Styrkechefen flotilleadmiral Torben Mikkelsen med det norske transportfartøj Taiko i baggrunden i nærheden af Cypern.

Styrkechefen flotilleadmiral Torben Mikkelsen med det norske transportfartøj Taiko i baggrunden i nærheden af Cypern. Foto: Kim Hansen, Esbern Snare.

Af Pernille Kroer

Siden december sidste år har støtteskibet Esbern Snare og siden fregatten Peter Willemoes, transportskibet Ark Futura og en dansk ledet international stab været indsat i den internationale maritime operation RECSYR, der har til opgave at fragte kemiske stoffer ud af Syrien. Operationen med det storpolitiske fokus bliver ledet fra Danmark med chef SOK som øverste kommandochef. Det er første gang, at Danmark står i spidsen for en sådan operation, og operationen er også på andre punkter speciel. Det gælder både i international sammenhæng og for det danske bidrag. Flotilleadmiral Torben Mikkelsen, der var operationel styrkechef i operationens første fem måneder, fortæller om erfaringerne fra operationen og om dens særlige udfordringer.

Hvad gør operation RECSYR speciel?

Operationen sætter nye standarder for, hvad man kan gøre i internationale operationer. At afhente Syriens kemiske stoffer fra en havn i landet, mens landet er i borgerkrig på tredje år, er aldrig set før. Det har kun været muligt, fordi nationer og deltagende enheder har bevaret fokuseringen på opgaven og har villet have opgaven løst. Uanset, hvad der i øvrigt er foregået af andre ting i verden, hvor de deltagende nationer ikke nødvendigvis har været enige. Samarbejdet med blandt andre Rusland og Kina har på det taktiske niveau været inspirerende og positivt og ikke mindst historisk.

Har samarbejdet med den russisk-kinesiske flådestyrke været påvirket af den forudgående amerikansk-russiske uenighed om, hvordan opgaven skulle løses?

Nej! Vi havde på forhånd aftalt operationen og opdelt patruljeområderne under et møde i Moskva i slutningen af december, og den russiske kommandochef og jeg var at betragte som to ligeværdige chefer. Men vores procedurer og planer for magtanvendelse var naturligvis forskellige, og det krævede selvfølgelig fleksibilitet. Derfor var det vigtigt at opbygge personlige relationer. For eksempel havde jeg to gange besøg af den russiske flådechef og den kinesiske chef, og vi havde en forbindelsesofficer om bord på det russiske flagskib Peter den Store, når transportskibene Ark Futura og det norske Taiko sejlede ind til Latakia for at afhente containere med kemiske stoffer.

Hvordan foregår samarbejdet med de syriske myndigheder?

Vi har ikke haft direkte relationer til syriske myndigheder udover i Moskva, da planerne skulle afstemmes til en fælles plan. Syrerne har ansvaret for sikkerheden i havnen Latakia og i syrisk farvand ind mod havnen. Gennemførelsen og samarbejdet med de syriske enheder, der er involveret, har været helt gnidningsfrit og med respekt for deres og vores behov i forhold til at gennemføre operationerne ved opsamlingerne. Jeg kan selvfølgelig ikke komme ind på konkrete forhold, men det er vigtigt for mig at sige, at de syriske myndigheder sørger for en god sikkerhed både på landsiden, i havnen og i syrisk territorialfarvand. I visse perioder har sikkerhedssituationen været dårlig i og omkring Latakia, og så har der været gennemført tiltag, der igen kunne sikre den fornødne sikkerhed. Det er blandt andet en af årsagerne til, at operationen har trukket ud i forhold til det, vi først havde regnet med.

Har det gjort nogen forskel for operationen, at den alene er under dansk ledelse?

- Ja. Selv om vi før har haft kommandoen over internationale flådestyrker, er disse altid indgået i en overordnet struktur, for eksempel NATO. Fordi det er Danmark, der har den overordnede ledelse, og chef SOK, der har haft det overordnede ansvar for den maritime operation, havde jeg som den taktiske styrkechef stor indflydelse på, hvordan jeg bedst kunne bruge flådestyrken til at understøtte den strategiske dagsorden. Jeg kunne blandt andet udnytte et af de vigtigste karakteristika ved maritime operationer, nemlig fleksibiliteten og muligheden for at vise tilstedeværelse og engagement. For eksempel ved at placere vores bevægelser tæt på Syrien, når der var behov for det, og trække enhederne væk fra Syrien, når det understøttede den strategiske situation bedst.

Hvordan beskytter I de civile transportskibe, både i rum sø og når de er i havn for at hente de kemiske stoffer?

Vi har en forbindelsesofficer både på det danske skib Ark Futura og på det norske Taiko. Nordmændene har valgt at hejse militær kommando på Taiko og har dermed officielt omdannet skibet til et norsk statsskib med en militær chef foruden den civile skibsfører, som også er om bord. Desuden har de civile skibe et beskyttelseshold om bord, et såkaldt Vessel Protection Team. Beskyttelsesholdene skal håndtere nærbeskyttelsen af transportskibene.

Da vi tilbage i november sidste år skulle planlægge, hvordan vi ville afhente de kemiske stoffer i Latakia, var mit direktiv til staben, at de skulle forestille sig, at det var Syrien, der skulle afhente containere i København. Det vil sige, at de skulle lave en plan, der havde respekt for landets suverænitet. Derfor er planen meget defensiv, og nogle vil nok sige, at det ikke er den smukkeste militære plan med transportskibet, der først sejler ind mod Syrien og den militære enhed agten for. Men det er af respekt for den syriske suverænitet. Det var hele forudsætningen, at de syriske myndigheder skulle garantere sikkerheden, når transportskibene anløb Latakia. Det vil altså sige, at vi først og fremmest har fokuseret på risikoen for eventuelle uheld med de kemiske stoffer. Det kan være en container, der vælter under lastning, og de kemiske stoffer flyder ud, så de forurener skib og personel. Det kan være en situation, hvor der er brand på transportskibet, og der er behov for assistance til håndtering af dette. Der er tale om et land i borgerkrig, og der florerer mange aktive våbensystemer, og man aldrig kan være 100 procent sikker på, om der ikke kan være enkeltpersoner, der vil os det ondt. Derfor planlagde vi selvfølgelig også operationerne, så vi kan imødegå en eventuel situation, hvor vi kan komme til at skulle bruge våbenmagt i selvforsvar.

Jeg skal skynde mig at sige, at der ikke har været indikationer på nogen form for aggression eller trussel fra det syriske regimes militære styrker eller de grupper, der bekæmper det syriske regime. Men siden vi tog første kemiske stoffer om bord den 7. januar, har vi hele tiden gennemført eskorteoperationer af de to transportskibe.

Hvilke erfaringer har du helt overordnet taget med hjem fra denne operation?

Den vigtigste erfaring er nok, at jeg er blevet bekræftet i, at vi i Danmark har de rigtige skibe, og at vi har meget fleksible besætninger og systemer blandt andet i form af uddannelse. Det gør, at vi med meget kort varsel kan omstille indsatsen og hurtigt løse nye typer af opgaver. Også opgaver, der slet ikke ligner dem, som vi er vant til.

 

Sidst opdateret 4. august, 2020 - Kl. 12.48