Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Danmark har i perioden 14. februar 2008 til 11. februar 2012 været indsat med en dansk kampgruppe med eget operationsområde (ISAF hold 5-12). Her får du et overblik over den organisatoriske struktur i en dansk kampgruppe.
Danske soldater på ISAF hold 8. Foto: Frank Mikkelsen/Forsvaret.
COM står for commanding officer (bataljonschef). Chefen har rang af oberst og har kommandoen over hele den danske kampgruppe samt de underlagte britiske enheder. Chefen og hans næstkommanderende fordeler arbejdet, så hver har sit ansvarsområde. Typisk tager chefen sig af den militære side, mens hans næstkommanderende arbejder med de civile samarbejdspartnere om stabiliseringsopgaverne.
De militære opgaver indbefatter kontakten til Task Force Helmand, der er den øverste militære myndighed for de internationale styrker i provinsen, samt kontakten til chefen for den afghanske brigade og de to afghanske hærenheder i det danske område.
Organisationsdiagram over en dansk kampgruppe.
ISAF hold 7 planlægger en operation med den afghanske hær (ANA). Chef for ISAF hold 7 oberst Frank Lissner. Foto: Forsvaret.
Chefen sørger også for at nå ud til sine egne enheder for at høre kompagnichefernes indtryk af situationen på jorden og for at sikre, at soldaterne både kender og forstår tankerne bag den samlede plan.
Chefens næstkommanderende har rang af oberstløjtnant. Hvor chefen typisk tager sig af den militære side, fokuserer den næstkommanderende på stabiliseringsområdet. Stabschefen kan også udfylde funktionen som næstkommanderende.
Han står typisk for dialogen med de lokale afghanske myndigheder: distriksguvernøren, distriksrådet og borgmesteren i Gereshk. Han sørger ligeledes for koordination og planlægning med Udenrigsministeriets stabiliseringsrådgivere.
Nummer 2 fra venstre er næstkommanderende fra ISAF hold 11, der her deltager i en shura med afghansk politi. Foto: Hasse Resenbro.
På baggrund af de afghanske myndigheders og stabiliseringsrådgiverens prioriteter udformer den næstkommanderende de kampagneplaner, der danner den overordnede ramme for stabens planlægning.
COS står for Chief Of Staff. Staben er den enhed, der udstikker direktioner og retningslinjer for alle soldater i kampgruppen. Hvis kompagnierne er kampgruppens knytnæver, er staben dens hjerne.
Staben består af en række sektioner, der hver anføres af en major og varetager et speciale. Sektionerne er administration, efterretning, operation, logistik, kommunikation og civil-militært samarbejde. I staben sidder også forbindelsesofficerer, der holder forbindelse med andre internationale enheder. Staben føres af stabschefen. Han sørger for at koordinere indsatsen, så alle sektioner arbejder i samme retning.
DCOS (Deputy Chief of Staff) kan fungere som tredjekommanderende for kampgruppen. Han udgør sammen med chefen og stabschefen/NK kampgruppens øverste ledelse. DCOS funktionen var ikke etableret samtidig med NK-funktionen.
Staben er ligesom i en anden offentlig eller privat virksomhed grupper af personer med forskellige kompetencer, der assisterer og rådgiver ledelsen.
Det er således medarbejdere, der hjælper chefen med at tilvejebringe de fornødne oplysninger, overveje situationen og fremsætte forslag til beslutning. Staben omsætter også chefens beslutninger til planer og befalinger og opretholder en nær kontakt til underlagte enheder.
I Den Danske Kampgruppe står den egentlige stab under kommando af en stabschef og er opdelt i flere dele, der blandt andet arbejder med personelspørgsmål, efterretninger, kampens førelse og logistik.
Administrationssektionen består som oftest af en chef, to administrationsbefalingsmænd og to sekretærer. Sektionen tager sig af de administrative opgaver i den danske kampgruppe. Dette inkluderer blandt andet at holde styr på soldaternes arbejdstid, løn, ferie og overarbejde. Soldater udsendt i Afghanistan registrerer dog ikke arbejdstid. Her er alle altid på beredskab og klar til at hjælpe - alle ugens dage. Soldaterne får derfor op til flere økonomiske tillæg som kompensation for dette.
I Administrationssektionen sidder også kontakt- og velfærdsofficereren og feltpræsterne. Kontakt- og velfærdsofficeren står for dele af kontakten hjem til soldaternes pårørende. Han eller hun står også for at arrangere quizaftener, bordtennisturneringer og andre arrangementer for soldaterne. Det er også kontakt- og velfærdsofficeren, der skaffer soldaterne ting som fjernsyn, film, bordfodbold, træningsudstyr og blade og aviser hjemmefra.
Feltpræsterne afholder hver søndag feltgudstjenester, og de er altid klar til at tale med soldaterne om stort og småt over en kop kaffe. Feltpræsterne har et lille feltkapel, hvor flere soldater er blevet døbt, og et enkelt par er blevet gift.
Ved gudstjeneste i MOB price døber feltpræsten tre danske soldater. Foto dateret 26. november 2010. Forsvaret.
Efterretningssektionen har til opgave at indhente informationer om fjenden og situationen i de områder, hvor de danske soldater er indsat.
Alle de enkelte enheder skriver rapporter om deres patruljer, og ud fra disse rapporter stykker Efterretningssektionen et billede sammen, som kan danne grundlag for Operationssektionens planlægning af kommende operationer og patruljer.
På baggrund af Efterretningssektionens analyse af modstanderen og chefens overordnede plan for indsatsen planlægger Operationssektionen kampgruppens operationer og patruljer.
Logistiksektionen har ansvaret for at koordinere og få alt praktisk til at fungere på logistikområdet.
Sektionen har kontakt med materieltjenesten og det internationale forsyningselement i Danmark og prioriterer transport og reparationsopgaver i missionsområdet. Det er Logistiksektionen, der i samarbejde med enhedernes egne forsynere sørger for, at materiel og forsyninger når ud til de fremskudte baser, så enhederne ikke kommer til at mangle vand, mad eller ammunition.
Logistiksektionen har særligt travlt i begyndelsen og slutningen af deres udsendelse, når et hold skal ind i missionsområdet samtidig med, at andet skal flyttes ud.
Planlægningssektionen planlægger alle operationer ned i mindste detalje. Det gør de i samarbejde med kompagnicheferne og staben. Efter en række stabsmøder kommer den endelige plan på plads, og enhederne bliver derefter varslet om den foranstående operation.
Forberedelse til en opgave under hold 12's udsendelse. Foto: Ronny Benjamin Vossen Rasmussen/Forsvaret.
S6 står for kommunikation, herunder kryptering. I Den Danske Kampgruppe udgør CISCEN det meste af S6.
S7 er stabens mindste sektion. Den består som oftest af en major, hvis overordnede opgave er at samordne og indsamle erfaringer og viden på baggrund af enhedernes oplevelser og opgaveløsning. Den indsamlede viden anvendes af S7 til at udarbejde nye direktiver og supplere uddannelse af enhederne i løbet af udsendelsen.
S8 står for økonomien for i kampgruppen. Denne funktion er normalt overladt til S1.
S9 eller Influence består af den danske CIMIC-enhed, presse- og informationsofficererne og et psyops/infoops team.
CIMIC står for Civil-Military Coorporation. Deres opgave er at skabe større sikkerhed for de afghanske soldater gennem gode relationer til lokalbefolkningen.
CIMIC er inddelt i små hold, CIMIC Support Teams (CST). De patruljerer med enhederne fra de fremskudte baser, hvor de har bedst mulighed for at komme i kontakt med de civile afghanere. CST’erne iværksætter og finansierer små projekter og udbetaler skadesgodtgørelse for civile tab, hvis det kan dokumenteres, at kamgruppens styrker er ansvarlige.
På baggrund af rapporter fra CST’erne indsamler S9 oplysninger om stemningen blandt lokalbefolkningen i forskellige områder. Oplysningerne indgår i operationsplanlægningen, men anvendes også af de civile stabiliseringsrådgivere i planlægningen af genopbygningsindsatsen.
S9 koordinerer også radiokanalen Radio Gereshk, hvor en lokal DJ bringer afghanske nyheder og musik. Radioen bruges også til at bringe information om ISAFs operationer og særlige hændelser.
PSYOPS står for psykologiske operationer. I dag bruger NATO begrebet psykologiske operationer for de aktiviteter, der målrettet går efter at ændre for eksempel civile afghaneres oplevelse af virkeligheden.
S9 kan også rumme britisk stabspersonel, der arbejder som Military Stabilisation Support Team (MSST). MSST’erne arbejder for genopbygning og har som oftest en faglig baggrund som for eksempel ingeniør eller bygningskonstruktør. MSST’erne har under den danske kampgruppe især fokuseret på genopbygning af Gereshk og vedligeholdelse af broerne i og omkring byen.
DKAT står for Danish Kandak Advisory Team og er en gruppe på ti mand, hvis opgave er at kvalificere ledelsen af den afghanske kandak (kandak = bataljon). DKAT er altså den danske kampgruppes værktøj i arbejdet med rådgivning af den afghanske hær (ANA).
DKAT fokuserer primært på bataljonsniveauet, altså chef- og stabsofficersniveau, men sender også rådgivere til de fremskudte baser.
Rådgivningsarbejdet med ANA består af daglige møder, hvor alt fra egentlige operative udfordringer til praktiske problemer drøftes.
Police Mentoring and Liasion Team (POMLT) træner og rådgiver det afghanske nationale politi (ANP). Enheden arbejder på at højne niveauet for hele den afghanske politistyrke i Gereshk. POMLT består af to erfarne politibetjente fra Rigspolitiet, tre til seks soldater fra militærpolitiet, der rådgiver, og RECCE-delingen, hvis soldater fungerer som rådgivernes militæreskorte og som mentorer for de menige afghanske politikadetter.
Danske POMLT enhed besøger afghansk politi ANP check Point - Afghan National Police - i såkaldt beddown. Foto fra 18. april 2012 under ISAF hold 13's udsendelse til Afghanistan.Foto: Forsvaret.
A-Troop er kampvognsdelingen. Kampvognene holder som oftest til i MOB Price, når de ikke er ude at løse opgaver. Delingen består af tre Leopard 2 A5 kampvogne og en pansret mandskabsvogn M113 som førings- og støttekøretøj. Delingen har som oftest følge af en pansret bjærgningsvogn, WISENT 1, og et pansret minerydningskøretøj, PNMIRK.
Det danske kampvognsdetachement - A-troop - ved ISAF hold 12. Ronny Benjamin Vossen Rasmussen/Forsvaret.
Bravo-kompagniet er det ene af kampgruppens to danske infanterikompagnier. Kompagniet er udstyret med hærens infanterikampkøretøj (IKK). Professionelle soldater fra den stående styrke udgør Bravo-kompagniet, hvor det ikke er usandsynligt, at flere soldater har været udsendt flere gange.
Bravokompagniet fra ISAF hold 13 på Operation Yakchal 15. marts 2012. Foto: Forsvaret.
Charlie-kompagniet er det andet af kampgruppens to danske infanterikompagnier. Kompagniet er udstyret med PMV G3 M113 og Piranha-hjulkøretøjer. Ligesom i B-COY er det forskelligt hvilke enheder, der danner hovedstammen i kompagnierne. På et hold kan det således være et kompagni fra Den Kongelige Livgarde og på næste hold dragoner fra Holstebro. Det er især C-COY, der opererer ud fra Patrol Base Line, da denne var aktiv.
Charliekompagniet på ISAF hold 12 i Patrol Base Line. Ronny Benjamin Vossen Rasmussen/Forsvaret.
Delta-kompagniet er et britisk kompagni, som på de tidlige hold bestod af Royal Ghurka Rifles, et let infanterikompagni bemandet af gurkhaer, som er en befolkningsgruppe fra Nepal.
Soldater fra Deltakompagniet med opklaringskøretøj. Foto: Jeppe Wahlstrøm/Forsvaret.
Den Danske Kampgruppe bliver i 2010 forstærket med et britisk infanterikompagni, der får navnet Foxtrot Kompagniet (F-COY). De britiske soldater kommer fra The Mercian Regiment. Regimentet er det yngste i den britiske hær og blev oprettet den 1. september 2007. Men alle bataljonerne i regimentet stammer fra gamle hæderkronede regimenter fra den britiske militærhistorie.
Sikrings- og Eskortesektionen er udstyret med Eagle-køretøjer og løser en række forskellige opgaver. De sikrer og eskorterer enheder rundt i terrænet og står blandt andet for sikring af forsyningskolonner. Derudover yder de sikkerhed for det danske militærpoliti, når de går patruljer med det afghanske politi (ANP) eller uddanner dem på politihovedkvarteret.
RECCE-delingen yder også beskyttelse til det danske trænings-, moniterings- og forbindelseshold (TMLT), som indgår i Kapacitetsopbygningsenheden.
RECCE-delingen eskorterer et dansk Police Monitoring Liasion Team (POMLT), der besøger et afsides checkpoint ved High Way One med afghansk politi (ANP) i Gereshkområdet. Foto: Forsvaret.
Militærpolitiet er en politimyndighed i missionsområdet og bidrager til opretholdelse af disciplin, lov og orden blandt danske soldater. Fra militærpolitistationerne i Camp Bastion og MOB Price varetager militærpolitiet almindelige politifunktioner, herunder modtagelse af anmeldelser, gennemførelse af afhøringer og efterforskninger.
Militærpolitiet gennemfører på vegne af Forsvarets Auditørkorps efterforskning og dokumentation af alle hændelser med dræbte eller sårede soldater eller ved større materielle skader, såvel kamphandlinger som ulykker.
Militærpolitiet kan også fungere som livvagter under VIP-besøg i Afghanistan – enten som selvstændig enhed eller i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Det er militærpolitiet, der håndterer eventuelle tilbageholdte, herunder registrering, dokumentation og indsamling af beviser samt overdragelse til det britiske Temporary Holding Facility eller til de afghanske myndigheder med henblik på retsforfølgelse.
EW er forkortelsen for Electronic Warfare – elektronisk krigsførelse. Den Danske Kampgruppe råder over et EW-detachement bestående af to grupper. EW støtter enhederne ved at aflytte radiokommunikation i det danske ansvarsområde. Enheden indhenter efterretninger til analyse og støtte for det samlede efterretningsbillede. Ved at aflytte modstanderens kommunikation kan de også give hurtige meldinger, de såkaldte ”tactical tip-offs”, hvis det tyder på, at Taleban er ved at angribe en base eller danske soldater på patrulje. Delingsføreren får meldingen over radioen - nogle gange kun få øjeblikke før angrebet begynder.
Det er imidlertid ikke ukendt for oprørerne, at deres kommunikation kan aflyttes. Under den afghanske borgerkrig benyttede de stridende parter sig af samme radiosystem, og det var derfor normalt ind i mellem at skifte frekvens og lytte med hos modstanderen. På samme måde hører EW også kommunikation over nettet, der er beregnet til at intimidere eller forvirre dem, der lytter med. Det er op til elektroniske opklaringsfolk at sortere i informationerne, så enhederne på jorden ikke får for mange spøgelsesmeldinger - også kaldt "whisky-meldinger".
Ingeniørdetachementet består af en række ingeniørgrupper, der støtter enhederne på patrulje. De har et risikofyldt arbejde, idet de oftest går forrest i patruljer og afsøger soldaternes rute med minesøgere. Når en kolonne af køretøjer skal passere et område, hvor IED-risikoen er høj, sendes ingeniørgruppen ligeledes frem for at afsøge området og markere en sikker rute. Netop på grund af faren for IED’er undgår soldaterne helst at anvende broer. Ingeniørerne kan i stedet udlægge en felt- eller panserbro, så soldater og køretøjer kan krydse floden sikkert. Ingeniørsoldater kan også udføre andre former for konstruktionsarbejde samt sprængningstjeneste, når for eksempel vejsidebomber skal bortsprænges.
En IED Improvised Explosive Device bliver bragt til sprængning i Gereshk. Det er en af ingeniørdetachementets opgaver. Foto: Ronny Benjamin Vossen Rasmussen/Forsvaret.
Ildstøttedetachementet kaldes i daglig tale FIRES. Ildstøtte omfatter artilleristøtte fra mortérer og kanoner samt støtte fra raketkastere, fly og helikoptere. Enheder på patrulje har tilknyttet en artilleriobservatør og en Forward Air Controller (FAC) fra Ildstøttedetachementet. Via radio kan de tilkalde støtte, hvis enheden kommer i ildkamp.
Støtten fra artilleriet kan komme inden for få sekunder, efter at enheden bliver angrebet. Støtten fra fly og helikoptere tager ofte længere tid, da de er en ekstra sparsom ressource. Er enheden ude på en særlig opgave, sørger FIRES for at koordinere luftstøtten, så enheden er prioriteret, hvilket forkorter ventetiden betydeligt.
Ildstøttedetachementet omfatter også de ubemandede overvågningsfly Raven og på senere hold Puma. Overvågningsflyet (dronen) har påmonteret et kamera, så det kan støtte enhederne ved at overvåge fjendtlig aktivitet og filme kommende operationsområder med henblik på planlægning og hjælp til valg af rute.
Mortérgraven i patruljebase. Fires kan bl.a. sørge for ildstøtte fra mortérer. Foto fra pressebesøg ved ISAF hold 11 dateret 14. april 2011. Foto: Forsvarsgalleriet.
Logistikdetachementet er en del af stabs- og logistikkompagniet. Detachementet består af følgende:
Sanitetsdelingen (SANDEL) består af grupper med 6 soldater i hver gruppe. Delingen udfører førstehjælp på højeste niveau – uanset om det er på et skadested eller i værste fald på en kampplads. SANDEL er derfor den enhed, der udgør kompagniets førstehjælpsspecialister. Enheden er i stand til at yde livreddende førstehjælp, patientstabilisering og klargøring efter præhospitale principper. Det vil sige, at hospitalet får en patient ind, der er klar til at blive behandlet med det samme. Når den præhospitale behandling er udført, overflyttes de sårede til enten felthospitalet i Camp Bastion eller ved mindre skader i MOB Price.
CISCEN står for Communications and Information System Centre og fungerer som kommunikationscentral for hele kampgruppen.
Fra CISCEN bliver alle signaler til og fra Danmark sendt og modtaget. Det er vigtigt, at der altid er en forbindelse mellem den enkelte mission og Danmark, så ordrer kan modtages, meldinger sendes, soldaterne kan ringe hjem, eller der kan chattes via internettet.
CISCEN består som oftest af en delingsfører, en gruppefører og cirka fem operatører og er bemandet 24 timer i døgnet, syv dage om ugen under hele udsendelsen.
CISCENs arbejdsopgaver er at betjene satellitudstyr, telefonsystemer, mailsystemer og maste- og antennetyper, udbygge og vedligeholde signalkabler- og udstyr samt programmere og betjene forskellige radiotyper.
Transport- og Bjærgningsdelingen er ansvarlige for Internal Replenishment Group (IRG), som er den logistikkonvoj af pansrede lastbiler, der flere gange ugentligt kører mellem de danske baser og sørger for, at enhederne aldrig mangler mad, vand eller ammunition. Delingen tager sig også af persontransport i pansrede containerlastbiler (PAXCONTAINER) og den vigtige udbringning af post hjemme fra Danmark. Hvis et dansk køretøj bryder sammen eller kører på en IED, sørger delingen for, at køretøjet bliver bjærget.
Transportdelingen kører en konvoj af lastbiler til Patrol Base Line i juni 2011 på ISAF hold 11. Foto: Jeppe Wahlstrøm/Forsvaret.
Reparationsdelingen holder til i Camp Bastion, hvor de på værkstederne reparerer alt fra generatorer til kampvogne. Delingen råder over motor-, elektronik- og våbenmekanikere, der ofte har travlt, fordi det afghanske ørkenmiljø slider hårdt på materiellet. Den danske kampgruppe råder over næsten 350 køretøjer, der skal repareres og have eftersyn.
Gruppe (GRP)
Enhedsbetegnelse for den mindste enhed i Hæren. En gruppe består af 6-8 mand og har en sergent som gruppefører. Ved værnepligtsenheder kan en gruppe bestå af helt op til 16 mand.
Sektion (SEK)
En sektion er en mindre militær enhed, som inden for infanteriet består af enkelte grupper på cirka 16 mand, eller som betegner en reduceret deling. Enheden ledes normalt af en oversergent eller sergent, der betegnes sektionsfører, og som gerne samtidig er gruppefører for den ene af sektionens grupper. Der er typisk en sergent som næstkommanderende; denne virker som gruppefører for den anden af de to grupper, sektionen almindeligvis består af.
Deling (DEL)
Betegnelse for en enhed, der normalt består af tre grupper. En deling består typisk af knap 30 mand og har en sekondløjtnant, løjtnant eller premierløjtnant som delingsfører. En værnepligtsdeling består ofte af helt op til 50 mand.
Kompagni (KMP)
Enhedsbetegnelse for en større enhed, der består af et antal delinger (typisk tre delinger ved værnepligtsenheder). Et kompagni består normalt af 100-150 soldater og har en kaptajn som kompagnichef.
Eskadron (ESK)
Eskadron er navnet på en enhed på 100-150 ryttere ledet af en ritmester (kaptajn). Dens størrelse svarer til fodfolkets kompagni. Senere benyttes betegnelsen eskadron for pansertroppernes underafdelinger med cirka 12 kampvogne. I renæssancen var en eskadron en firkantet opstilling af kompagnier af ryttere eller fodfolk. Eskadronen var af bataljonsstørrelse og bestod af cirka 5-600 mand. I Danmark opdeles eskadroner i tre delinger á tre kampvogne, plus to kampvogne til henholdsvis næstkommanderende og eskadronchefen. Eskadroner indgår i kamptroppernes panser- eller panserinfanteribataljoner sammen med panserinfanterikompagnier. Der er i Danmark til ceremonielle formål en hesteskadron fra Gardehusarregimentet tilbage, der, som navnet antyder, stadig rider på heste og bruger uniformer fra 1800-tallet. Generelt er der tre forskellige eskadroner:
Kampvognseskadroner – kampvogne Opklaringseskadroner – spejderenheder med pansrede hjulkøretøjer, for eksempel Eagle
Stabseskadroner – signal-, stabs- og støttenheder.
Batteri (BRT)
t batteri er en militær enhed inden for artilleriet, svarende til infanteriets kompagni. Ved feltartilleriet har et batteri normalt mellem seks og otte pjecer (et stykke rørskyts med tilhørende understel samt hjul eller bælter).
Artilleriafdeling (AAFD)
Enhed på bataljonsstørrelse med fire batterier, omkring 660 mand.
Bataljon (BTN)
Større enhed på omkring 700 mand der består af et antal kompagnier – normalt fire kompagnier eller eskadroner. Bataljonschefen er oberstløjtnant.
Kampgruppe – Battlegroup (BG)
En dansk kampgruppe i Helmand er en militær enhed i størrelsesordenen 500-800 personer med eget operationsområde. Derudover omfatter den alle nødvendige typer af militære specialer og kan derfor operere selvstændigt. I Afghanistan anvendes kampgrupper blandt andet som partnerenheder for afghanske enheder af bataljonsstørrelse, de såkaldte kandakker. Kampgrupper løser dermed både kamp- og stabiliseringsopgaver samt vigtige træningsopgaver side om side med afghanske enheder. Danmark har haft en komplet kampgruppe i Afghanistan fra 2007-2012.
Brigade (BDE)
En brigade er en hærafdeling bestående af normalt 3 til 5 bataljoner og omfatter mellem 3500 og 5000 soldater. Brigaden betegnes ofte som en troppeenhed. Det er den mindste enhed, som indeholder elementer af forskellige våbenarter, kamptropper såsom infanteri og kampvogne, artilleri, ingeniørtropper, forsyningstropper og så videre, og det er den mindste enhed, som på egen hånd kan udføre operationer af flere dages varighed. En brigade indgår ofte i en division. En brigade er ækvivalent med en romersk legion. Chefen for en brigade er oberst eller brigadegeneral. Brigadegeneralen betegnes ofte som brigadér.
Division (DIV)
En division er en militær enhed med normalt 6.000-20.000 soldater. Divisionen indeholder kun landmilitære enheder – et antal brigader eller regimenter samt supplerende divisionstropper – men har også evnen til at koordinere operationer med luftvåben og flåde. Chefen for en division er normalt generalmajor. Danmark har i dag en enkelt division, benævnt Danske Division, og er ansvarlig for at uddanne danske styrker til internationale opgaver.