Hertil og ikke længere: Ildkamp satte stopper for piraters succes

Af Sune Wadskjær Nielsen, Forsvarskommandoen

“At vi sagde ’hertil og ikke længere’ var formodentlig en af de vigtigste årsager til, at vi var med til at knække den stigende kurve af piratangreb.”

Det mener nuværende kommandør Anders Friis, der var skibschef på den danske fregat Esbern Snare, da besætningen 12. maj 2011 havde Søværnets hidtil mest voldsomme sammenstød med somaliske pirater.

Esbern Snare var en del af NATO’s Operation Ocean Shield, der havde til opgave at stoppe det stadigt voksende problem med pirateri i Adenbugten og Det Indiske Ocean.

Moderskibet – piraternes nye trumfkort

Siden 2008 havde Søværnet i samarbejde med internationale flådestyrker været involveret i bekæmpelse af pirateri ved Afrikas Horn. Pirateriet var i høj grad forårsaget af de kaotiske tilstande i Somalia, hvor ingen centrale myndigheder havde kontrol med landet. I en blanding af desperation og opportunisme kastede en del folk i kystområderne sig ud i angreb på den internationale skibsfart for at kunne kræve løsesummer på søfolk og last. Det førte til et slags våbenkapløb, hvor piraterne på den ene side og flådestyrker i samarbejde med civile handelsskibe på den anden side forsøgte at udmanøvrere hinanden.

Et eksempel er, da skibsfarten og de eskorterende krigsskibe forsøgte at gardere sig ved at sejle længere væk fra den somaliske kyst. Det fik nemlig piraterne til at skifte taktik. De kaprede iranske og pakistanske fiskeskibe – de såkaldte jelbuts – som de anvendte som moderskibe og brugte deres besætninger som slaver. Herfra kunne de – langt fra kysten på Det Indiske Ocean – søsætte hurtige skiffs (hurtigsejlende joller) og angribe civile skibe.

NATO blokerer piraternes base

Den hollandske flotilleadmiral Hijmans var på det tidspunkt chef for NATO’s flådestyrke Task Force 508, der udførte operationen Ocean Shield, og hvori Esbern Snare indgik. Task Force 508 havde som målsætning at eliminere moderskibene. Esbern Snare med Anders Friis som chef spillede en meget aktiv rolle, da det danske folketingsmandat var bredt og tillod, at man kunne standse og eventuelt tilbageholde formodede pirater. Man vidste, at piraterne havde forskellige baser langs kysten. En af de største lå ved byen Hobyo.

“Det var helt oplagt at have fokus på det område, hvor der var nogle hardliner-pirater, der virkelig havde haft succes med at kapre skibe,” siger Anders Friis.

Task Force 508 udførte en slags blokade af piraternes base nær Hobyo, hvor der var mange opankrede kaprede skibe. Når besætningen på Esbern Snare eller kollegaerne fra den øvrige flådestyrke identificerede et moderskib på vej ud eller ind, var opgaven at standse og inspicere det.

Svært bevæbnede pirater nærmer sig

Om morgenen den 12. maj nærmede et formodet piratmoderskib med NATO-kodenavnet ”Jelbut 24” sig Esbern Snare. Flere indikationer på pirateri var synlige, og der var mange sværtbevæbnede personer om bord. Der var derfor begrundet mistanke om, at Jelbut 24 var involveret i pirateri. Anders Friis’ plan var at få de formodede pirater i tale ved at sejle Esbern Snare så tæt på som muligt og dermed vise dem, at de stod over for en overlegen modstander.

”Jeg skulle jo gerne være to skridt foran, når jeg nu vidste, at der var indikationer på, at det var pirater på vej ud på mission. Så er man på dupperne,” siger Anders Friis.

Bevæbnet med raketstyr

Anders Friis kunne både visuelt og ved hjælp af Esbern Snares sensorer konstatere, at tre af piraterne var bevæbnet med raketstyr (RPG = rocket propelled grenades), der ville kunne anrette en del skade på Esbern Snare. Afstanden mellem moderskibet og Esbern Snare var nu cirka 400 meter.

”Jeg blev noget overrasket over, at de var så tungt bevæbnede og ikke skjulte RPG’erne for os,” siger Anders Friis.

Ifølge den efterfølgende auditørrapport, der vurderede, at den danske besætning handlede i lovligt nødværge, pegede piraterne ligefrem på Esbern Snare med både panserværnsvåben og AK-47’ere (automatvåben). Og det blev de ved med, selv om de blev anråbt med megafon og bedt om at overgive sig. Finskytterne på Esbern Snare bad herefter om tilladelse til at skyde mod piratskibet, hvilket to gange blev afslået. Ifølge auditørrapporten bemærkede en af finskytterne, at der nu blev sigtet direkte på finskytterne på Esbern Snare med en AK-47, hvorfor finskytten besluttede at afgive skud mod piratskibet. Kort efter blev det konstateret, at der yderligere blev sigtet på Esbern Snare med et raketstyr, hvorfor der på ny blev afgivet skud mod piratskibet. Anders Friis beordrede dækningsild fra det tunge maskingevær for at forhindre, at piraterne fik mulighed for at affyre deres raketstyr. Efter at være blevet ramt af flere korte salver mistede piraterne kontrollen med jelbutten, der foretog en brat kursændring og styrede direkte mod Esbern Snare. Anders Friis beordrede kursskifte mod styrbord for at undgå en kollision.

Finskytte fra Frømandskorpset fotograferet under Operation Ocean Shield i 2012. Foto: Forsvaret

”Jeg bad skytterne om at skifte side fra bagbord til styrbord og fortsætte med dækningsild,” fortæller Anders Friis.

Der blev afgivet cirka 200 skud mod piratskibet – både fra finskytterne og de ombordværende tunge maskingeværer (TMG). Efter i alt cirka fem minutters ildkamp overgav piraterne sig. Da Esbern Snares indsatshold blev sendt om bord på jelbutten for at tilbageholde de formodede pirater og sikre den oprindelige besætning, der havde været taget som gidsler, fandt de tre døde, 11 sårede og 14 uskadte pirater.

Kun en læge og sygeplejerske

Anders Friis’ førsteprioritet var at tage sig af de sårede. Esbern Snares hospital var ikke forberedt på så mange tilskadekomne. Blandt besætningen var også kun én læge og én sygeplejerske, der hurtigt måtte gøre klar til operationer og førstehjælp på Esbern Snares flexdæk. Yderligere en af de 11 sårede pirater døde efter at være bragt om bord.

De mange døde og sårede gjorde, at hændelsen er noget, som skibschefen tænker tilbage på med blandede følelser.

”Jeg er ikke i tvivl om, at jeg måtte gøre, som jeg gjorde i situationen, men samtidig betyder det jo, at jeg har været involveret i en episode, der har haft til følge, at mennesker er døde og sårede,” siger Anders Friis.

Lægen opererede på de sårede pirater i 24 timer i ét stræk – for så efter en kort pause at genoptage operationerne. Frømændene, der som en del af deres uddannelse har gennemført omfattende sanitetstræning, assisterede lægen. Esbern Snares tilbageholdelse af Jelbut 24 betød, at 18 iranske gidsler, som blev holdt som slaver om bord, blev befriet efter seks måneder i piraternes varetægt. En anden meget positiv konsekvens var, at alle 24 pirater blev retsforfulgt og dømt i Kenya.

”Det var jo en kæmpe bedrift,” siger Anders Friis, der er stolt over, at det bevismateriale, hans besætning havde samlet, førte til domfældelse af piraterne.

Generelt mener han, at Esbern Snares resolutte optræden sendte et vigtigt signal til piraterne.

”Det her rygtedes så meget blandt piraterne i Somalia. Hidtil havde fortællingen været, at hvis man blev tilbageholdt, blev man bare sat i land igen. Den fortælling var nu modbevist".