NATOs historie

Danmarks tilslutning til NATO var et brud med den neutralitetspolitik Danmark havde ført siden 1864. Erfaringerne fra Anden Verdenskrig viste, at totalitære stormagter ikke respekterede Danmarks neutralitet og derfor valgte regeringen at indgå i en forsvarsalliance på grund af truslen fra Sovjetunionen, som i 1948 væltede Tjekkoslovakiets demokratisk valgte regering ved et kup og indsatte et kommunistisk regime.

Siden 1949 har NATO været med til at sikre fred og stabilitet i Danmark og i de øvrige medlemsstater, der i dag tæller 32 lande. Danmark har løbende tilpasset sig de skiftende prioriteter for NATO-alliancen. Groft sagt kan medlemskabet inddeles i tre perioder.

Den Kolde Krig (1949-1990)

Her var Danmark en frontlinjestat, der primært skulle forsvare eget territorium og modtage forstærkninger fra andre lande.

Minelæggeren Falster. Hurtig udlægning af søminer var et vigtigt led i Forsvaret af Danmark under Den Kolde Krig. Foto: Forsvaret.

Kort over NATO og Warszawapagten 1955-1986. Danmark var under Den Kolde Krig en frontlinjestat, der i tilfælde af krig ville blive angrebet som et af de første lande. Forsvaret var indrettet som et invasionsforsvar, der skulle holde fjenden stangen, indtil forstærkninger fra allierede kunne nå frem. Grafik: Bjarne Valdemar Jensen/Forsvaret.

Krigsvidenskabeligt selskab har i anledningen af 75-året for Danmarks NATO-medlemskab produceret artikler om NATOs historie. Læs her om Danmarks første tid alliancen.

Internationale indsatser (1991-2013)

Med Berlinmurens fald og Sovjetunionen og Warszawapagtens opløsning forsvandt den direkte trussel mod Danmarks territorium. Mange østeuropæiske stater, som under Den Kolde Krig havde haft kommunistiske regimer, søgte om optagelse i NATO og blev medlemmer af alliancen. NATO anvendte sine militære ressourcer på at standse militære konflikter og skabe stabilitet i urolige områder i Europa, Mellemøsten, Centralasien og til søs i det indiske Ocean. Danmark var en meget aktiv deltager i disse indsatser.

Danmark bidrog til internationale NATO-missioner i Adriaterhavet, Bosnien, Jugoslavien (luftoperationer), Kosovo, Albanien, Nordmakedonien, Middelhavet, Afghanistan, Irak, Pakistan, Adenbugten og det Indiske Ocean og Libyen (luftoperationer). 

Danske soldater udsendt til Stabilization Force (SFOR) i Bosnien i 1998. At skabe fred i Bosnien var en af NATOs første store internationale opgaver. Foto: Jørgen Kølle / Forsvaret

Fornyet trussel fra Rusland (2014-)

I 2014 besatte Rusland Krimhalvøen, der en del af Ukraine, og i 2022 invaderede Rusland Ukraine. Ruslands aggressive adfærd har betydet, at NATO nu har som højeste prioritet at afskrække Rusland. Danmark støtter denne indsats ved at stille bidrag til rådighed til forsvaret af NATOs østlige flanke og ved at sikre, at allierede styrker smidigt og effektivt kan passere eller opholde på dansk territorium, når de skal forstærke vores allierede i Nord- eller Østeuropa.

Truslen fra Rusland har betydet, at Finland og Sverige har søgt om optagelse i NATO og er blevet medlemmer. Dermed er alle nordiske lande NATO-medlemmer.

Danmark bidrager i mindre omfang fortsat til NATOs internationale missioner i Kosovo og Irak.

Dansk F-16 Fighting Falcon med base i Siauliai i Litauen i luften for at være afvisningsberedskab i det baltiske område. Foto: Jacek Siminski

NATO år 2024. Danmark er ikke længere som under Den Kolde Krig en frontlinjestat. Derfor er dansk forsvar indrettet til at bidrage til afskrækkelse af Rusland i Østeuropa og til at sende forstærkninger, hvis der skulle blive krig. Desuden er det Forsvarets opgave at sørge for, at Danmark er et sikkert transit- og opmarchområde for allierede styrker på vej for at forstærke allierede mod nord og øst. Grafik: Bjarne Valdemar Jensen/Forsvaret

I 2024 kunne NATO fejre sit 75 års jubilæum. I den anledning publicerede Forsvaret denne video.