Nyheder
Følg Forsvaret
Døgnrapport
Arrangementer
Forsvarets arealer
Publikationer
Forlig
Forsvaret bidrager til Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex)'s arbejde med at overvåge Europas ydre grænser.
Patruljebåden Stella Polaris på patrulje i Middelhavet. Besætningen består af ansatte fra Forsvaret og fra Politiet. Foto: Søværnet
Danmark har siden 2015 stillet en række forskellige bidrag til rådighed for EUs grænseagentur Frontex.
Frontex opgave er at at håndtere og koordinere indsatsen ved EU’s ydre grænser. Frontex adresserer migrationsmæssige udfordringer, grov grænseoverskridende kriminalitet (smugling, trafficking og terrorisme) samt identificerer mulige fremadrettede trusler mod EU’s ydre grænser.
Frontex opererer til lands, vands og i luften. Frontex indsats er opdelt i forskellige operationer, der alle bidrager til blandt andet grænsekontrol, bekæmpelse af kriminalitet, registrering af migranter og søredning (SAR).
De danske bidrag understøtter den fælles europæiske indsats mod illegale migrationsstrømme og værner på den måde om danskernes sikkerhed og tryghed.
Hovedopgaverne for helikopter- og flybidrag er at detektere, identificere og rapportere om illegal migration og grænseoverskridende kriminalitet i de udpegede operationsområde. De flyvende enheder bidrager også ved redningsoperationer og melder om havforurening.
Opgaverne bliver gennemført for at assistere de lokale myndigheder og det er de lokale myndigheder, der leder og koordinerer missionen i operationsområdet. De lokale myndigheder har en observatør med på flyvninger. De flyvende danske bidrag fra Flyvevåbnet og Flyverhjemmeværnet har primært været indsat i Middelhavsregionen, men Danmark har også haft helikoptere i Slovakiet.
Forsvaret bidrager med to patruljebåde til overvågningen af Europas ydre grænser. Bådene patruljerer i farvandet omkring den italienske ø Lampedusa
Bidraget består af to patruljebåde og to besætninger med soldater fra Forsvaret samt politifolk. Bidraget består også af et støttehold, der skal vedligeholde patruljebådene samt koordinere indsættelsen med Frontex og de italienske myndigheder.
Patruljebådene har været udsendt siden 2019.
Bidraget består af et i alt fem personer samt et køretøj med radar og termisk observationsudstyr, der er særligt velegnet til overvågning af havområder.
Opgaven for køretøjet er at opdage, identificere og rapportere om mistænkelig trafik på havet. Opgaven gennemføres i tæt samarbejde med en forbindelsesofficer fra de græske myndigheder.
Forsvaret har kontinuerligt et antal medarbejdere udsendt, der bistår de lokale myndigheder i Italien, Spanien og Grækenland med at tage fingeraftryk på migranter. Det varierer, hvor medarbejderne er udstationeret.
Det danske overvågningskøretøj på den græske ø Symi. Med blandt andet termiske kameraer har besætningen rigtigt gode muligheder for at opdage, hvis mennesker nærmede sig kysten fra havet. Foto: Forsvaret
Danmark har bidraget til Frontex siden 2017 og har med en række forskellige bidrag, primært fra Flyvevåbnet, løst opgaver som beskrevet oven for. Også Hjemmeværnet har tidligere udsendt overvågningsfly til Frontex.
Områder
MiddelhavetRamme
EUTidsinterval
Fra 2015Aktuel
Ja
Frontex er EU's fælles grænseagentur, der har til opgave at styrke sikkerheden ved EU's ydre grænser.
Frontex, hvis operationsområde inkluderer Europas ydre grænser, håndterer bl.a. migrationen fra Nordafrika til Europa samt migration fra Mellemøsten.