mens efterforskningen foregår, giver en OPRK’er hende psykisk støtte, så hun formår at fortsætte med at gå på arbejde. På baggrund af billederne er politiet til sidst i stand til at identificere krænkeren – en kollega. Manden har forladt Forsvaret. Kvinden er stadig ansat.
Under en øvelse er en gruppe godt pressede mentalt. En kvindelig overordnet kommer med mange kommentarer om især en af de mandlige underordnedes muskler og krop. Han tager det i starten som et kompliment, men jo mere presset, han bliver, desto mere går det ham på, at hun ikke anerkender ham for hans faglighed. Hun begynder også at tale om hans sexliv og nævner, at hun sidder inde med nøglen til, hvor han lander i Forsvaret. Han er nervøs for, at det får konsekvenser for hans fremtid i Forsvaret, hvis han siger fra. Samtidig begynder sagen at påvirke hans præstation og lyst til at gå på arbejde. OPRK støtter i al fortrolighed den underordnede og kontakter desuden den overordnedes chef. Den underordnede får desuden mulighed for at anmelde sagen til FAUK, hvilket han afslår. OPRK holder i enheden et oplæg med eksempler på, hvor nedbrydende for individer og grupper, krænkende adfærd kan være, og hvordan det kan forebygges, håndteres og straffes. Det gøres desuden klart, at leder og chefer har handlepligt. Derefter stopper adfærden.
Eksemplerne her er taget fra sager, som OPRK - Organisationen for Personlig Rådgivning og Kollegastøtte- har været involveret i. Da tavshedspligt og diskretion i kontakten med OPRK er altafgørende, er eksemplerne sat sammen af flere forskellige sager. Eksemplerne er altså ikke fiktive, men heller ikke 1-1 fortællinger om virkelige sager. Forsvarsministeriets Personalestyrelse understreger, at disse eksempler bestemt ikke er hverdagskost. Langt de fleste sager vedrørende kønskrænkende adfærd i Forsvaret drejer sig om kommentarer, vittigheder og lignende.
Artiklen er udgivet i Magasinet Honnør, som husstandsomdeles til Forsvarets medarbejdere. Se det samlede magasin:
Honnør nr. 3, november 2021
Forsvarskommandoen arbejder på en bestemmelse, der målrettet beskriver håndtering af sager om krænkende adfærd. Bestemmelsen vil være henvendt til både chefer og medarbejdere. Bestemmelsen vil blandt andet anskueliggøre de handlemuligheder, der findes, samt hjælpe chefer og medarbejdere til at løfte handlepligten og favne det fælles ansvar, vi alle har for at behandle hinanden ordentligt.