Lavflyvning med Fennec

AS-550 Fennec. Foto: Forsvaret.

Helicopter Wing Karups mission er at flyve helikoptermissioner overalt i verden og være en værdsat samarbejdspartner.

 

For at løse de alsidige opgaver er alle Forsvarets helikoptere underlagt Helicopter Wing Karup på Flyvestation Karup.

 

Helicopter Wings eskadriller, opgaveløsning og helikoptere

Helikopterne er fordelt på tre flyvende eskadriller.

 

  • Eskadrille 722 bruger redningshelikopteren Merlin EH101. De står for Search and Rescue (SAR), troppetransport, medicinsk evakuering (medevac) og meget andet. Du kan læse mere om EH101 Merlin her.
  • Eskadrille 723 bruger Forsvarets nyeste helikopter, HM-60R Seahawk. Den løser et bredt spektrum af opgaver indenfor farvandsovervågning, fiskeriinspektion, transport, søredning og suverænitetshåndhævelse. Disse opgaver løses i et tæt samarbejde med Søværnet. Eskadrille 723 er en såkaldt maritim enhed. Du kan læse mere om MH-60R Seahawk her.
  • Eskadrille 724 bruger AS-550 Fennec helikoptere. Eskadrillen yder støtte til specialstyrkekorps, politiet og andre civile myndigheder. Eskadrille 724 specialiserer sig i observationsopgaver, indsættelse af specialstyrker og eftersøgning i samarbejde med Politiet. Du kan læse mere om AS-550 Fennec her.

 

Flyveskolen 

Flyveskolen hører også under Helicopter Wing Karup. Flyveskolens primære opgave er uddannelse og selektion af pilotelever med henblik på videre uddannelse i udlandet. Piloteleverne bliver testet i T-17 flyet. Derudover gennemfører flyveskolen en række forskellige kurser.

 

Udover de uddannelsesmæssige opgaver støtter Flyveskolen også Forsvarets øvrige enheder med løsning af diverse operative opgaver. 

Helicopter Wing

Helicopter Wing ligger på Flyvestation Karup sammen med en lang række andre enheder. Flyvestation Karup er en stor Garnison og huser også dele af Forsvarskommandoen.

Helicopter Wing løser mange opgaver, både nationalt og internationalt. Vi støtter Politiet, Hæren, Søværnet og Specialoperationsstyrkerne med alt fra redningshelikoptere, eftersøgninger til taktiske indsættelser.

Følg med på Facebook

Facebook Feed

Indhold fra Facebook kan ikke vises, da du ikke har accepteret tredjeparts-cookies.

Sidst opdateret 31. maj, 2024 - Kl. 10.04