Kold tid, dyr tid, ny minister

Tekst: Lars Bøgh Vinther. Foto: Tue Skals.

15 dage. Så kort tid gik der fra Morten Bødskov (S) overtog posten som forsvarsminister, til Ruslands invasion af Ukraine katapulterede ham og resten af verden ind i en ny kold krig.

En stor udfordring, der besværliggøres af, at Forsvaret som organisation er blevet mindre og mindre de seneste 25 år. Kaserner, regimenter og kapaciteter er minimeret, og antallet af soldater er bragt ned. Fokus har været på deltagelse i internationale operationer snarere end på beskyttelse af nærområdet. Forsvaret står nu i en radikalt anderledes situation. Hvor Morten Bødskovs forgænger Trine Bramsen (S) kunne afsætte soldater til grænsebevogtning og covid-19-vaccinationer, har den nuværende minister brug for alle mand – og endda yderligere forstærkninger – til Rigets forsvar. Derfor får den nye forsvarsminister også flere penge at arbejde med. Præcis hvor mange er i skrivende stund uklart.

Morten Bødskov, hvor lang tid skal det nuværende beredskab opretholdes?

”Hvis vi tager 2022 og 2023, så er der groft sagt sat syv milliarder ekstra kroner af til at betale den regning – plus de ubalancer, der er i Forsvarets økonomi (blandt andet efterslæb på Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses område, red.), og så ligger der noget til katastrofehjælp og diplomati. Langt hovedparten vil gå til Forsvaret, og det er mange penge.  Det budget vil i særlig grad gå til støtte til NATO i Østersøen og de baltiske lande. Det er svært at sige, hvor længe det nuværende beredskab skal opretholdes. Vi ser sandsynligvis ind i en periode med et permanent højt beredskab, der koster mange penge. Og regeringen siger det klart: Dem finder vi. De første år er betalt, og så er der en indstilling på, at forsvarsbudgettet skal op på de to procent af BNP.”

Hvordan skal Forsvaret opgraderes? På kort sigt og på lang sigt? 

”Vi skal have styrket vores forsvar, og det er nu. Putins aggression og overgreb mod Ukraine og de uhyrligheder, som denne befolkning gennemgår lige nu, er der ingen, som fortjener. Han forsøger med rå og brutal magt at vende tilbage til en verdensorden fra før Berlinmurens fald. Det er jo en grundlæggende værdikamp, og det er derfor ikke for meget at bruge ordet ’historisk’ om næste forsvarsforlig. Når man kigger på Christiansborg udefra, så kan jeg godt forstå, at man som soldat kan blive lidt småtræt af alt det råberi. Men denne aftale er udtryk for, hvad Christiansborg også kan, altså enes om.”

Hvordan ser du processen, når der skal besluttes, om vi skal have ubåde igen og så videre? Hvem skal have mest indflydelse? Er det NATO? EU? Er det borgmestre og lokalpolitikere, der skal have indflydelse, eller lytter du til sagkundskaben?

”Der er stor interesse for Forsvaret i hele landet. Jeg er selv vokset op i Karup. Min far arbejdede på flyvestationen i slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne. Alle mine venner og familier havde noget med flyvestationen at gøre. Jeg mærkede op- og nedture, for eksempel nedlukning af hovedværkstedet til Draken i 80’erne. Så betydningen af Forsvaret i det danske samfund er meget stor. Det er en kæmpe arbejdsplads, som har enorm betydning. Pointen er: Selvfølgelig skal der være en åben debat.”

Du sagde ved din indsættelse, at soldaterne skal være trygge ved deres ansættelse. De skal vel også være trygge ved det arbejde, de udfører? Hvordan vil du sikre, at arbejdstiden kommer til at fyldes af soldaterarbejde og ikke vaccinationer, grænsebevogtning og politiarbejde?

”Det er det, vores soldater er berømte for; en høj grad af omstillingsparathed. Der er en helt usædvanlig bred accept fra andre myndigheder, når Forsvaret deltager i samarbejdet, og der er en utrolig stor opbakning og tillid fra befolkningens side til, at soldaterne kan håndtere disse opgaver. Så man skal se det som en enorm cadeau til vores soldater. Dels at de bliver bedt om at hjælpe, dels den måde, de udfører det på, er en enorm tillidserklæring. Der er ikke nogen, som sætter spørgsmålstegn ved, om de danske soldater kan udføre opgaven. Det kan de selvfølgelig. Derfor er det en cadeau. Covid-19-situationen var meget alvorlig, og vi var nødt til at kigge på alle, der kunne bidrage til Danmarks beredskab. Her havde vores soldater klart en masse gode kompetencer, som straks kunne tages i brug.”

Hvad betyder det for fremtiden? Kan man forestille sig, at soldaterne igen skal rykke ud i lignende situationer?

”Det er nødvendigt. Fordi vi kan som samfund ikke ignorere så store pandemier med så ødelæggende en virkning som covid-19. Med tusinder af smittede, med en økonomi, der med raketfart tabte vækst, og et samfund, der var meget nervøst over, hvad der skete. Der var et behov for at etablere et hurtigt og stærkt sammenhængende beredskab, og der spillede vores forsvar og soldaterne bare en helt afgørende rolle.”

Det var opgaver, der ikke var lige populære blandt alle…

”Selvfølgelig er det en ny tid, som stiller krav til en anden hverdag, og man skal omstille sig hurtigt. Man skal se det som et skulderklap til omstillingsevnen og paratheden til omstilling. Jeg er overbevist om, at man ikke kunne have bedt andre landes soldater yde det samme til et civilt beredskab og med den hastighed, som vi har set herhjemme.”

Vi har talt om, at den nuværende situation kræver flere folk. I forhold til fastholdelse og rekruttering har Forsvaret som arbejdsplads et godt image? Her tænker jeg på minksag, FE-sagen, nepotismesager med videre. Din forgænger sagde, at der skulle ryddes op. Har du en plan for det?

”Ja selvfølgelig, og den plan går ud på, at der skal være orden i organisationen. Min tilgang til arbejdet er klare mål, fælles forståelse om de forpligtelser, der følger deraf, og ikke mindst en meget klar opfattelse af, at når Forsvaret er så helt afgørende for Danmark, er der ikke plads til den form for uro, som de sager har skabt.”

Hvordan vil du beskrive Forsvarets image?

”Det danske forsvar har et godt image. Det har det i masser af lokalsamfund og jo også uden for vores grænser. Når jeg tidligere har mødtes med amerikanske ministerkollegaer, så bruger de jo den første halvdel af en samtale på at skamrose de danske soldater og vores store internationale engagement. I udlandet ved man godt, at Danmark, hvad Forsvaret angår, bokser over vores vægtklasse. Danskerne ved godt, at udlandet altid roser de danske soldater. Det er Forsvarets image.”

Den 10. februar 2022 præsenterede regeringen et ønske om en sikkerhedsaftale med USA, der vil tillade, at amerikanske styrker og materiel kan stationeres på dansk territorium. Aftalen skal forhandles i detaljer i løbet af foråret, men ventes at ligne den aftale, som Norge og USA indgik sidste år. Hvordan kommer USA-aftalen til at påvirke Forsvaret?

”USA vil få adgang til eksempelvis danske flyvestationer i kortere eller længere perioder. Aftalen indgås i tæt samarbejde med Forsvaret og Folketinget. Jeg er tryg ved, at når nordmændene kan, så kan vi også. USA vil finde nye veje at samarbejde med os, og det er aftalen et bevis på. Danmark er i en position, hvor de store lande i alliancen har forventninger til os og ser os som en troværdig partner og brohoved for videre aktivitet.”

Artiklen er udgivet i Magasinet Honnør, som husstandsomdeles til Forsvarets medarbejdere. Se det samlede magasin:
Honnør #4, juni 2022